hvordan får man fat i ungerne?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

legende — 28. april 2007, 21:11

Jeg har et 330 ltr Malawi akvarie og der er to Estherae hunner, som har munden fuld af æg. Det er tydeligt at se og de spise ikke naar jeg fodrer. Jeg har sat et lille akvarie op til ungerne, men hvordan skal jeg få fat i ungerne?

Når jeg stikker et net ned for at prøve at fange en af hunnerne, smutter de jo bare ind under en sten.

Skal jeg virkelig tømme hele akvariet for at få fat i dem, eller er der nogle tricks 🙂

jensp — 28. april 2007, 21:16

Hej

Tag kun stenene op, sådan at du kan trænge hunnen op i en krog med nettet.

Du får fat på ungerne på en af følgende måder:

1: Sæt hunnen over i det lille akvarie og lad hende gå der til hun spytter ungerne ud. Fjern hende hurtigt derefter, da hun godt kan finde på at æde sit eget afkom.

2: Tøm hende ved meget forsigtigt at holde hende med hånden mens du stikker fiskens hovedet ned i vandet. Meget forsigtigt åbnes munden og unger vil strømme ud. Vær forsigtig. Det anbefales at lade en erfaren akvarist vise dig det først.

Held og lykke

Jensp

vedelsby — 28. april 2007, 21:59

Bare lige en kommentar:

[citat]
2: Tøm hende ved meget forsigtigt at holde hende med hånden mens du stikker fiskens hovedet ned i vandet. Meget forsigtigt åbnes munden og unger vil strømme ud. Vær forsigtig. Det anbefales at lade en erfaren akvarist vise dig det først.
[/citat]

Det er vigtigt at dette gøres tæt omkring 21. dag for at dine esterae har ynglet, ellers er det stadig æg/unger med blommesæk.. Og overlevelsesprocenten vil falde markant..

poujac — 28. april 2007, 23:58

Brug metode nr. 1
Det er en del af det at holde mundruger at også lade fiskene udføre yngleplejen.

KimJ — 29. april 2007, 12:49

Du kunne også indrette din fiskesamling og akvariet, så det ikke bliver nødvendigt 😉 Hvis Du smider dine venustus et andet sted hen, hvilket under alle omstændigheder vil være en god ide, hvis du spørger mig, og lægger et godt lag sten i forskellige størrelser over hele bunden, vil der helt automatisk være masser af overlevende unger, og du får fornøjelsen af at se fiskenes naturlige adfærd. I det viste akvarium, har jeg haft rigtig god succes med sådan et "naturligt opdræt" af L. caeruleus.
Mvh. Kim



ciklidefan — 29. april 2007, 15:47

#5 - NEMLIG - først tømmer folk fiskene og så kan de ikke komme af med ungerne bagefter - dels fordi der er for mange og dels fordi mange af dem er noget skravl

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.