Mit første dværg-cichlide-akvarium 54l

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #687873 — 23. juni 2007, 14:25

Hej i forum på denne dejlige solskinsdag :-) I er sikkert ude at nyde det gode vejr, inden det i aften går løs med bål og heks! Men kommer I forbi denne tråd, er I velkomne til at se et par billeder af mit første dværg-cichlide-akvarium ...

Jeg har p.g.a. dagslys o.s.v. måttet tage billederne i nogle ikke heeelt gode vinkler, men jeg håber, det går alligevel. Her først et billede af hele baljen ....

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen



Bruger #687873 — 23. juni 2007, 14:26

Et kig ind gennem sideruden ....

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen



Bruger #687873 — 23. juni 2007, 14:31

Den venstre side af akvariet, hvor hunnen har sit domæne .... Det er et Ap. agassizii par, der bor i akvariet sammen med en ca. 5 cm stor ancistrus og et ukendt antal cherry-rejer, som også gør det ud for foder. Urtepotten er sat i for at give hunnen lidt ekstra gemmeplads, da hannen er en anelse nærgående .... Jeg har smidt lidt bøgeblade ned på bunden.

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen



Bruger #687873 — 23. juni 2007, 14:32

Og her den højre halvdel, hvor hannen mener at bestemme ....

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen



Bruger #687873 — 23. juni 2007, 14:35

Til sidst et billede - ikke den bedste kvalitet - kun for at vise, hvordan hunnen ser ud, når hun står henne ved træroden: Så laver hun sin farve helt om - magen til træroden :-) Det er meget spændende at følge disse smukke fisk.... Vandet de går i har en PH på 8, så om de kan yngle i det ved jeg ikke.... men de har ihvertfald gang i noget, for de viser sig meget for hinanden, danser rundt omkring og ryster sig og spiler finnerne ud ... skægt :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen



amazon — 23. juni 2007, 15:17

ganske flot .
hvad er det for en slags plante , du har forest i akvariet ??
de små savtakkede grønne "buske " dem er jeg lidt vild med .

Bruger #927676 — 23. juni 2007, 15:48

Rigtig spændende og flot, - og igen får man god inspiretion
- det ser større ud end 54 l.

Hvordan har du gjort med bøgebladene, jeg skal bruge nogle hos mine pansermaller?

Mvh.
Erling F. Jensen

Bruger #927676 — 23. juni 2007, 15:51

#7 rettelse: (inspiration)

Mvh.
Erling F. Jensen

jf1995 — 23. juni 2007, 16:20

Flot!
det er ret sjovt, for jeg har præcis det samme akvarie...🙂

Med venlig hilsen
Jacob Felding

Bruger #687873 — 23. juni 2007, 16:30

#6 De hedder Pogostemon helferi og kan også trives i lavt belyste akvarier. Jeg smider faktisk nogle ud mere eller mindre hver uge, og har også en plantebalje, hvor jeg opbevarer nogle. Jeg kan sagtens sende nogle til dig, hvis du har lyst til at afprøve planten - bare send mig en pb :-)

#7: Jeg har fundet nogle knastørre bøgeblade nede i vores carport, skoldet dem i kogende vand - de blade, der ikke villigt sank ned med det samme, fik lov at ligge et par timer i vandet, så var det klaret. Og så ellers bare i baljen, de lægger de sig lige så fint på bunden. Mange fisk og også rejerne er meget glade for bladene :-)

#9: Hvad har du så til at gå deri? :-)

Og tak for roserne :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Boeboe — 23. juni 2007, 17:38

Hej Kirsten.

Det ser godt ud, med dit AP akvarie. Hvis jeg skulle give det lidt ris også, ville jeg nok have lidt flere gemmesteder, emn det finder du ud af, om det er nødvendigt. Hvis der bliver for megen jagt, så flere gemmesteder.
Har du kun AP'er i akvariet ?

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Bruger #687873 — 23. juni 2007, 17:47

En enkelt ancistrus på ca. 5 cm + lidt cherry-rejer bor der også, Børge :-) Jeg har gemmestederne i baghovedet, skam ...

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Boeboe — 23. juni 2007, 17:56

Nå, nu kan jeg vist heller ikke læse mere, eller også kan jeg ikke huske, hvad jeg har læst, kan være jeg skal sidde bag på kosten i aften, *ggg
Du havde jo skrevet, hvad der var i akvariet...

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

stinnemus — 23. juni 2007, 19:28

#12 hmmm der er de da ikke til megen glæde for fiskene... Ud af hovedet og ned i akvariet.... (nej, jeg kunne ikke lade være ;p)

Ellers meget fint 🙂 Kan vi ikke få nogle flere billeder af fiskene i akvariet også? 🙂

Luna — 24. juni 2007, 06:33

Hej Kirsten
Tillykke med dit cichlideakvarie... Ser rigtigt godt ud, :-D
Kan høre de allerede har indtaget deres pladser. :-)
Håber du kan tage et par billeder til af fiskebasserne. Fint billede af hunnen.

Mvh.
Helle

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.