Er der nogen med erfaring om maller i et akvarie med store papegøjeciklider og zebra'er. Jeg har et ancistrus ranunculuspar til at gå med dem, det går fint. Jeg havde en stor flot malle med høje finner til at gå der, han blev simpelthen flået af papegøjerne. Det er dog lidt for lidt kun at have det ene ranunkulus par. Forslag til at øge mallebestanden vil blive meget taknemmeligt modtaget. vh DortheSofie
Jesper — 16. februar 2006, 19:49
17 cm for meget x(
theduck — 16. februar 2006, 19:50
Åh nej ikke den "unævnlige" fisk igen. Svært at hjælpe med hvilken malle der kan gå sammen med det monster. 😐
klavs — 16. februar 2006, 20:30
Den har vi været igennem flere gange her på siden. Nu er fiskene købt, er der ikke nogen der kan hjælpe Dorthe?
Cichsim — 16. februar 2006, 21:09
min mening om den fisk er at hvis i ikke kan lide den så lad værre med at købe den....... i skulle skamme jer at svine den sådan til hver gang den kommer frem!!!!!!!
nu den er skabt kan vi lige så godt tage os af den....... det er trods alt stadig en fisk......
og fra mig er der bare at sige respekt for at der er nogle der ikke har foragt til den......
jeg vil foreslå alle større sydamerikanske maller........
Bo Petroimporten — 16. februar 2006, 21:13
Ja det er et lidt ømtåleligt emne.
Selvfølgelig er det hver mands/kvindes ret at holde disse fisk. Omvendt så er vi nødt til at sige, at de rører ved kraftige følelser i nogen af os akvarister. Så vi er nødt til at acceptere at de bliver debateret.
Men det skal selvfølgelig være på en pæn, og respektabel måde!
Så husk lige og tælle til 10, inden følelserne løber helt af med os. 🙂
VH Bo
Jesper — 16. februar 2006, 21:15
Det er rart at høre at du har din egen mening om tingende, men pas nu på med denne fisk, den strider imod alle naturlove :r
Cichsim — 16. februar 2006, 21:16
jeg mener aldrig den skulle have været skabt, og jeg synes den behandlig fisken får er frygtelig......... men jeg mener også at det er en fisk, som alle andre, og som fortjener en vis respeckt.......
Unimati — 16. februar 2006, 21:48
Hej Dorthe
Hvad med nogle maller, som ikke har så voldsomt store finner eller evt. en siamesisk algeæder? Efter sigende lidt strid, men det kunne den måske også få brug for at være 😉
Mvh Ole
PS. Velkommen til siden :e
nslott — 16. februar 2006, 21:59
Hvad med en Hypostomus plecostomus malle? Den går fint sammen med de fleste cichlider 🙂 Men det er måske sådan en du har prøvet?
mvh nicolas
Unimati — 16. februar 2006, 22:13
Du kunne også smutte op i Petworld og snakke med Aamund om maller. Han ved en masse, og du har jo garanteret købt dine fisk der, så han må have nogen gode ideer 😉
Mvh Ole
bitsch — 16. februar 2006, 22:37
Det var måske en ide at prøve Hypostomus plecostomus som nicolas foreslå jeg har selv 4 store og de går fint med mine amrikanere. :e
DortheSofie — 16. februar 2006, 23:12
Rigtigt mange tak for svarene. jeg vil overveje algeæderen, det gør ikke noget at den er lidt strid, det kan papegøjerne godt trænge til. Det var en highfinn jeg havde og jeg er meget ked af at den er død. Jeg vil anskaffe mig en ny, men putte den i mit rolige malawiakvarie hvor den kan få lov at flyde rundt i fred og fordragelighed. Om Papegøjerne. Jeg indkøbte mig et 250 l. akvarie hvor de fulgte med, fordi ejeren ikke kunne have dem sammen med sine ciklider, de var nervøse og stod bare i et hjørne. Jeg anede faktisk ikke hvad det var, fik bare at vide at de hed klovneciklider. Det gik jeg så hjem og slog op. Det er ikke noget der hedder klovnecikider. Tina ude hos Aamund kunne oplyse mig om at det er papegøjer - og at de 2 jeg fik med er vildtfarvede. Jeg købte så 4 zebraciklider de kunne gå med. Superfint, de tøede op og kom ud og fyldte mere i akvariet. jeg købte et par zebraer til, denne gang to piger til mine fire drenge. Dagen efter ringede min telefon. Det var kommet tre papegøjeciklider ind ved Maxizoo i Århus, gule. På det tidspunkt vidste jeg så meget mere om Papegøjerne og indfarvningsmetoden så jeg havde hvalme. Det fik dog ikke overtag da de også fortalte mig at de tre gule havde tilhørt en dame som var meget glad for dem og det eneste hun ønkede var at de fik et godt hjem, og at de i øvrigt var helt tamme og ville håndfodres. Jeg sagde ja til at overtage dem. Og hvor er jeg dog bare glad for dem. Jeg har nu fem papegøjer sammen, de to små vildtfarvede og to store indfarvede og en gul der ikke ser farvet/blegnet ud. Efter de er kommet i mit akvarie, hvor der i øvrigt også går et par store Livingstonii'er er hele bestanden håndtamme (ind imellem tager de fejl af maden og fingrene, heldigvis bidder de ikke hårdt). De har givet det hele personlighed og masser af charme. Der er masser af ro og harmoni mellem alle fiskene, altså lige bortset fra den sølle highfinn. De griser dog en del, så jeg ville gerne have lidt flere maller i. Den kunne også vendes med Aamund, tak for det råd også. Mange tak for velkomst, jeg er glad for at måtte være med. venlig hilsen Dorthe Sofie
Akvarie West — 16. februar 2006, 23:22
#14 Du skriver at de griser en del, så du vil gerne have lidt flere maller. Der skal du regne med at nogle af de fisk der griser mest er sugemaller. Sugemaller er gode til at spise alger, og tage føde som er faldet til bunden. Men netop føden på bunden spiser dine cichlider også. Sugemaller har ofte et behov for at gnave/spise træ. Derved får du nogle flotte rene trærødder ud af at have sugemaller, men der kommer også noget ud af den anden ende på mallen, og det lægger sig som et slamlag i et område af akvariet hvor der er strømlæ.
Unimati — 16. februar 2006, 23:39
Du skal ihvertfald have held og lykke med at finde noget du kan lide, og som kan gå i akvariet 🙂
beltt — 16. februar 2006, 23:46
Hvorfor er det for øvrigt at emnet ligger under Centralamerika???
MvH Aladin
DortheSofie — 16. februar 2006, 23:57
Smiler, grunden til at jeg har lagt det under centralamerika er min ringe viden om en mere klar oprindelse af papegøjen. og så tænkte jeg, når jeg nu også har zebra'er i akvariet er det nok ikke helt forkert. vh dorthesofie
Jacob — 17. februar 2006, 00:10
Er hybriden opstået ved kryds mellem Vieja synspila og Amphilophus citrinellus?
Akvarie West — 17. februar 2006, 00:29
#17 Der ville jeg også have lagt det. Det er trods alt mellemamerikanske cichlider der ligger til grund for dem. #19 Det har der vist være diskuteret meget frem og tilbage om. Mig bekendt er Vieja synspila ikke med i det, men jeg har hørt at Amphilophus citrinellus er med, og det kan der vel ikke være tvivl om, når først man har fulgt en papegøjecichlide, fra den er en lille grå unge til den begynder at udfarve gul på et senere tidspunkt. Det er på nøjagtig samme måde som djævlecichliden. Jeg har så også hørt at "Cichlasoma" trimaculatum skulle være med. Det er jo også "Cichlasoma" trimaculatum man bruger til de såkaldte "Flowerhorn", som er ved at blive den nye modedille. :00|
pikaya — 17. februar 2006, 11:51
Hvad med sådan en fætter her - den løser alle problemer på samme tid Pangasianodon gigas :e :e :e :e :e
DortheSofie — 17. februar 2006, 13:34
LOL, det tror jeg på - så vil der heller ikke være mere papegøjediskution fra mig. Kun, og eneste indsigelse. Det vil da være rent dyrplageri at forsøge at putte den i en 250l balje
ellers tak DortheSofie :e
Bo Petroimporten — 17. februar 2006, 13:50
Det ville i hvert fald kræve godt med asen og masen, at få den derned...... :e
VH Bo
kasper A — 17. februar 2006, 14:06
jeg har selv haft 5 papegøjecichlider, hvoraf den største var 20 cm... Jeg havde bare ganske almindelige maller i, som ancistrus og Plecostomus, og det gik fint og uden problemer..
Jeg vil give andre ret i, at fisken ikke skulle have været skabt osv, men hvis man først har haft den, er den svær at skille sig af med!
DortheSofie — 17. februar 2006, 21:43
Igen tak for alle svar, jeg har besluttet mig for at prøve med et par almindelige ancistrusser og et par plecostemusser. De kan altid skifte akvarie hvis de bliver stressede eller på anden måde ikke får det godt.
smiler, jeg er meget glad for mine papegøjer 🙂 og jeg er glad for at jeg ikke kendte til deres oprindelse inden jeg fik dem, så havde jeg ikke fået alle de gode oplevelser jeg nu har med dem.
vh dorthesofie
M_ad_sen — 24. februar 2006, 14:54
kan man ikke bruge mysterie snegle til at rense akvariet?? de er mega effektiv....
DortheSofie — 27. februar 2006, 22:21
jeg kender ikke så meget til mysteria snegle, men er helt klart åben for mere viden. De er jo smadder flotte. Er der nogle ulemper ved mysteriasnegle jeg bør kende til inden jeg prøver at droppe et par stykker i mit akvarie? 🙂
M_ad_sen — 3. april 2006, 18:37
kommer an på hvor meget salt du putter i dit akvarie.... hvis du bruger alt for meget gidder de ikke lave noget de blir inde i deres sneglehuse indtil de dør.....
KFand — 3. april 2006, 19:52
Mysterie snegle sviner faktisk også en del, så de er nok ikke bedre end mallerne hvad det angår, desuden risikerer man vel også at cichliderne vil forsøge sig med en Snegle snack, min eOscars er ihverfald vilde med at knase dem hvis de får lejlighed til det 8)
Celia — 3. april 2006, 20:15
Jeg vil også anbefale den alm. ancistrus
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.