Alger !

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lampro — 26. december 2004, 22:35

Lampro — 26. december 2004, 22:38

hey..
Jeg er i den sidste måneds tid blevet ramt af en undelig slags alger, i mit 128 l tanga akv. De er grå med et blåt skær, og sidder kun på bundlaget (Knust faxekalk) Nogen gode ide`er til at fjerne dem ? Og Nogen der kan forklare mig hva for en slags alger det er ??

/Lampro

Elund — 27. december 2004, 01:26

Hej
Jeg ved ikke helt hvad det er for en alge du beskriver. Men en mulighed var at anskaffe et par maller til at rydde op.
Ellers kan du hvirvle op i bundlaget og få det skyllet.

Du er helt sikker på at det ikke er foder rester der ligger på bunndlaget og er begyndt at gå i forrådenlse??

Vh. Kasper

Lampro — 27. december 2004, 11:49

Hey kasper

Ja det er ikke foder rester, har prøvet at rode lidt i bunden. Og det hjalp da lidt. Men algerne kom tilbage. Jeg vil ikke tage hele bundlaget op fordi jeg ved ikke om mine reganier har lagt flere æg. Og hvis de har ville det jo være syndt..

/Lampro

Raymond — 27. december 2004, 14:21

Hejsa

Lugter vandet råddent????? Fordi så vil jeg tro det er blå alger fy for den 🙁

Mvh.

Raymond

Raymond — 27. december 2004, 14:24

De evindelige algeproblemer


Denne artikel er tilsigtet som praktisk opslagsværk ? og ikke som videnskabelig afhandling. Artiklen tilsigter, at man kan genkende sin alge, vide hvorfor den opstod, og hvordan man slipper for den igen.

1. Brunalger

Genkendelse:

Brunalger er en populærbetegnelse, som vi alle bruger. Men egentlig handler det ikke om brunalger, men istedet om kieselalger. Man ser dem først, når de har dannet anseelige kolonier, der som et brunt tæppe dækker planter, sten m.m.
I svære tilfælde kan også kieselalgen forårsage svævealger. De er da selvfølgelig brune i stedet for grønne, som ved grønne svævealger, og vil hæmme lyspåvirkningen betragteligt, og den onde kreds er igang. Normalt er kieselalgen dog ret harmløs.

Årsag:

Akvariet er nystartet.
Belysningen er for ringe.
Hårdt vand.
Ovennævnte måske kombineret med for høje næringsværdier.

Bekæmpelse:

Ved nystartede akvarier forsvinder den ofte af sig selv igen, når værdierne har stabiliseret sig.
Ydermere ædes den gerne af forskellige algeædende dyr.
Har man erhvervet akvariet brugt, eller akvariet har været i drift i årevis, kan årsagen søges i for ringe belysning.
Lysstofrør taber løbende i værdi ? nogle hurtigere end andre, men bør generelt udskiftes indimellem. En gammel tommelfingerregel siger årligt, men nye og bedre rør er kommet til, så det kan være forskelligt, hvornår de er tjenlige for udskiftning.
Ved denne algetype giver det undtagelsesvis ikke megen mening med yderligere vandskift, da der i ledningsvand er mange silikater, som kieselalgerne har brug for som byggesten. Medmindre man lige besidder et osmoseanlæg. Under behøring hensyntagen til type af akvarie, kan anvendelsen af sphagnum også hæmme kieselalger, idet disse ikke bryder sig om humin-syrer. Ligeledes sænkning af vandets hårdhed og sænkning af nitrat og phosphatværdier. Forringelse af nitrat og phosphatværdier uden yderligere vandskift? Der må man overveje specielle filtre, der leveres af flere firmaer. Oftest i små filternet til ilæggelse i akvariets filtre.

2. Rødalger

Genkendelse:

Rødalger er ikke røde, men derimod grålige/gråsorte eller grågrønne. At man kalder dem rødalger, hænger sammen med deres form for pigmentering, der giver sig udslag i, at de farver sig røde, hvis man lægger dem i ren alkohol. Herved kan man endegyldigt adskille dem fra grønalger.

Man kender dem oftest under to former:

Penselalger
Skægalger

Oftest placeret i kanten af blade, hvor de alt efter type danner små duske eller besmykker hele bladkanten med stride tråde.

Årsag:

Rødalgerne dukker hyppigst op i stærkt filtrerede akvarier, hvor de har let spil ved mangel på CO2, samt ved meget høje næringsværdier, som nitrat og phosphat. Ydermere kan rødalgerne stadig trives under ringe lysforhold. Problemet med netop rødalgerne er, at de under generel CO2 mangel i akvariet, snupper den resterende CO2 væk fra planterne og samtidig kvæler planterne med deres vækst.

Bekæmpelse:

Rødalgerne bliver ikke taget af algeædende dyr. Man må forsøge forøgelse af CO2 værdier ved eventuel neddrosling af filtrering eller undgå unødigt pjaskeri i overfladen, der uddriver CO2.
Dette for at give planterne bedre vækstmuligheder. Desuden må man forsøge mekanisk at fjerne allerede tilstedeværende rødalger.
Vigtigst er dog at nedbringe værdierne af nitrat og phosphat gennem yderligere vandskift.
Forbedring af lysforhold eller lysmængde kan også hjælpe i bekæmpelsen. Især skulle kombinationer med rødtonede rør virke hæmmende.

3. Grønalger

Genkendelse:

Grønalger er som navnet indikerer rigtig grønne, og adskiller sig herved fra rødalgerne.
Man genkender dem i formerne: trådalger, pelsalger, eller som grønne tæpper. Desuden findes de også som svævealger, og kan indenfor kort tid omdanne akvariet til en grøn algesuppe.

Bekæmpelse:

Der er det problem med grønalger, at de faktisk trives under nøjagtig samme forhold som planter. Det er på en måde et væddeløb mellem grønalgerne og planterne.
Ofte formodes for høje nitrat- og phosphatværdier at være skylden, men faktisk trives grønalgerne slet ikke ved for eksempel nitratværdier over 30 mg/l. De er principielt harmløse, dog består som nævnt en konkurrence mellem dem og planterne. Vokser planterne dårligt, er konkurrencen mindre og grønalgerne begunstiges desuden af hurtigere vækst.
Grønalger spises gerne af mange algeædende dyr ? dog undgås ofte trådalger og pelsalger. Personligt har jeg dog oplevet, at eksempelvis mysteriesnegle snupper trådalger, og enkelte påstår at have gode erfaringer med forskellige rejer. Den sikreste måde at slippe for trådalger, er en god portion tålmodighed og mekanisk afvikling. Ofte anbefales en pind flænset i enden, hvilken man så drejer rundt i trådalge-misæren. Selv synes jeg at have oplevet, at den store forskel ligger i, om man får den lille bitte knold med, som åbenbart forankrer det hele. Dette er min egen ide, og jeg har aldrig andre steder hørt det omtalt. Men væk er væk ihvertfald.
Generelt må man forsøge at hjælpe planterne i konkurrencen ? forøgelse af CO2, mekanisk fjernelse af algerne, algeædende dyr og jerntilskud.

4. Blåalger

Genkendelse:

Udbreder sig som et slimet tæppe overalt og er stærkt giftigt grøn-/blåligt.

Årsag:

I normalt velfungerende akvarier kan blåalger slet ikke trives, da der er alt for stor konkurrence af mikroorganismer. Derfor er nystartede akvarier i farezonen, da disse mikroorganismer endnu ikke har etableret sig.
Herudover kan blåalger trives under ekstremværdier som ved nitrat over 200 mg/l samt høje phosphat- og nitritværdier. Dog kan eksempelvis for nitrat angives 30 mg/l som begyndende kritisk grænseværdi.
Blåalger fungerer desværre også toxisk (giftigt), da de med deres tæppe kvæler planterne ? dels med udelukkelse af lys, men også ved forgiftning. Under deres tæppe dannes en anaerob zone (lav iltkoncentration), hvor bakterierne danner phosphater, hvilke ernærer blåalgen. Desuden kan blåalger fiksere kvælstof, og deres stofveksel er toxisk for planter og fisk.

Bekæmpelse:

Den eneste begrænsende faktor, man har til rådighed, er phosphatværdien. Kun ved høje phosphatværdier kan blåalger trives. Phosphatværdien skal sænkes. Den samtidige mekaniske fjernelse af blåalgetæpperne med slamsugning af angrebne steder er meget vigtig. Herved ødelægger man phosphatproducenternes og derved blåalgernes levegrundlag. Blåalger bryder sig kun om rolige zoner ? strømpåvirkning og akvariebeboeres aktiviteter forstyrrer blåalgerne.

Blåalger kan være en streng kop the at kæmpe sig ud af.

Afsluttende bemærkninger:

Hver algetype leverer altså en hel del oplysninger om akvariets tilstand.
Opfat dem som indikatorer på mulige forskellige problemstrukturer i akvariet.
Anvendelsen af kemi giver ingen mening, og i værste fald kun tilbagevendende yderligere problemer.
Alger er kun symptomer, det er selve årsagen, der skal bekæmpes.

Algekampen er ikke umulig, når blot man kender sin fjende. En rigtig god følgesvend, når man drager i krig mod algerne, er nitrattesteren og til tider phosphattesteren.

Rigtig god fornøjelse i kampen ? må den bedste vinde!

Kildemateriale: www.rebei.ch


Denne artikel er skrevet af:
Line Sørensen, line@parawebic.com

Fundet på Aquaa.dk

Mvh.

Raymond

kant — 27. december 2004, 14:46

Ohh... Cool artikel... Tak!

Lampro — 27. december 2004, 14:58

Hey..
Tak for artiklen.. Jeg tror det er Rødalger jeg er blevet ramt af. Så nu må jeg jo bare følge artiklen og bekæmpe dem.. Endu engang tak..

/Lampro

Raymond — 27. december 2004, 15:11

Jamen selv tak, men nu er det jo ikke lige mig der har skrevet den desværre :e
Jeg fandt den bare :i

Mvh.

Raymond

Lampro — 27. december 2004, 15:27

Hehe ja.. Men det gør nu ikke noget, det var jo dig der sendte den 😉

/Lampro

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.