Problemakvarium søger inspiration og løsninger.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Stinchen — 17. september 2007, 13:06

Jeg er træt af mit 54 liters! Har to små akvarier på 20 og 25 liter, der er sjove og kører godt. Men mit 54 liters er bare ikke successfuldt.

Jeg søger inspiration og løsninger på følgende problemer:
- Loddent stift "græs" på alle planter og rødder (tror det er begyndende trådalger)
- Planter gror dårligt. Næsten alle, selv de nemme går ud.

Akvariet har en temperatur på 28-29 grader.
Indbyggerne er 2 sommerfuglecichlider, der nægter at danne par, 2 guppier, der nægter at få unger og 7 sort neon.
Lysrøret er Sylvania 15w Daylight, pumpen en lille Eheim.

Jeg ønsker forslag til hvordan jeg får mest ud af dette haltende startsæt. Vil gerne have sommerfuglecichliderne og at akvariet kommer til at se fredfyldt og harmonisk ud. Jeg vil gerne få rytmen i orden på dette akvarie der snart har kørt et år med diverse problemer.

Billede kommer på når mine kamerabatterier har ladet op. Kom endelig med indretningsforslag.

Mvh Stinchen

Jakob U. — 17. september 2007, 13:18

Hvad med at starte helt forfra ved at tømme alt vand ud og tage alt bundlag op for at gøre det rent. evt. ligge noget bundlagsgødning ned så planterne gror godt. anskaf nogle fisk eller rejer som tager alger. ancistrus er mest oplagt når de andre fisk er sydamerikanske...
Du kan måske få en ven til at passe fiskene i mellemtiden.

Indretning: flodsand som bundlag. en masse rødder og planter en kokosnød eller to til sommerfuglene og mallerne ( så er der i hvert fald "reder" til dem) og selvfølgelig fantasi.

Sort tetra kan finde få at tage finner på din guppyhan og sommerfuglene.

De bedste hilsner
Jakob U.

Jakob U. — 17. september 2007, 13:20

og så ált vandet nyt fra hanen. måske gøre vandet blødt. så er der større chance for at sommerfuglene yngler og det samme med ancistrus.

De bedste hilsner
Jakob U.

Jakob U. — 17. september 2007, 13:25

#3 ikke fra hanen når det skal være blødt så er det fra himlen :-O - regnvand

De bedste hilsner
Jakob U.

Christine — 17. september 2007, 13:26

Er enig med Jakob U. Start forfra. For at undgå alger kunne du komme noget vandpest og hornblad ned i akvariet. De kan begge bruges som flydeplanter og bruger meget næring fra vandet, som så vil udkonkurrere alger.

De bedste hilsner
Christine

MAHON — 17. september 2007, 13:27

Hej Stinchen

Med en temperatur på 28 grader skal du sikre dig at de planter du har kan trives ved den temperatur.
Jeg har selv haft et tilsvarende setup, dog med asiatiske fisk (Dværggurami og kampfisk) og der var der enkelte af mine planter der "knækkede" pga. varmen.
Har selv bekæmpet alger ved at tilsætte CO2 (Nutrafin sæt) med held.
Og så en håndfuld hornblad, så er der ikke næring tilbage til algerne.

Med venlig hilsen
Martin Honoré

Stinchen — 17. september 2007, 13:48

Her er akvariet



Jakob U. — 17. september 2007, 13:52

#7 det er da sort neon og ikke sort tetra du har..

De bedste hilsner
Jakob U.

Jakob U. — 17. september 2007, 13:55

Sikke jeg fumler. du havde jo skrevet sort neon. det er bare mig der er en torsk ;D undskyld...

De bedste hilsner
Jakob U.

Stinchen — 17. september 2007, 13:56

Føler ikke at akvariet er et totalt start-over-projekt endnu. Det har jeg gjort én gang før pga grønalger og endnu engang fornyligt da jeg flyttede. Og skal nok snart flytte igen. Det har tydeligvis rykket nogle balancer da det nu er en anden slag alger der generer.

Har 3 amano rejer i at andet akvarie. Ville de kunne gøre noget for algeproblemet?

Forøvrigt, hvordan får jeg et par ud af sommerfuglene? Hvis jeg gerne vil beholde min han skal jeg så købe feks 2 hunner mere og håbe på han finder sammen med en af dem? Skal de have samme størrelse som ham?

Stinchen — 17. september 2007, 13:58

No problem med fiskeforvirringen. :-)

kjaer — 17. september 2007, 13:59

Når du har så meget besvær med planterne hvorfor så ikke starte det om uden planter overhovedet? Køb en masse red moor rødder og nogle bøgeblade på bunden. Lidt sten ville også være fint så sommerfuglene har noget at lægge æg på.
Du kunne evt. skifte guppyerne ud mod nogle otocinclus maller der tager alger.

Mvh.
Johan Kjær

Jakob U. — 17. september 2007, 14:01

Hvis rejerne er store nok til ikke at blive spist vil de godt kunne klare det.. du kan købe 4 ungfisk og så lade dem parre ud. om de skal være lige store ved jeg ikke..

De bedste hilsner
Jakob U.

Stinchen — 17. september 2007, 14:06

#12 Hvis man kun har rødder vil der stå ikke opstå algeproblemer, når balancen ikke er i orden?
#13 Jeg vil gerne beholde min nuværende han. Så jeg skal vel kun købe hunner?

Stinchen — 17. september 2007, 14:17

Forøvrigt rejerne går nu i ca 21 grader - hvordan skal jeg komme dem over i akvariet med de 28 grader uden temperatur chok?

Jakob U. — 17. september 2007, 14:46

put rejerne i en masse vand i en plasticpose og sørg for der er ilt til dem. derefter ligger du posen i overfladen af det andet akvarium. du kan evt smide en termometer ned til dem. og når vandet i posen så er på samme temteratur som i akvariet hælder du et glas vand eller 2 over i posen. det gør du 2-3 gange med 10 min mellemrum. derefter lukkes de ud.

De bedste hilsner
Jakob U.

Jakob U. — 17. september 2007, 14:48

#14 start med og se om dine nuvænde fisk vil parre ud hvis du gør vandet blødt. ellers kan du bytte hunnen til en ny.

De bedste hilsner
Jakob U.

Line — 17. september 2007, 15:13

Jeg har et meget nemmere tip 😉 Udskift dit Sylvania rör. De Sylvania, som jeg har haft standard medleveret i armaturer - har altid været det værste gögemög.
Köb et andet rör !! Sylvania giver også grimme farver i akvariet.

+ se efter, om der er nogen form for reflektor i dit armatur - hvis ikke - så köb et og sæt på röret.


Med venlig hilsen
Line Sörensen / welse.ch

Stinchen — 17. september 2007, 15:18

Der er ingen reflektor og tror også lyset er ret sparsomt. Men er bange for et massivt algeboom hvis jeg skifter...

Stinchen — 17. september 2007, 15:22

Okay. 1. handlingsplan: Skift lysrør - køb et par planter der tåler høje temperaturer - flyt 3 rejer over i - tilsæt regnvand...

Line — 17. september 2007, 15:27

Behöver du ikke være - du skal bare köbe nogle nye og flere planter. Hvis der er planter nok - kommer der ingen alger.
Det er et kontinuerligt væddelöb imellem disse. Så giv planterne et forspring - og sörg for at der er nok.

Jeg har iövrigt også ofte haft problemer med planter i et 54 l. Sort armatur (også indvendigt. Et hvidt kaster mere lys tilbage. Röret sidder på en fed klump af en skinne - som spærrer meget lys af - sådan til bagerste af akvariet.
Der er simpelthen bare for lidt lys på.

Det, der trillede bedst, havde jeg plantet fuldkommen til med cryptocoryner, Javabregner, javamos (disse forlanger ikke så meget lys). Hårdhed trykket ned til 1-2 GH, nogle törrede egeblade smidt i - masser af trærödder. Ja - jeg gjorde det faktisk parat til sommerfugleciklider;).
Men det blev dog til noget andet i stedet.

Det havde en dunkel hyggelig atmosfære, og der kom ingen alger. Selvom crypto's og det andet ikke groede så hurtigt.

Med venlig hilsen
Line Sörensen / welse.ch

Stinchen — 17. september 2007, 15:43

#21 Det vil jeg prøve at gå ud fra. Hjælper lav ph (ved hjælp af egeblade og måske spaghnum) på hårdhed?

Line — 17. september 2007, 15:50

mjaaiiinn - ikke helt.
Hårdhed og PH er ikke det samme. Selv om karbonathårdheden har noget at sige for puffereffekten af PH.

Dit vand kan godt være lige hårdt - selvom du smider en masse humushokuspokus i som sænker din PH. Og egentlig har du hævet ledningsevnen i dit vand

Brug regnvand eller osmose for at få blödt vand.
Brug herefter blade, törv whatever til at trykke PH'en med.



Med venlig hilsen
Line Sörensen / welse.ch

Stinchen — 19. september 2007, 21:47

Så har jeg skiftet lysrøret til et Sylvania Aquastar (eneste den lokale havde) og købt lidt nye planter. Ser meget lækkert og frodigt ud. Er spændt på om det holder...



Bruger #687873 — 19. september 2007, 22:35

Tillykke med det - ser skam rigtigt flot ud :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.