Co2 magnet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jankar — 30. oktober 2007, 20:30

Hej hej.

Jeg har lige startet et nyt akvarie op, og købte i den forbindelse en "Co2 maskine". Det er sådan en magnet ting, der er sluttet til en boks som så er sluttet til strømmen. På kontrol boksen er der en drejeknap, som man kan styre Co2 udledningen med. Der fulgte ingen brugsanvisning med, men da jeg fik den til 1/3 prisen, mente jeg at det ikke kunne skade.

Selve magnet tingen er nede i akvariet, og er en sort plade der er placeret mellem 2 sølv plader. Selve magnet delen er vel 5 X 20 cm.

Hmmm...kan godt se, at man skal kende maskinen for at vide hvad det er for en, men jeg håber der er en der ved jeg snakker om, og kan give mig navnet på den, så jeg på den måde kan finde en brugsanvisning på nettet.

Er spændt på responsen på denne beskrivelse.

Tak for hjælpen

Mvh

Jan

Steffen kbh — 30. oktober 2007, 21:07

Carbo Plus System

Her er der lidt brugsforviring
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=328

slazzen — 30. oktober 2007, 21:12

Det er en Zac Carbo Plus vil jeg tro, jeg har selv lige anskaffet mig en lettere brugt en til 1/3 har nyprisen. Blev træt af at holde to gæringsbeholdere i gang, så jeg skiftede til en sådan.

Det er iøvrigt ikke en magnet men en kulplade som sidder imellem de 2 sølv plader.

Ved at sætte den til et tænd/sluk ur (evt. hvis du allerede har et til din lampe), kan du undgå at den producerer co2 om natten, hvor planterne ikke kan optage det, og det i worst case kan kvæle dine fisk.

Er der iøvrigt nogen der har målt hvor meget co2 den producerer og evt. har erfaringer for for meget den skal skrues op til at forsyne et godt beplantet 325L akvarium med co2?

jankar — 31. oktober 2007, 08:40

Det er lige nøjagtigt den jeg har købt. Tak for det.

Jeg fik besked på, at den bare skulle i akvariet med det samme, så det har jeg gjort. Betyder det noget, at jeg ikke har haft den i en spand i de 2 dage som de siger inde på Carbo plus siden?

Mvh

Jan

slazzen — 31. oktober 2007, 09:39

Ikke andet end at akvariet hat fået et ordentligt skud co2, da sandwich'en er meget reaktiv når den er ny, men hvis du ikke har haft gispende fisk, så er det vel ok 😉.

slazzen — 31. oktober 2007, 20:34

Du skal forresten lige huske og checke dine vandværdier i ny og næ da tilførslen af co2 nedsætter din KH og din PH, og selvom at det sikkert ikke er en katastrofe da vi generelt i DK har ret hårdt vand og høj pH i ledningsvandet, kan de færreste fisk lide drastiske udsving.

Bare til info...
Søren

jankar — 1. november 2007, 09:16

Jeg har ikke fisk i akvariet endnu, så jeg har stadig mulighed for at få styr på det hele inden de kommer i.

Jeg har aldrig målt vandværdier i mine akvarier, eller tænkt meget over om det er hårdt eller blødt vand. Vandværdierne tjekker man med de der strips ikke?
Hvad skal værdierne være, og hvad nu hvis de er for høje/lave, hvad gør man så*?

Mvh

Jan

jon hare — 1. november 2007, 10:48

Jeg hopper lige med på denne tråd, da jeg ikke havde jeg ikke hørt om Carbo Plus Systemet før. Det lyder da smart og rimelig let at have med at gøre. Men hvad er jeres erfaringer med det. Virker det efter hensigtien og er vandværdierne til at styre?

slazzen — 2. november 2007, 23:02

#7:
Ja, man kan få nogle strips hvor man på samme tid måle alle essentielle vandværdier, dvs. nitrat/nitrit, pH, DH. KH osv.

Hvordan værdierne skal ligge kommer lidt an på hvilke fisk og planter du skal have i akvariet.

Især KH og pH bliver påvirket af Co2 anlægget, idet at det anvender den KH de i vandet i sin eltrolyseprocess. Derfor vil KH falde, og det vil pH'en givetvis også. Hvis du har hårdt og basisk vand (det har jeg), så vil det (hvis du da ikke skal have afrikanske cichlider), oftest være fint at sænke KH og pH en smule.

#8:
Jeg har kun brugt anlægget nogle uge rog kan se en mindre reduktion i min hårdhed og pH, men ikke så meget som jeg har håbet på, hvorfor at jeg har anskaffet et osmoseanlæg.

En anden sideeffekt af elektrolyseprocessen er at kalken fra akvarievandet bliver bundet på sandwichen, så med tiden bliver den mere og mere kalket til - ikke pænt!

Mvh.

Søren

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.