Ny VF Aulonocara spiser ikke

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dan — 10. oktober 2006, 06:19

For en uge siden modtog jeg 2,2 VF Aulonocara maleri (Chidunga Rocks). De går nu og akklimatiserer i en 325 l med 9 mbuna´er (Metriaclima og Pseudotropheus). Den lille gruppe af Aulonocara skulle egentligt ha' gået alene med en mindre Malawi-krabbe, men sidstnævnte var lidt for interesseret i de nye fisk, så de kom hurtigt op igen.

Generelt har jeg ikke haft det store held med de nyankomne. Den ene af hunnerne gik hinsides efter få dage ved et dumt uheld, hvor den sprang ud af en åben låge i lampen og døde, før jeg opdagede det. Jeg fodrer foreløbigt med flagefoder, og de to hanner har pæne farver og spiser fint. Den sidste hun - en ret splejset lille sag med indsunken mave - tager ganske lidt foder ved hver fodring, men spytter det ud igen. Den virker ikke synderlig stresset over mbuna-kompromis´et og svømmer rundt i det meste af akvariet. Men den er som sagt meget tynd, men har rimelig normal respiration. Er der noget, som jeg burde foretage mig i denne situation for at forbedre chancen for, at hunnen overlever? Alternativ foder? Se tiden an eller?

De bedste hilsner
Dan

carsten/jenni — 10. oktober 2006, 06:27

Flytte hende. Måske ser hun ikke ud til at være stresset over at gå sammen med dine Mbunaer, men det er hun sikkert. Vi havde samme problem med vores Aulonocara Maulana Vf hun som også blev tyndere mens hun gik med vores Mbunaer, men da de blev flyttet væk er hun livet op og er normal i foderstand igen

Dan — 11. oktober 2006, 07:18

[citat]Flytte hende. Måske ser hun ikke ud til at være stresset over at gå sammen med dine Mbunaer, men det er hun sikkert. [/citat]

Tak for jeres svar! Dog vælger jeg nok at flytte de 9 mbuna'er (over til krabben :e ) , og lade hunnen fortsætte i akvariet med de to spisende hanner.

Mange hilsner
Dan

Dan — 16. oktober 2006, 08:45

Ok - nu har 2,1 gået alene i et 325 l nogle dage. Hannerne spiser fint, men hunnen tager stadigvæk - og med stor forsigtighed - smuler af flagefoder i munden, hvorefter hun hurtigt spytter det ud igen. Udover at hun er ekstrem tynd og nærmest u-formet, er der ikke andre tegn på sygdom. Skal jeg klappe hesten (eller fisken) et par dage mere, eller bør jeg oveveje en medicinering?

Mange hilsner
Dan

BioAqua — 16. oktober 2006, 12:55

Hej Dan!

- Trist at høre med dine fisk... Der er ingen som udviser samme adfærd i det akv. som dine Aulo. blev flyttet fra? (smitte)

jeg ville omgående hælde medicin ned til dem (dine Aulo). Better to be safe, than sorry! Gerne i dobbelt dosering, omend at du sikkert ikke er helt enig heri. På 3 dagen indlede delvandskift hver dag, og tilsætte ny medicin svarende til mængden som må "formodes" at være udtyndet med dit vandskift... Der er stadig håb for den, idet at den stadig viser fødeinteresse!

Mvh. Flemming

malawicarsten — 16. oktober 2006, 13:14

Hej Dan

Jeg har før prøvet det samme hvis jeg har brugt andet foder end Tetra til nye fisk.
Virker som om de ikke kan lide smagen af andet foder :00|

Men om det har noget på sig ved jeg dog ikke...

Mvh Carsten

BioAqua — 16. oktober 2006, 13:35

De fodertyper som vi anvender til vores fisk er et religions spørgsmål!

- I det tidsrum som er gået bør de være begyndt at tage det foder som Dan "tror" er det bedste og anvender... Jeg har lige købt VF Ventralis, de afviste mit foder til at starte med. Men de tager fint det som jeg fik med af forhandleren! Derudover tager de cyclops og artemia!

Mvh. Flemming

MALAWI FISKEN — 16. oktober 2006, 14:28

Hej Dan. Jeg har selv lige haft samme problem jeg havde også 2,2 Aulonocara maleri hvor den ene hun døde og den anden ville ikke spise. da prøvede jeg at tage den ene han fra og det hjalp der gik lige 3 dage og så begynde hun at spisse. Mvh.

Dan — 16. oktober 2006, 22:37

Tak for jeres svar og kommentarer!

[citat] Der er ingen som udviser samme adfærd i det akv. som dine Aulo. blev flyttet fra? (smitte)
[/citat]

Næ - de er alle meget livlige, æder som maskiner og giver krabben en masse opmærksomhed. De har netop stjålet fyrens aftensmad - direkte ud af staklens hule.....

Nu har Aulonocara gruppen fået et skud furapond (bredspektret antibiotika), så må jeg se tiden an.

De bedste hilsner
Dan

jan — 16. oktober 2006, 22:39

Ha ha Dan, jeg tror du skal hjælpe krabben lidt så de ikke stjæler alt dens mad...🙂

Dan — 17. oktober 2006, 07:22

[citat]Ha ha Dan, jeg tror du skal hjælpe krabben lidt så de ikke stjæler alt dens mad...🙂[/citat]

Jamen - det gør jeg da også. Den får selvfølgelig anden omgang, hvis første ret fordufter. Benytter lange, kinesiske træ-spisepinde til fordringen.

BTW - Jan, har ikke glemt Excel-arket, men lønarbejdet tager pt det meste af min tid.

Mange hilsner
Dan

BioAqua — 17. oktober 2006, 07:47

-Lidt mere om medicinering o.a

http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/medication.html

Mvh. Flemming

jan — 17. oktober 2006, 11:18

Ha ha Dan - jamen det haster skam ikke - vi skal jo også bruge lidt tid på vores arbejde... :e

Dan — 22. oktober 2006, 21:08

En opdatering mht. Aulonocara maleri med spisevægring. Efter råd fra dykker på sidste Sjællandsmøde er hunnen nu sat i akvarium med lidt yngel. Før flytning spiste hun stadigvæk ikke, men spyttede den smule ud, som hun tog i munden. Før flytningen så hun ud som på foto (med mange tak til fotografen Jan/guggi).

De bedste hilsner
Dan



morsboel — 22. oktober 2006, 21:41

Hvis du ikke allerede har gjort det så se at få skildt de mbunaer fra aulonocara'erne! Aulonocara bliver stressede af det høje aktivetetsniveau hos mbunaerne. Specielt hvis de er præssede i forvejen, hvad man må formode at de er da de er nyankommende og VF.

http://www.malawigruppen.dk/hold_malawicichlider_i_flokke.htm

- morsboel

Dan — 22. oktober 2006, 21:48

Hej Morsboel,

Mange tak for rådet! Men som det fremgår af #4 har de gået alene et godt stykke tid, men lige meget hjalp det på hunnens spiselyst.

De bedste hilsner
Dan

morsboel — 22. oktober 2006, 21:51

Beklager gentagelsen... Fik ikke set mig godt nok for i tråden. Men artiklen er fin læsning alligevel 🙂

- morsboel

Dan — 22. oktober 2006, 22:13

[citat]Beklager gentagelsen... Fik ikke set mig godt nok for i tråden. Men artiklen er fin læsning alligevel 🙂

- morsboel[/citat]

No sweat! 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.