kabinet til 720 l

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

aknot — 14. juni 2007, 20:14

Hej, jeg overvejer et 720 liters (200x60x60), men det skal være med kabinet til. Dem jeg har set er for høje. Jeg har set et tv-bord i ilva som egentlig har tilfredsstillende mål. Kan det holde ?+( :e
Eller har I et bedre forslag(ikke selvbyg :r )

aknot — 14. juni 2007, 20:15

Hov glemte billede....



tohameac — 14. juni 2007, 20:23

lece blokke eller gasbeton og nogle træplader og så kan du male træ pladen den farve du vil have den i. tror ikke et tv møbel holder. se evt. min profil og kig på mit 720. har bare ikke fået malet træet endnu men den skal være endten hvid eller grå. :00|

TEXXXAZZ — 14. juni 2007, 20:36

Jeg har gjordt det med mit 800 liters det er sat op på gasbeton, og derefter limet Vinyl med granit look på, git super fedt understel

aknot — 14. juni 2007, 20:47

#3 og #4 tak for svarene, det er en fin løsning med gasbeton, men det design akcepterer min kæreste ikke(og det er hende der skal gi') 😀

tohameac — 14. juni 2007, 20:59

hmm... det er ellers en billig og enkelt løsning og så ser det godt ud
:e

Kiwa — 14. juni 2007, 21:19

#1 Som regel er der angivet hvilken vægt diverse TV borde max. kan kapere - så det synes jeg lige du skal undersøge. Som regel kan de ikke klare ret mange kg. Jeg gætter på - at det du viser - næppe kan klare vægten af et 720 L incl. vand og div dekoration i form af sten/bundlag (evt. rødder) osv.

Selvom det er kæresten der skal gi' - er det forhåbentlig ikke ensbetydende med - at hun ønsker at gå på kompromis med sikkerheden for - om møblet kan bære vægten. Så er pengene nemlig spildt på forhånd - plus at I muligvis får en ufattelig dårlig oplevelse med akvariehobbyen - når der vælter omkring 720 L vand ud i stuen 😉

Men det er så bare min mening om den sag.

Der er mange brugere her på siden som selv har bygget reoler i træ. Der har været en del debatter med gode råd. KJ bygger bla. selv - men kan ikke lige huske de debatter hvor han har beskrevet hvordan han gør - men han lægger bla. vægt på at reolerne ikke må være mere end ca. 40 cm. høje. Prøv evt. søgefunktionen - det kan være du finder nogle ideer der.

Mvh
Yvonne

aknot — 14. juni 2007, 21:51

#7 nej selvfølgelig går vi ikke på kompromis med sikkerheden, men jeg har ledt længe nu efter en løsning der er omkring de 40 cm høj og har skab med plads til teknikken og de færdige løsninger er temmelig høje.
de har ikke angivet hvor meget tvbordet kan klare i vægt, men det var måske en for langt ude løsning.
Mht selvbyg er det ikke en mulighed.

tohameac — 14. juni 2007, 22:04

så køb et møbel der passer til ved akvastabil...

aknot — 14. juni 2007, 22:24

#9 er de ikke en 60-70 cm høje?

tohameac — 14. juni 2007, 22:26

hmm... ved det faktisk ikke... men du kan da undersøge det... det er jo en mulighed. hvorfor må det ikke være selvbyg?

aknot — 14. juni 2007, 22:39

#11 alt hvad jeg har fundet færdiglavet er enten 60 eller 70 cm højt 🙁
Det må ikke være selvbyg fordi jeg hverken har tiden eller evnerne til det.

Dan — 14. juni 2007, 22:43

@ aknot (Fifth Element?)

Med et bord med en max-højde på 40cm (vs 71cm incl ben på et Akvastabil kabinet), vil jeres øjne være i højde med akvariets lampe, hvis I sidder i en normal spisestuestol. En anelse lavere hvis I sidder i en lænestol/sofa. Dvs at hvis I ikke lever med japanske møbler, skal I altid kigge skråt ned i akvariet. I skal derfor regne med, at oversiden på akvariets lampe vil udgøre et væsentlig andel af jeres synsfelt, når I kigger ind i akvariet. Med et 60cm højt 720 l vil jeres øjne være i højde med et punkt, som ligger ca. 45cm oppe målt fra akvariets bund (alm spisestuestol). Jeg har 325l og 250l akvarier på noget som svarer til 40cm reoler og finder at de er for lave i forhold til mit 720l i 71cm højde. Men det er vel et spørgsmål om smag og trade-off i forbindelse med, hvad man synes passer til resten af stuen.

Mange hilsner
Dan

Dan — 14. juni 2007, 22:48

Med et 60cm højt 720 l vil jeres øjne være i højde med et punkt, som ligger ca. 45cm oppe målt fra akvariets bund (alm spisestuestol).
=
Med et 60cm højt 720 l på et akvastabil kabinet vil jeres øjne være i højde med et punkt, som ligger ca. 45cm oppe målt fra akvariets bund (alm spisestuestol).

KimJ — 14. juni 2007, 22:50

#13
Det er korrekt, at det er et spørgsmål om smag og behag, men hvis det er fiskenes farver der prioriteres, er spørgerens beregninger korrekte 😉
#12
Det bliver ganske givet meget vanskeligt at finde et passende møbel. Jeg ledte selv længe efter et, før jeg overgav mig, og byggede mine egne. Hvis Du absolut ikke vil lave det selv, er den bedste mulighed, at få lavet et Porsa-bord efter mål. Prisen bliver nogenlunde den samme, som for et standard bord.
Mvh. Kim

Dan — 14. juni 2007, 23:23

[citat]#13
Det er korrekt, at det er et spørgsmål om smag og behag, men hvis det er fiskenes farver der prioriteres, er spørgerens beregninger korrekte 😉 [/citat]
Ok - farverne havde jeg ikke lige taget med i billedet. :r Du har faktisk på et tidspunkt forsøgt at belære mig en smule om vinkler og farver. :e

900ron — 14. juni 2007, 23:49

kunne du ikke bare modifisere det TV bord. sånt at du laver nogle skjulte afstivninger. enderne ser holdbare nok ud men du kunne jo få skåret noget MDF plade ud så det passer lige ind i boret og skruge dem fast inde i skabne i begge ender og så en der fylder hele bagsiden, af med soklen og seks justerbare ben Evt. akvastabil´s. så skal det sku nok holde. :i
Mvh Ronny

KimJ — 15. juni 2007, 00:23

Mon ikke modificeringen bliver lige så besværlig som at bygge det selv?
Bordet på billedet,som er lavet til et 720L, består udelukkende af færdigt tilskårede plader, og tager nogenlunde lige så lang tid at samle, som en IKEA kommode :e
Mvh. Kim



Silden — 15. juni 2007, 00:48

Har selv bygget mit bord ........ Både til 150` er og 450`er



Silden — 15. juni 2007, 00:51

På 450 Litern har jeg bygget bordet med holmegaard sten i rosenrød farve. Og de er tunge 😮)

Dan — 15. juni 2007, 07:36

#18
Kim, så vidt jeg kan se på dit foto, består kabinettet af krydsfiner. Er der ikke en risiko for, at det suger vand og slår sig mere end gængse træ-materialer til akvarieskabe ? Hvis man vælger at bruge krydsfiner, kunne man måske overveje den rødbrune finer af hårdt tropisk træ. Den er noget dyrere, meget hård at save i, men er tilgengæld ret modstandsdygtig overfor fugt og vand. Jeg har ladet noget stykker stå udendørs vinteret over, oh det virker slet ikke, som om at det suger vand. Til gengæld er almindelig finer intet værd efter en vinter udenfor.

Bare mine fem øre....

KimJ — 15. juni 2007, 09:38

Bordet er lavet af noget krydsfiner som kaldes "Østentræ", og oliebehandlet med linolie, da jeg er for doven til at lakere det 🙂 Vand der drypper ned på det, løber af med det samme.
Jeg har aldrig oplevet, at et akvariebord skulle have brug for at være vandbestandigt? Akvariet formodes vel at være tæt, og hvis det står indendørs, vil evt. vandsprøjt blive aftørret, eller fordampe, inden det kan skade, selv hvis man skulle finde på at bruge Spånplade (som er væsentligt billigere, men kræver mere behandling for at se pænt ud)
Når vi nu nævner prisen; Det viste bord, koster det samme som et Porsabord.
Mvh. Kim

aknot — 15. juni 2007, 11:06

#13 jo det er fra fifth element :e Godt husket, jeg havde nær glemt hvor navnet stammede fra.
Mit problem med højde er ganske rigtigt at akvariet skal stå i stuen, hvor vi har relativt lave møbler og derfor dels indretningsmæssigt og dels med at kigge "op i lampen" skal det være lavt.

#17 jo jeg havde tænkt på modificering, men igen ved jeg ikke nok om hvad der skal til for at gøre det sikkert.

#18 sådan et bord ser jo flot ud, det kan jo være at ligesom # 15 skriver at jeg skal overgive mig og bygge selv for at få de mål jeg vil have. Men jeg har aldrig prøvet at bygge så meget som et tændstikshus :e


Sammenfattende er det nok ikke muligt at finde et præfabrikeret bord, så enten må jeg leve med højden eller selv bygge et. Det er vel for dyrt at få andre til at gøre det
?+(

KimJ — 15. juni 2007, 11:46

#23
Det vil helt sikkert være hundedyrt at få en snedker til at lave det, men hvis du kender en der kan finde ud af at bruge en bore/skruemaskine, skulle det vel ikke være umuligt at få et bord samlet for et passende antal øller 8)
Hvis Du er interesseret, kan Du godt få arbejdstegningerne af mig. Det i #18 viste bord kan ikke justeres i tilfælde af ujævnt gulv, så hvis Du har det, bliver det nødvendigt med justerbare ben, som vist på billedet her (også et 720L). Det gør desværre bordet ca. 800 kr dyrere 😐
Mvh. Kim




aknot — 15. juni 2007, 12:36

#24 Du siger noget. Jeg kunne måske få privat hjælp. Jeg vil meget gerne bede om tegningerne af dig 🙂
det er vel muligt at tilføje låger ?+(

mx-77 — 15. juni 2007, 13:24

#24
det er et rigtig flot bord!

lillian53 — 15. juni 2007, 13:40

Prøvat se her hvad en anden med et 720 l akv. oplevede i går http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=1&id=415975#415975 😮

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.