Archocentrus sajica spørgsmål?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jimi — 25. juni 2007, 13:32

Hej,
Jeg er den lykkelige ejer af et Archocentrus sajica par, og vil købe et akvarie og bygge det op omkring de to fisk, akvarie størrelsen bliver 250-325 liter? Mine spørgsmål er :

Hvilke fisk ville kunne gå sammen med de to Sajica'er?
Kan man have 2 par sammen i de størrelser akvarie?

Mvh.
Jimi

Freddie — 25. juni 2007, 13:52

hej Jimi. Jeg havde selv et par sammen med nogle thorichtys ungfisk i et 200 l, uden problemer. de ynglede nemt. Det er en rigtig fed fisk. Jeg havde forskellige L maller deri også, de var lidt med til at skærpe forældrenes vagtegenskaber. Det gik fint:)

Med venlig hilsen
Frederik Læssøe Arendt

jimi — 25. juni 2007, 13:58

Hey Freddie,
Den fisk du omtaler, hvad er det for en? synes ikke at jeg kan finde den her på AS?

Mvh.
Jimi

Bruger #584957 — 25. juni 2007, 14:11

Tror han måske mente denne Thorichthys meeki

Mvh.
Nicholas Palm

Freddie — 25. juni 2007, 15:40

Det var thoricthys ellioti jeg havde 2 stk af - ville gerne have haft flere så de kunne havde parret ud, men nåede at konvertere til saltvand inden hehe:) Har desværre kun plads til et akvarie når jeg flytter, men A. sajica, var virkelig sjove at følge i deres yngelpleje synes jeg:)

Med venlig hilsen
Frederik Læssøe Arendt

Bruger #863966 — 25. juni 2007, 17:15

Har selv 1 par sajica og en hun og en enkelt stor unge sammen med 4 små discus ca. 15 sommerfuglecicklider,
12 rødnæser, 40-50 rød neon, 7 Blødende hjerte, 14 panser maller af 3 forskellige typer 5 L maller, 4 ca 20 cm gren maller og en del kuhli ål i mit 960 L akv.
Indtil videre kører det hele fint, har gode erfaringer med Sajica. må smutte maden står på bordet.

Mvh.
martinBang

Cichsim — 25. juni 2007, 18:44

Jeg kunne forestille mig noget i retning af Cryptoheros Myrnae.
Mine gik fint med Herotilapia Multispinosa.
I et 325-350 l. akvarie vil jeg mene du sagtens kan have både C. Myrnae, C. Sajica, T. Meeki og H. Multispinosa. Bare husk masser af gemmesteder.
Hvis du ønsker opdræt kan det måske være klogt at holde sig til 2-3 arter.
MvH Simon

Bruger #381101 — 26. juni 2007, 00:23

Man skal helst ikke sætte de forskellige Cryptoheros arter sammen. De er så tæt beslægtede at de godt kan finde på at danne par på tværs af arterne.

Hilsen
Carsten From

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.