Hvad definere en cichlide??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jensp — 4. september 2006, 12:36

Jeg syntes ikke det er helt let!

Er der nogle af jer der kan svare på spørgsmålet:

Hvad er en cichlide?

Hvad skiller den generalt fra andre fisk????

MVH. jensp 🙂

KimJ — 4. september 2006, 12:44

De er en del af ordenen Perciformes (aborrer), og adskiller sig fra resten af ordenen ved kun at have et næsebor på hver side af hovedet, brudt sidelinje og ved at tyndtarmen udgår fra mavesækken i venstre side. Der er nogle andre familier der har et af disse kendetegn (jomfrufisk har også kun et næsebor på hver side), men ingen der har allesammen. Der kan godt være et par yderligere kendetegn jeg ikke kan huske 😐
Mvh. Kim

jensp — 4. september 2006, 12:51

Hej Kim!

Er det virkelig det alle de fisk fra alle søerne/landene har til fælles? Er der ikke andet?

Hvad med mundrugning? Hvor spiller det ind....Ja ved godt der findes ikke mundrugende cichlider...... :00|

MVH. jensp

KimJ — 4. september 2006, 12:55

Der er vist også noget med udformningen af en øreknogle, men jeg er ikke helt sikker på hvad den går ud på.
Man kan jo finde mange fællestræk ved cichlider, men de ville så enten ikke omfatte ALLE cichlider, eller også ville de også omfatte en masse ikke-cichlider.

Mvh. Kim

jensp — 4. september 2006, 12:56

Ja det er jo det....... 🙂

gibson — 4. september 2006, 13:13

Der findes også andre fisk end cichlider der er mundrugende. Flere labyrintfisk er det, herunder Betta macrostoma som jeg ved jeg MÅ prøve en dag :-)

Akvarie West — 4. september 2006, 22:13

Arowanaen er også en mundruger.

I øvrigt er der også Cichlider der ikke opfylder kravene for at være en Cichlide (grænsetilfælde kan de vel kaldes). Taeniacara candidi er en sydamerikansk dværgcichlide, som ikke har en brudt sidelinie.

Det er fiskens opbygning, og ikke adfærd, som afgører om det er en Cichlide eller noget andet.

Typeeksemplaret for beskrivelsen af familien Cichlidae er den sydamerikanske cichlide Cichla ocellaris.
http://www.cichlids.dk/arter/vis/2747/




jensp — 4. september 2006, 22:22

er en aborre en cichlide?

BioAqua — 4. september 2006, 22:25

#8
- Ja, det mener jeg faktisk at den er. Uden dog at være helt sikker... Eller betegnes som nært beslægtet (Der findes sikkert et bedrte ord for det)

Mvh. Flemming

Akvarie West — 4. september 2006, 22:31

En Aborre er IKKE en cichlide.

BioAqua — 4. september 2006, 22:33

He- He, Så fik vi det på plads :e

BioAqua — 4. september 2006, 22:36

- Jeg læner dog alligevel mit svar #9 op ad #2

Mvh. Flemming

Akvarie West — 4. september 2006, 22:41

Her er en udemærket artikel om fisks anatomi:
http://www.danskcichlideselskab.dk/artikler/andet/Fisks_anatomi.htm

Der står blandt andet "Aborren er en fisk, der er ret nært beslægtet med cichliderne".

Akvarie West — 4. september 2006, 22:47

#12 Ja, Cichlidae er en del af Perciformes, men det er f.eks. Kampfisk, Guramier, Skyttefisk, og Argus også.

BioAqua — 4. september 2006, 22:50

Rigtig fint link Tonny, Takker!

Mvh. Flemming

jensp — 4. september 2006, 23:10

[citat]Her er en udemærket artikel om fisks anatomi:
http://www.danskcichlideselskab.dk/artikler/andet/Fisks_anatomi.htm

Der står blandt andet "Aborren er en fisk, der er ret nært beslægtet med cichliderne".[/citat]

Super! 1000 tak!

Akvarie West — 4. september 2006, 23:11

#15: Der er faktisk en hel del rigtig fine artikler og andet spændende på http://www.danskcichlideselskab.dk

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.