En af vores Troffer har fået bank
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Kiwa — 25. januar 2006, 15:57
Nu gik det lige så godt - men i går aftes røg vores 2 dominerende Maswa hanner i flæsket på hinanden - det skete efter at vores Moliroer havde hygget sig. De 2 hanner har haft hvert deres område, og der har ikke været de store problemer hidtil.
Den forsmåede han, der her til morgen var fuldstændigt udkørt - er ligesom blevet udstødt af flokken - har mistet sit område - og blev faktisk jagtet af alle de andre Maswaer. Vi har valgt at sætte ham i et flydenet i akvariet, så han kunne få noget ro. Det har vi gjort en gang tidligere med en Moliro der havde fået en hård medfart.
Spørgsmålet fra mig er:
Er det forkert at fjerne ham?
Skal man hellere fjerne den han som har "vundet" kampen?
Eller bør man bare lade dem klare det selv - uden at gribe ind?
Skal lige siges at sidste gang vi gjorde det, gik Moliroen i nettet i lidt over 1 uge til de sår den havde fået var helet, og der var ingen problemer da den kom ud i akvariet igen.
Håber I kan hjælpe
Mvh Yvonne
PS Undskyld det lange indlæg.
KimJ — 25. januar 2006, 17:33
Det ville være uklogt at fjerne Vinderen, m.m. at Den går helt over gevind og tæsker alle De andre, Den vandt jo fordi det er den største og stærkeste Han i akvariet, og dermed formodentlig også Den der vil give det bedste afkom.
Det er helt i orden med lange indlæg 🙂
Mvh. Kim
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.