Anubias plante med snegle

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

vibeke — 14. august 2007, 12:02

Jeg er netop kommet hjem med en stor flot anubias plante og skal til at plante den. På planten ser jeg nu små bitte sneglehuse!!!! ÅH NEJ... Jeg har tidligere haft snegle i mit akvarie og det orker jeg ikke igen.... Hvad kan jeg gøre ved planten inden jeg kommer den i akvariet, så jeg ved, at sneglene er borte - hvis jeg overhovedet kan gøre noget?

ringostar — 14. august 2007, 12:16

Anubias kan vokse emerst, dvs over vandoverfladen, men det bryder sneglende sig ikke om. Man binder den fast på en sten og putter den i en lille beholder, en krukke eller lignede med låg på, og fylder med vand. Man kan lægge en agurk på bunden da det vil tiltrække sneglene og lokke dem væk fra planten. Lidt efter lid tømmer man en lille smule vand ud så de snegle der måtte være på planten kryber længere ned for at kunne blive under vandet. Det fortsætter man med til det kun er stenen der er dækket. Og vupti! En sneglefri anubias.

Ej, ved ikke om det virker... Har aldrig selv prøvet det, men synes bare at det lød genialt og sandsynligt. Der er sikkert en masse kemiske måder at bekæmpe sneglene på, det er jeg bare ikke tilhænger af.

Hilsen
Katrin Bjarnastein

LikeAs — 14. august 2007, 12:21

Pragtsmerlinger eeelsker snegle 🙂 de er super gode!!

Bo Christensen — 14. august 2007, 12:25

#2: Det virker faktisk.
Jeg opbevarer indimellem trærødder med mos og bregner i plastikbeholdere med et par millimeter vand på bunden. Efter nogle dage er alle sneglene nede i vandet.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

jery — 14. august 2007, 12:38

Og jeg lader altid nyindkøbte planter ligge i en spand/skål vand en uges tid + maser eventuelle snegle. Har ingen problemer efterfølgende.

Finkeldinken — 14. august 2007, 13:17

#3: Pragtsmerlinger bliver også med tiden megastore og af og til agressive/jagende overfor små fisk, så det er ikke altid den smarteste løsning. Der findes mindre botia-arter, der laver det samme, fine arbejde, som nok vil være et større plus at have i et akvarium under 500L.

De bedste hilsner
Lise

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.