Syg discus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

garfield — 14. november 2007, 18:58

Hej akvarister,

Jeg anskaffede mig for ca. 3 uger siden 4 discus til mit 250l akvarie. Nu har en af dem i midlertid fået problemer. Jeg lagde mærke til i går at den var lidt stille og tilbageholdende med at være fremme i akvariet i forhold til de tre andre. End til videre har alle 4 discus spist fint (især er de glade for artemia frostfoder) og der har ikke været problemer (som jeg med min indtil videre lille discus-erfaring har lagt mærke til). Mine vandværdier ser ud til at være fine og jeg skifter ca. 40-50 liter om ugen.

I dag har den fisk som var stille i går fået svømmeproblemer - den kan ikke holde balancen og opholder sig meget i overfladen. Jeg kan også se at den har fået et lyst område som om den er ved at miste farven ved de to finner i bunden (min fiskeanatomi er ikke lige på toppen).

Er der nogen der har en idé til hvad der er galt? - og måske lige så vigtigt; hvad kan jeg gøre ved det? De andre fisk ser ikke ud til at fejle noget og spiser stadig fint.

Venlig hilsen,
Martin

Esben — 14. november 2007, 21:03

Hej Martin,

hvor varmt har du hos dine diskus?

mvh
Esben

garfield — 14. november 2007, 21:10

Hej Igen,

Siden jeg postede det første indlæg er den syge discus nu stået af. Den lyse plet jeg omtalte nåede at blive næsten halvdelen af fisken - se billede..



Der er 30 grader i akvariet.

Venlig hilsen,
Martin

garfield — 14. november 2007, 21:21

...hvis vi lige skal tage hele historien med, så købte jeg 4 discus - 2 som på billedet og 2 stendker de 2 stendker døde dog inden for 4 dage og jeg fik dem byttet i butikken til 2 mere af dem der ikke var problemer med da de også havde haft problemer med dem de havde gående i det akvarium (de to slags gik i forskellige akvarier). Disse to viste dog ikke denne adfær med at ændre farve. De fik sammenklappede finner og - ja, døde. Inden de 2 fisk døde fik jeg dog sat en salt/varme-kur igang som jeg er ved at trappe ud af (derfor den lidt forhøjede temperatur på 30 grader). God service fra butikken, for øvrigt 🙂

Akvariet har kørt i ca. et år med andre fisk i (der er sammen med de 4 (nu 3) discus også 10 røde neon, 2 ancistrius maller og 2 perlegouramier). Samtidigt med at jeg købte discus installerede jeg også et 9 watt UV-"anlæg" i tanken.

Venlig hilsen,
Martin

sidevind — 14. november 2007, 21:28

Huh det ser grimt ud:o

har du lagt mærke til om de andre har jagtet den?

måske den har siddet fast eller er svømmet ind i noget, i dit akvarie hvis den er blevet forskrækket og dermed er blevet ´kvæstet*doh*

Jeg har hørt at discus kan få hulsyge... men har aldrig set det før.


Jeg håber virkelig at der er nogle der kan give dig et ordentlig bud på hvad det kan være da det ville være synd hvis de andre skulle lide samme skæbne 🙁

venlig hilsen Tanja

garfield — 14. november 2007, 21:36

Fiskene har jagtet hinnanden lidt efter at de er blevet fodret - men det tror jeg somend er meget normalt når man lige har fået et skud energi. Så vidt jeg kunne se var fiskene også lige gode om det; det så ikke ud som om der var en fisk der fik flere prygl end de andre.

Jeg synes ikke at det ligner hulsyge (ihvertfald ikke hvis jeg læser beskrivelserne af det der er ingen huller, slim og lignende. Det ligner heller ikke svamp - "bare" en farveændring.

Men som du siger håber jeg også at der er nogen der kan komme med et clue så jeg evt. kan gøre noget for at de 3 andre (som ikke ser ud til at fejle noget) klarer sig.

Venlig hilsen,
Martin

superstar.dk — 14. november 2007, 22:51

Hej Martin
Surt at det ikke rigtig kører med dine discus:(
For mig ser det ud som enten et kraftigt angreb af svamp eller en følge af for dårlig vandkvalitet!
Hvis det er svamp skal du være meget varsom med din temperatur, da det kan forværre situationen og du skal medicinerer, men kan sq ikke lige huske hvad det hedder det du skal bruge:(
Uanset hvad, er det lang fra nok, at du skifter 40-50 liter om ugen, du skal op og skifte noget der minder om 30-40% 2-3 gange ugentlig, nogle discus-folk skifter endda meget mere.
Du kan evt. oprette en tråd om dine problemer på www.discusforum.dk, der er nogle mennesker der virkelig har styr på alt omkring discus!!
Håber inderligt du får styr på det igen;)
Vh
Allan

jacob a — 15. november 2007, 10:14

Hej Garfield.
Jeg har lige mistet en discus der døde af de samme symptomer som din, tror de får gjort skade på sig selv i akvariet, har haft den i over et år, og der har den haft det fint, og været en af de flotteste jeg havde, tror desværre at det er hvad der sker en gang imellem.

Det er ikke hulsyge den har haft, symptomer på hulsyge : den får små krater i hovedregionen, hvor der vil stikke en lille hvid trevl ud af, den vil blive sort, og miste farven.

Tror ikke det har noget med din vandkvaliltet at gøre.

Men i forbindelse med med sygdoms-symptomer kan du gøre følgende.
1) mild varmekur. hæv temp til 33 grader over et 2 dage hold temp ca en uge, derefter sænker du temp igen over 3 dage
2) hård varme kur hæv temp til ca 35-36 grader på samme måde som nævnt foroven.
3) HUSK ILTSTEN MENS DU GIVER VArMEKUR.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Her er et link , med rigtig meget information.
http://www.gam-jensen.dk/start.asp

Af medicin kan jeg anbefale:

http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=12594&sub=25&page=1

http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=12479&sub=25&page=1
http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=12038&sub=25&page=1

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.