CO2 fra Sodastream flaske

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Graabach — 25. oktober 2007, 19:18

God aften i forummet.

Jeg kører i øjeblikket med CO2 blanding "brygget" på alm. gær, vand og sukker. Jeg bruger en ret stor blanding (3,5 L vand, 700 gr. sukker og 1/3 pk. alm. gær) til mit 325L selskabsakvarie. Det hele er blandet i en 5L havesprøjte og forbundet med slange til en "diffuser" fra Nutrafin sættet. Det kører som sådan godt nok, men jeg har en drøm om at lave følgende:

Jeg har en Sodastream flaske liggende fra sidst jeg kørte med CO2, men havde ikke et godt nok system til at få det over i akvariet (det røg i luften pga. det enorme tryk der er i en Sodastream flaske..!). Nu overvejer jeg at koble Sodastream flasken på havesprøjten, for dermed at bruge den som "CO2 beholder". Dermed kan jeg lukke lidt CO2 over i beholderen, som i øvrigt har en sikkerhedsventil (der pumpes jo normalt tryk i..). Fra beholderen skal der så gå en slange til akvariet. I akvariet skal der være en "flaske klokke", altså en flaske hvor bunden er skåret af. Mellem flasken i akvariet og CO2 beholderen sætter jeg så en ventil.

Dermed fungerer det som følger: Jeg lukker noget co2 fra Sodastream flasken over i den 5L havesprøjte/beholder. Den har CO2 nok til nogle dage. Efter co2 beholderen sidder der en ventil, så jeg kan lukke noget co2 fra beholderen over i akvariet. I akvariet fyldes der så co2 i flasken uden bund. Der fyldes så co2 i flasken om morgenen, og det optages så af vandet i løbet af dagen.

Kommentarer modtages MEGET gerne. To af mine bekymringer går på: 1. Er en havesprøjte tæt nok til at kunne opbevare co2 i? Eller afgiver den i princippet co2 til omgivelserne..??? og 2: Er det noget med, at en Sodastream flaske indeholder andet end co2, som så på en eller anden måde ophober sig i klokken i akvariet?

Alle kommentarer er meget velkomne!

svarholt — 25. oktober 2007, 19:20

er lige med på en lytter

Lars, Rens — 26. oktober 2007, 09:16

Det var jo noget nemmere for dig hvis du investerede i en co2-trykflaske og en reduktionsventil. Bla. fordi du på din måde får en varieret co2 mængde i akvariet set over et døgn. Husk co2 mængden i et akvarium må max være ca. 30ml / liter. Dette kan måles med testgrej som kan købes hos akvariehandleren. Man skal ikke bruge beholdere til opbevaring af kulsyre som ikke er beregnet til kulsyre. Husk på at flydende kulsyre har et tryk på ca. 60 atm. og at luftformigt kulsyre har forskellig tryk afhængig af lufttemperaturen. Vil ikke anbefale din løsning. Ofre det der skal til en gang for alle.

Graabach — 26. oktober 2007, 16:34

Hej Lars.

Jeg har også skrevet lidt inde på akvarieplanter.dk, og det er efterhånden også det jeg selv er kommet frem til. Det er lidt dyrere at starte det rigtigt op, men så er glæden og udnyttelsen væsentlig større. Så jeg tror jeg dropper det, og venter et par månedet til jeg har en slat penge til overs til en rigtig trykflaske, reduktionsventil mv.

Tak for hjælpen!

Bruger #424362 — 27. oktober 2007, 01:09

Hej,
Vi har netop investeret i et CO2-"anlæg" (CO2-Optimat Tetra Plant), men vi er desværre lidt i tvivl om, hvordan vi bruger det optimalt. Vi har samlet det efter anvisninger, men efter at have læst brugsanvisningen og indlæg på akvarieplanter.dk er vi kommet lidt i tvivl om, hvornår på dagen det er bedst at tilføre akvariet CO2 (nat/dag?), om det må sidde ved siden af filteret (og om dette skal slås fra, når man lukker CO2 ind i akvariet) samt hvor store mængder vi bør tilføre? Vores akvarie er 63 liter og indeholder ca. 10 fisk og ca. 8 planter af forskellig størrelse. Lyset i akvariet er et enkeltamatur med Power-Glow 18 tommer/43,74 cm, 15 W (tændt 9 timer i døgnet).

Vi håber I kan hjælpe os

gons — 31. december 2010, 13:27

http://www.us-aquaristikshop.com/co2-adapter/anschlussadapter-fuer-co2-sprudlerflasche-co2-waffe.html

adaptor fra ny model sodastream flaske...

http://viewitem.eim.ebay.dk/Brand_New_CO2_Regulator_Single_Pressure_Manometer_Sale/370115925555/item

manometer...

det har jeg gjord og det virker perfekt...😛

gons — 23. januar 2011, 17:54

http://saltvandssiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1215493

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.