Hvad er en "gul sugemalle"?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #687873 — 9. november 2007, 15:49

Hej i forum 🙂

Jeg har just været hos min lokale fiskehandler, og dér så jeg den sødeste lille sugemalle, gul var den. Nu ved jeg jo af erfaring, at søde små væsner kan udvikle sig til de forfærdeligste bæster, det gælder ikke kun børn, men også fisk! Jeg har på fornemmelsen, at "gul sugemalle" er en dagligdagsbetegnelse som de fleste kender til - bare ikke jeg.... Har søgt i artsreg., men - altså - det kunne jeg ikke rigtig overskue, der kom ingen frem, hvis jeg skrev "Gul sugemalle" men en-million-milliard hvis jeg skrev "Sugemalle" .... Nogen der kan komme med et bud - også gerne den latinske betegnelse? På forhånd tak 🙂

Steffen kbh — 9. november 2007, 15:52

Højst sansynligt er det en Ancistrus, de kommer i forskellige lyse nyancer, guld, gul og albino.

Nykøbing F — 9. november 2007, 15:54

Jeg vil tro det er en L144 det er en ancistrus type

Kig evt her http://www.planetcatfish.com/catelog/species.php?species_id=905

Bruger #687873 — 9. november 2007, 15:56

Tak, Steffen 🙂 men .... det mener jeg bestemt ikke, det er. Den ligner lidt - i formen - nogen af de der fine, slanke sugemaller - flying fox? Giver det mening?

maciej — 9. november 2007, 15:58

kinisk algeæder

Steffen kbh — 9. november 2007, 16:01

Flying fox og SAE har bege sorte aftegninger.
Kan det være en sugesmerling, ligner lidt maller, men er smerlinger?
http://images.google.dk/images?hl=da&q=Gyrinocheilus%20aymonieri&oe=UTF-8&um=1&ie=UTF-8&sa=N&tab=wi

maciej — 9. november 2007, 16:02

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Gyrinocheilus_aymonieri

Bruger #687873 — 9. november 2007, 16:06

Tror bestemt, det er den, Steffen og maciej, kan se på google-linket, at den findes i en helt gul version også (det kan man ikke se af AS-beskrivelsen). Tak for det 🙂

Og ja - det afgjorde jo så, at den ikke skal hjem til mig ....

Steffen kbh — 9. november 2007, 16:11

Fornuftigt valg, jeg er heller ikke vilde med dem.

cebl — 9. november 2007, 16:30

Til alle. Undgå den fisk (godt valg kirsten 😉) den er godt nok effektiv mod alger. Men når den bliver større vil den gå efter de andre fisk og deres artsfæller. Således gjorde min store Gyrinocheilus aymonieri, og fik slået 2 artsfæller ihjel, og skadet nogen cichlider dødeligt, inden jeg aflivede den. Nu har jeg én tilbage og den vokser hurtig, så jeg gruer for den dag den vil gå efter mine scalare. Da vil den blive aflivet, sådan er det.

Jeg køber Otocinclus affinis istedet. De skulle eftersigende være fredelige OG effektive (og fra sydamerika, hvilket er et plus for mig).

Bruger #687873 — 9. november 2007, 17:48

Ja ,jeg kan da fortælle dig, cebl, at Oto'er er ganske effektive algeædere .... selvf. tager de ikke alle slags, men effektive, det er de. Ydermere er de søde, sjove og totalt ufarlige overfor både artsfæller og andre fisk. Jeg har selv 7 Oto'er og er kæmpe-glad for dem - så skynd dig at få fat i nogle, det tror jeg bestemt ikke, du vil fortryde 🙂

Safir — 9. november 2007, 22:03

Jeg synes du skal prøve at borgive/sælge den under annoncer. Jeg havde en irriterende netsmerling (ved godt at det ikke er dte samme, men den spiste mit guppyyngel) og den solgte jeg for ti kr til en glad person, de rkom og hentede den.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.