Specialbygget akvarium + armatur?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jery — 11. august 2007, 19:17

Jeg skal have bygget et akvarium til køkkenbordet på specialmål, nemlig 80x25x25. Også gerne i samme seance have lavet et heldækkende 2-rørs armatur.
Jeg er så udpræget en 'åndens arbejder' og kan ikke engang pudse et spejl, uden der kommer striber - så jeg betaler mig fra det.
Mener, at Tropeakvarier opfylder særordrer på selve baljen, men deres web-site er i den henseende lidet oplysende.
Nogen, der ved, om de også bygger armaturer?
Nogen, der ved, hvor jeg ellers kan afgive min bestilling?
P.F.T.

farligt_filter — 11. august 2007, 19:41

Du kan kigge hos http://www.aquabase.dk (selvom deres side ikke just er informativ - men der er da et telefonnummer). Akvarieudstyr.dk kan også levere akvarier i specialmål - de skal have 240 kr. for et 80*25*25.
Både Aquabase og Tropeakvarier kan nok lave armaturer i specialmål, men det bliver næppe billigt?

Venligst
Mads

MAHON — 11. august 2007, 19:56

Hej #1

Tropeakvarier laver armaturer, jeg fik en pris på et specialbygget akvarie i målene 150*40*40 med alukanter og armatur, det endte i ca 2000 for akvariet og 1500 for armaturet.
Ikke så slemt hvis man ser på det i forhold til akvastabil og lign syntes jeg.

Med venlig hilsen
Martin Honoré

Dixen — 11. august 2007, 20:20

Prøv her: http://akvarieudstyr.dk/specialbygget/default.asp

Mvh.
Michael Petersen

jery — 11. august 2007, 22:30

Takker, så prøver jeg mig lidt frem.

KasperK/Lolland — 12. august 2007, 21:24

Du kan prøve, at kontakte Claus på Tropeakvarier på tlf 8680 6119. Som du ganske rigtig er inde på, er hans hjemmeside ikke noget studieobjekt, men han er en vældig flink fyr at snakke med!
Her er et tropeakvarie 'specialbyg' billede vedlagt. Så kan du få en lille ide om, hvordan akvarie byggestilen er.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland



jery — 13. august 2007, 00:19

#6: tak - har sendt dem en mail, men prøver så også lige at ringe.
Lækkert akvarium!

jery — 16. august 2007, 16:36

Nå, det er endt med en bestilling hos Aquabase, som klarer både akvarium og lampe (1-rørs) for under 1 tusse og en forventet afhentningsdag på søndag (jeg bor næsten lige om hjørnet).
Havde ellers sendt en forespørgselsmail til Tropeakvarier, ringede dagen efter og talte med den rare Claus, som lovede at besvare min mail samme aften. Desværre har der så efterfølgende været problemer, idet hverken web-site, mail eller telefon har fungeret derovre.

farligt_filter — 16. august 2007, 17:36

#8
Det var da en yderst fornuftig pris, må man sige. Vis endelig nogle billeder af baljen, når du har fået det op og køre. 🙂

Venligst
Mads

jery — 19. august 2007, 15:28

Så er det afhentet - bestilt onsdag eftermiddag, færdig søndag formiddag. Flot aluminiumsstel incl. tværstiver og matchende lampe. 500 for akvarium + dækglas, 400 for lampen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.