Fosfat-niveau?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jcn — 6. december 2020, 14:13

Hej - vi er i gang med at få optimal balance i vores 180l akvarie.

Udfordringen er mørke trådalger på bladkanter af de fleste planter.
Ud fra, hvad jeg har læst, så er det sandsynligvis pga. et højt fosfat-niveau i vandet.

Men hvad er et rimeligt niveau af fosfat i akvarievand?
Mit målegrej til fosfat går ikke højere end 0,2 ppm og den max'er ud med 0,2 ppm - så hvor meget højere det er ved jeg reelt ikke.
Når jeg søger lidt på nettet skrives der alt mellem 0,5ppm og 0,05ppm som et godt fosfat-indhold.

Hvad siger I?
Øvrige værdier er fine -bort set fra at jeg har relativt lav ph-værdi på ca. 6,4...

Mvh
Jens Chr.

plesner — 6. december 2020, 15:45

Jeg er ikke ekspert i fosfat-niveauer - har så vidt jeg husker aldrig målt på det i mine akvarier. Hvis den er over maks, kan du jo fortynde dit akvarievand med destilleret eller demineraliseret vand i f.eks. forholdet 1:10. På den måde kan du måle fosfat-niveauer, der er 10 gange højere.

KimJ — 6. december 2020, 18:23

Jeg skal ikke kloge mig på hvor meget der er for meget, men hvis man gerne vil af med det, er det en god ide at anvende demineraliseret vand til at starte med, hvis man ikke er sikker på værdierne af Aqua Communalis.

Der vil dog stadig blive tilført fosfat ved fodring, men det kan fjernes med f.eks. produkter som RowaPhos.

Nu nævner du at din Ph-værdi er "lav"; 6,4 er en ganske fin værdi for de fleste fisk, men det lyder lidt mystisk hvis du bruger vand fra hanen. Måske er der noget andet galt end lige fosfat indholdet?

scn — 6. december 2020, 19:49

Grænseværdien for drikkevand er 0,15mg/L total-P, så hvis du får vand fra et vandværk, ved du nu hvad der maksimalt er i vandet.
Slog det lokale vandværk op, og sidste udvidet test viser at jeg får vand med 0,012 mg/L "total-P".

Tjek det lokale vandværks hjemmeside, eller se hvordan det står til her:
https://data.geus.dk/JupiterWWW/

Bruger #793040 — 6. december 2020, 22:32

Jeg har været ude i det samme med for meget fosfat i vandet så jeg heller kunne måle hvor meget der var. Skift vildt meget vand og det virkede ikke. Målet vand fra vandhane og der var der ikke fosfat.
Men fandt ude af hvis jeg rens spandenfilter i akvarie vand så faldt fosfat i akvarie. Efter målet vandt før vandskift og hvis fosfat var for høj rens jeg filter igen. Siden er det bare blevet bedre og bedre og længer imellem jeg rens filter.

jcn — 7. december 2020, 07:43

Hej -tak for mange svar! :-)
#2: Snedigt... det vil jeg prøve!

#3: Ph er lidt under 7 i mit påfyldningsvand, men i akvariet falder det til omkring 6,4.
Jeg tænker det egentlig heller ikke som et problem, men undrer mig bare over det... ?

#4: Fosfat-niveauet i påfyldningsvandet ligger omkring de 0,025 ppm, så det er ikke umiddelbart derfra det stammer.
Men med til historien er, at vi har haft et par uheld i opstartsperioden. Efter en måneds tid blev vores akvarie utæt - øv!
Op med alt og så fugede jeg akvariet om. Alt vel, indtil ca. en måned senere igen - utæt igen!!
...mine evner er åbenbart ikke tilstrækkelige til at fuge et akvarie om :-)
Dernæst købte vi et nyt 180l Juvel og flyttede det hele over i.
Indholdet er altså flyttet 2 gange og jeg har (måske dumt) hver gang lagt en ny gødningstab ned til de fleste planter i gruset. De indeholder en del fosfat og dermed er der måske en del ekstra ophobet i gruslaget...? Derudover gødede jeg i en periode med den grønne fra Tropica, som også indeholder både nitrat og fosfat...
Så jeg støvsuger gruset ved vandskift (som jeg har lavet en del ekstra af) og er gået tilbage til den almindelige gødning kun med mikronæringsstoffer.

Men som nævnt har jeg ikke fået sænket fosfatniveauet målbart (til under 0,2 ppm).

#5: Det er jo interessant - men umiddelbart giver det ikke biologisk så meget mening i mit hoved...
Mit filter kører tilsyneladende fint og biologien omkring det er fin = 0 nitrit og nitrat omkring 25.
Løbende ugentlige vandskift, fiskene er glade og sunde.
Eneste problem er de mange trådede alger på stort set alle bladkanter - og jeg gætter som sagt på fosfatniveauet...

Tak for input og kom gerne med flere - jeg skifter mere vand og renser grus mv. og håber det retter sig over tid.

Mvh
Jens Christian

Basviola — 8. december 2020, 08:57

Jeg doserer Micro og makro skiftevis 1 dag det ene en dag det andet. Ugentlig håndskrift.

Der burde ik være noget i akvariet der lægger ustyrlige mængder fosfat. Og jeg tror du skal kigge andre steder... kommer der sollys på akvariet, har du andre lys kilder der rammer akvariet, har du akvarie lampen tændt for længe.

Så kan man i øvrigt ikke sådan lige sige at fosfat skal ligge på præcis det og det tal. Det kommer an på hvor meget energi du tilfører lft lys. Dernæst er den begrænsende faktorer altid co2. Så skal du se på flow af vandet... altså hvor godt det fordeles rundt til alle planter.

Næringsstoffer i rimeligt overskud giver ikke alger i sig selv når du har balance ift de andre parametre.

Det er meget der kan spille ind. Du kan også tilføje Guppy, Molly, Sea og Amano rejer.

Samt bruge easy carbo til at spot dosere ud over algerne. Er det 2 ml pr 50 liter du må bruge eller noget? Så slukker du pumpen og bruger en sprøjte til dagligt at 'hænge' easy carbo i vandet omkring algerne. Husk at fjerne hånden langsomt så 'giften' bliver ved algerne.

Blot til info og for at sætte det i perspektiv. På en makro dag doserer jeg selv godt og vel:
14ppm NO3
1.9ppm PO4
17ppm K
3ppm Mg

Det er så i et akvarie der får co2 fra termoflaske. Har to akvarier, det ene kører som smurt med stort set ingen alger det andet døjer jeg stadig med alger og de bliver behandlet ens. Måske det er fordi det står tættere på et vindue.

jcn — 8. december 2020, 11:59

Hvor er det dejligt med indspark - tak for det!! 🙂

#7:
Direkte sollys rammer ikke akvariet. Det står i vores opholdsrum, men sådan at sollys ikke kan nå op til akvariet, selvom solen står lavt på denne årstid. Der er naturligvis "dagslys" i rummet, men det bør vel næppe have betydning.
Lyset er det originale LED på JUWEL akvariet -dvs. 2 LED rør, som tilsammen giver ca. 30 lumen pr. liter akvarievand. Det ene er 6500K det andet 9000K. Det er tændt 7 timer i døgnet (14-21).

Det indbyggede filter, som er ganske stort og rummer 3,5liter filtermateriale, kører med en 600l/t pumpe. Det giver 3-3,5 gange "vandflyt" i timen. Visuelt har jeg fin bevægelse i vandet i hele akvariet -det ses på planterne og i særdeleshed på de små tråd-alge-hår, som sidder på de fleste blade.
Jeg har også en Eheim StreamON 3500, som kunne sættes i. Jeg vurderer dog, at cirkulationen faktisk er fin og så synes jeg StreamON pumpen larmer lidt meget...

Jeg har ingen erfaring med easy-carbo. Hverken som spot-dosering, som du beskriver eller generelt.
Men måske man skulle prøve at dosere easy-carbo? Jeg vil gerne undgå et egentligt CO2 anlæg. Bare fordi at det simple tiltaler mig...
Kom gerne med flere input på erfaring med brug af easy carbo...!

I forhold til alge-ædere, så har vi et kuld store sorte fine snegle, som er meget effektive til alle overflader. Men de tager jo ikke trådene på bladene.
Rejer har vi fejlagtigt forsøgt - de forsvandt i løbet af en times tid og vores tiger-barber så meget veltilfredse og mætte ud... 😀

Vi bor i vestjylland og har generelt fint vand i hanen...
Bruger I andre noget tilsætning til vandet ved vandskift?

Tak for input - det er super dejligt! 🙂

Basviola — 8. december 2020, 21:34

Easy carbo eller glut (Kort for glutaraldehyd) er nok det kemikalie der giver mest mening at have i sit arsenal. Et 3ndnu bedste produkt skulle være Seachem Blomstre Excel... samme aktive stof, flyt, som også bruges til sterilisering af div redskaber! Lækkert ik!?

Jeg bruger ikke selv andet i vandet end en DIY Marco blanding og DIY mikro blanding. Ja og så co2 fra trykfladke. Og så af og til lidt easy carbo til at slå lidt alger ihjel, men det er heldigvis lang tid siden.

Tænker at easy carbo vil være dit bedste bud på et Quick fix... Det er jo ik fedt at se på de alger når man går op i dit akvarie. Men det er selvfølgelig vigtigt at forstå at den bagved liggende årsag skal findes.

Du skriver vist ik hvor længe akvariet har kørt? Nogle akvarier skal desværre gennem lidt forskellige alge udbrud før der kommer balance.

Men med easy carbo får du jo to i en... Det nedbrydes i vandet til en organisk kulstof forbindelse som planterne vil optage og udnytte som byggesten. Effekten er ik så god som co2 fra trykflaske men den er god nok til at du vil kunne oosevere bedste plante vækst. Og bedre plantevækst er måske lige netop det der skal til for at de kan vinde kampen over algerne...


Bare husk at slukke pumpen, hav super rolige bevægelser, brug evt en luft slange på den sprøjte du doserer med, og tænd selvfølgelig pumpen igen efter 10-15 Min. Så får du både den algedræbende effekt, og 'co2' effekten produktet i første omgang er tiltænkt.
Ulempen er at det skal gøre dagligt... til gengæld er dine Trafalgar døde allerede efter en uges tid.

Hvad med amano rejer... Måske de er store nok til at ikke at blive spist? Eller SEA?

Du kan også løbende justere dit lys så dit fotoperiode fra akvarie lampen følger solen. Så har du mest muligt mørke når der skal være mørkt.

Blackout uden fodring i 3-10 dage... evt imens du får skaffet noget glutaraldehyd?

Er sikker på du nok skal vinde kampen!

Basviola — 8. december 2020, 21:36

Nå Ja.... håndskrift, voldsomt mange i forhold til hvad der typisk anbefales i hobbyen.

jcn — 9. december 2020, 07:00

Tak for uddybningen omkring easy carbo!
..og så en masse "håndskrift" 😀 😀
...jeg tænker jeg laver vandskift istedet :-)

Indkørslen har (som jeg vist skrev) været lidt turbulent pga. to gange utæt akvarie.
Så biologien har kørt i 2,5 måned, men været flyttet efter 1 og 2 måneder...

Så tålmodighed er nok en faktor - men trådene begyndte allerede i første måned -og er bare blevet ved med at vokse. Det er grunden til at jeg mistænker et for højt fosfat-niveau.

Bruger I noget tilsætning i vandet ved vandskift? Jeg tænker ikke det er nødvendigt med det rene vand vi har og vandet er stort set fri for fosfat og nitrat her hos os.

...har også overvejet at overgive mig og investere i et rigtigt tryk-co2 anlæg... Men nogle steder synes jeg man læser, at det hele bare bliver endnu mere kompliceret at få i balance, når man tilføjer co2'en...

Igen - tak for de fine input!
The battle goes on :-)

Basviola — 9. december 2020, 12:39

Ja håndskrift kommer vi ikke langt med idag! 😀 Satans autocorrect - det er sgu lettere at forstå mine stave fejl!

Jeg tror i hvert fald du vil blive overrasket over hvor godt easy carbo eller andre glut produkter slår alger ihjel - selv BBA., men især trådalger.

At det så giver ekstra tilgængeligt kulstof til planterne er win win. Men det er nok ikke den billigeste løsning i længden i forhold til CO2 fra tryk flaske. Men der går laaang tid før et co2 system tjener sig hjem... hvis du går den vej, så vil jeg anbefale dig en dualstage regulator og at købe noget i kvalitet fra start. Så får du også 10 års garanti, og noget der er en dag kan sælges videre, eller holde resten af livet.

Lad under alle omstændigheder hver med at købe en billig regulator, eller tro det bliver sjovt at blande gær og sukker, natron og citronsyre osv...

Og nej jeg tilsætter ik noget til mine hårde kbh vand.

btech — 9. december 2020, 12:52

Masser af gode råd fra Basviola. Jeg kan lige supplere med at overfordring er i den grad med til at skabe ubalancer i akvarier. Jeg er selv i gang med de afsluttende dele af indkøringsfasen af et juwel 180 akvarie der kører med standard opsætning, ugentlige vandskift og intet co2 på flaske. Jeg har måttet reducere lyslængden fra 8 til 5 timer pr. dag - for gradvist at øge, indtil jeg finder "the sweet spot". Samme gælder førnævnte fodring - her erfarer jeg at reduktion af fodermængden virkede ganske fint - fiskene virker noget mere hysteriske ved fordring men ser stadig velernærede ud.

Jeg er begyndt at tilsætte easy carbo dagligt samtidigt med at lyset tænder - det har bestemt hjulpet til at hæmme algevæksten markant. Ingen spot dosering - bare direkte foran udstrømmeren så det når at fordele sig.

I øvrigt kan jeg berette at din anubias bryder sig bestemt ikke at ligge under direkte lys. Det er en vandplante der best klarer sig med lave lysniveauer. din hygrophila vil bestemt have glade af co2 tilførsel.
Personligt fjerner jeg blot de hårdest angrebede blade og fokuserer på at ramme balancen i akvariet. Det virker meget fint med stængel planter og echinodous mens sådan noget som anubias har jeg fjernet fra akvariet. De trives bedre under andre forhold (eksepelvis i skyggen af andre planter).

jcn — 9. december 2020, 15:02

Igen: TAK for gode input! Hvor er det rart!! 🙂

Overfodring er jo sådan et dejligt "fluffy" begreb.
For mig handler det om, at fiskene ikke får mere (flager) end de kan nå at spise i løbet af 30-60 sekunder OG at flagerne aldrig når at synke ned -altså uspist mad på bunden.
Det får fiskene en eller to gange om dagen. Cirka en gang om ugen erstattes flagerne med en is-terning med myggelarver 🙂
Det har jeg svært ved at tro kan være for meget foder -men ret mig gerne.

Når jeg læser om Easy Carbo, så er der en del, som udtaler, at det primært kan/skal/bør bruges som "algemedicin". Altså at den egentlige CO2 tilførsel til planterne er mere eller mindre opspind...
...men hvad skal man tro?
Umiddelbart har jeg ikke lyst til at "bekæmpe" algerne med kemi, så længe jeg ikke har grund til at tro, at deres årsag er fjernet. Når der ikke længere vokser nye alger frem på bladene lyder det som en god løsning til at få fjernet de eksisterende.

Det med lyset kontra plantetyperne er noteret 👍

Tak igen!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.