Risiko ved at flytte planter fra et akvarie til et andet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Coach-Z — 21. september 2007, 09:42

Jeg har et 54 liters akvarie med 2 slags planter i, Vallisneria og 1 til jeg ikke lige kan huske navnet på. (tjek link for billede: http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/uploads/8523_7809195.jpg)..

Det er ved at være ret trangt i det lille akvarie så mener det er på tide at rydde lidt op i undervandshaven.

Spørgsmålet er så om jeg med sindsro kan flytte nogle af planterne fra mit 54 liters over i mit nyopstartede 112 liters. Der har været alger i mit 54 liters men det er der forhåbentligt ikke mere. Vandet er klart og vandværdierne er fine.

Kan jeg flytte planterne over i store uden at være bange for at smitte det nye vand med evt. bakterier, alger osv?
Kan jeg løse problemet ved at vaske planterne i akvarievand fra det nye akvarie?



Mvh.
Anders Risager

Ringsted — 21. september 2007, 09:49

Jeg tror ikke du kan undgå alger... og det er lige meget om det er dine egne planter du flytter over eller om det er nogen du køber 🙂 det er nok kun hvis du har haft trådalger du skal være særlig opmærksom
mht. til bakterier så vil jeg ikke tro der er det store problem...
Mit svar ville være:
Ja du kan sagtens flytte dem, men har du haft trådalger ville jeg ikke... de andre alger kommer med stor sansynlighed alligevel

De bedste hilsner
Ringsted

Leif — 21. september 2007, 10:00

Der vil altid være alger i et akvarium, men vi ønsker jo ikke, at de skal få overtaget. Du vil få alger ind, uanset hvor planterne kommer fra, så det er ikke anderledes, end at købe dem i en forretning. Flyt du roligt dine planter. Hvis du sørger for samme gode vækstforhold, som i dit 54 l, så skal de nok vokse.
Mvh Leif

Marya — 21. september 2007, 11:54

Jep, du flytter bare:-) Alger kommer ALTID hvis forholdene er til det uanset planter og alt muligt andet. Så kunsten er at skabe optimale betingelser for ens planter og dårlige betingelser for algerne:-) Hvis du har snegle (hvilket de fleste nu har) i dit gamle akvarium vil de komme med over i det nye via planterne. Det er næsten uundgåeligt fordi små unger eller æg kan gemme sig i planterne uanset hvor godt man skyller/renser dem.

Venligst
Maria Sørensen

Coach-Z — 21. september 2007, 14:26

Jeg siger tak for svarene...

Jeg vil gå igang med lidt mere aquascaping her til aften.

Mvh.
Anders Risager

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.