Mit tæt beplantede 128 liters akvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Zipzap112 — 20. august 2007, 20:54

Jeg var lige inde på siden og fik sådan lyst til at lægge et billede ind af mit eget akvarium.
Jeg har altid været vild med ideen om et ufremkommeligt junglevildnis, hvor planterne er det dominerende i akvariet.
Så det har jeg så prøvet at efterkomme i mit akvarie, bare ærgeligt at mit elektriske co2-anlæg gik i stykker for noget tid siden. Der sku' vel ikke være nogen der er ekspert i elektroniske kredsløb og Carbo Plus CO2-anlæg her på siden?
Nå, men døm selv om jeg er kommet noget nær mit ideal...

De bedste hilsner
Ask



skovbølling — 20. august 2007, 20:58

Det ser sku godt ud ! hvor mange planter vil du skyde på der er ?
¬
Mvh.
Simon Nicolajsen

lillian53 — 20. august 2007, 20:59

flotte planter og velkommen

Mvh.
Lillian Werliin

Zipzap112 — 20. august 2007, 21:00

Tror der er omkring ti forskellige plantearter. Nogen af dem står i min profil.

De bedste hilsner
Ask

Henrikd — 20. august 2007, 21:01

Wooou... Det ser da ret fedt ud.
Der skal man jo næsten overveje give fiskene en machete så de kan komme frem og tilbage 😉

Der er da virkelig sket noget siden du tog dit profilbillede.. Hvor lang tid er det siden ?
Hvor meget lys har du på baljen ?

Har du overvejet at lave et gæranlæg til CO2 tilførsel ? Det er nemt og billigt og en udførlig vejledning er i artiklerne.

Mvh.
Henrikd

kjaer — 20. august 2007, 21:06

Synes der er for mange høje planter i forgrunden. Jeg ville fjerne nogle af de forreste planter og skifte dem ud med nogle der ikke bliver så høje. Og så ville jeg også lige fjerne termometret fra forruden;o)

Mvh.
Kjær

Ringsted — 20. august 2007, 21:12

Synes det er rigtig flot! tror ikke jeg kan få mine planter til at blive så flotte

De bedste hilsner
Ringsted

skovbølling — 20. august 2007, 21:12

Jeg har planten vandpest i mit 54 ltr. hvis jeg nu giver den noget flydende gødning, hvor meget kan den så vokse på en måned ?jeg har 12 planter i mit 54 ltr. og 16 i mit 112 ltr.

Mvh.
Simon Nicolajsen

D.Breuner — 20. august 2007, 21:19

jeg synes det ser rigtigt godt ud. jeg kan godt lide vildnis loket. #8 flydende gødning er altid godt + jerntilskud så hjælper det bestemt på plantevæksten.
mvh Dennis

Marya — 20. august 2007, 21:38

Jeg tror du har fundet dit vildnis-look:-) Tillykke med det. Kan godt forstå du synes det er hyggeligt med en lille jungle.

Må man forsigtigt foreslå at du kunne gøde lidt mere for at få endnu flottere planter? :-) Jeg kan se at både din Alternanthera og Hygrophilaen (gætter jeg på det er) er i næringsunderskud; de har meget lyse, gennemsigtige blade. Det vil du kunne afhjælpe ved at sammensætte en god lille gødningsplan med mikro- og sandsynligvis også makronæringsstoffer. (Fx Tropicas AquaCare Flydende Plantenæring og AquaCare Flydende Plantenæring+ (med makro))

Venligst
Maria Sørensen

michael sørensen — 20. august 2007, 22:32

Det er vildt flot, hvordan kan du holde styr på det? er det ikke svært?

Med venlig hilsen
michael sørensen

bom-karl — 20. august 2007, 22:44

Det ser rigtig flot ud.

Absolut et af de mest vellykkede akvarier jeg har set her på det seneste.

Hilsen
bom-karl

fnal — 21. august 2007, 00:49

Jeg synes personligt det virker for rodet og forvirrende...er enig med # 6 om at det ville pynte hvis man fjernede nogle planter foran og plantede små forgrundsplanter i stedet for...ser ud som om det er ufremkommeligt for fiskene...men det er min mening...Jeg kan dog godt lide at der er mange planter, men det ser ikke ud for mig som om der er en plan med deres placeringer...men det er der måske heller ikke...
Kunne nu også tænke mig at man fik baggrunden til at skråne og lavede lidt højde forskel på planterne.., for dybde virkningens skyld...

Vi er ikke alle ens... ;0)

Med venlig hilsen
fnal

ChristianHansen — 21. august 2007, 08:27

Flot. Jeg synes det er lykkedes dig godt at lave et ufremkommeligt jungelvildnis. Jeg synes ikke du skal rykke nogen planter da det vil ødelægge netop det som du har ønsket at lave.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Zipzap112 — 21. august 2007, 17:06

Tak for alle svarene. Troede slet ikke at mit lille bette akvarium ville fange så manges interesse!
# 5 Mit profilbillede er godt og vel 8 måneder gammelt, vil jeg skyde det til. Lysmængden er langt fra tilstrækkeligt, men det gror trods alt fint. Har bare to 20 W rør (Sun-Glo og Flora-Glo) i et armatur med pålimede spejle i bunden.
Da mit elektriske CO2-anlæg brændte sammen (sur bøvs) måtte jeg straks sætte et bio-CO2-anlæg op. Så bare rolig, der kommer stadig CO2 til vandet ved hjælp af et gæranlæg. Synes dog planterne tog sig pænere ud med det gamle anlæg.
# 6 Jeg må ærligt indrømme at Hygrophilaen i forgrunden slet ikke var planlagt til at blive så stor, men nu er den det...nogen der ved om man kan topskudsbeskære sådan en fætter? Hvad angår termometeret ville jeg meget gerne have placeret det anderledes, men det skidt har en forkalket sugekop, som hele tiden slipper grebet om ruden.
#10 Tak for rådet. Jeg gøder selv med Tropicas Aquacare og små kugler i bunden, men jeg følger bare pakkens anvisninger. Det kunne være jeg skulle sætte gødningsmængden op? Tror måske planternes piver en smule i mangel på lys frem for næring, da lysstofrørene er over et år gamle. De burde nok udskiftes.


De bedste hilsner
Ask

Marya — 22. august 2007, 09:58

#15 De mangler næringsstoffer, så bare i med noget mere gødning:-) Jeg vil gætte på dine planter ikke kun mangler den almindelige gødning, men også makronæring, nitrat og fosfat, det som er tilsat AquaCare Flydende Plantenæring+.

Venligst
Maria Sørensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.