Hvad spiser de små kræ???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Peeweeshot — 26. november 2006, 15:40

Jeg sidder og kigger lidt rundt på siden og kan læse et sted at der bliver fodret med agurk og så er det jeg tænker...forsømmer jeg min malawibalje ved kun at fodre med flagefoder og frosne myggelarver? Er de altædende så man på det nærmeste kan købe en ekstra the-birkes med til dem søndag morgen eller hvordan med det?

Mvh

Anne

KimJ — 26. november 2006, 17:37

Faktisk er myggelarver ikke særlig sundt for dine Mbuna. I bedste fald, bliver de med tiden for fede, i værste fald bliver de syge. Et mix af alm. flagefoder, grønne discs og rejemix, vil til gengæld være fint. Der er masser af andre slags foder der også er godt, det skal bare ikke indeholde for meget protein og fedt.
Mvh. Kim

thuekay — 26. november 2006, 21:29

Ærter er også godt. Agurk duer også, man skal helst bare fjerne kernerne. Jeg har også haft held med avokado. Der er dog meget fedt i så man skal fodre varsomt med det, både for fiskenes skyld, men også fordi det sviner ret meget.

Mvh Thue

Kiwa — 27. november 2006, 15:27

Hej Anne

Smid en skive agurk ned til dem - når de finder ud af hvad det er bliver de vilde med det. Vi fjernede dog aldrig kernerne, de flåede hele indmaden i løbet af ingen tid. Udover at det er fedtfattigt og selvfølgelig grønt - er det alletiders aktivering af fiskene. Vores tæskede rundt med deres agurkeskiver - det kunne virkelig sætte gang i flokken.

Som regel var den grønne skal tilbage, og når de havde haft fornøjelsen længe nok, fjernede jeg resten.

Derudover fik vores salatblade i alle afskygninger. Mange siger de lige skal skoldes - det gjorde jeg ikke. Selv ice-berg blev fortæret med stor fornøjelse uden problemer.

Mvh
Yvonne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.