Hvor ofte skifter i vand og renser filterpumpe?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Sorensp — 27. marts 2019, 11:31
Jeg er nysgerrig efter, hvor ofte I skifter vand og renser jeres filterpumpe? Jeg er lidt overrasket over, hvor hurtigt næringsstofindholdet (og derved algevæksten) stiger i et ny-anlagt akvarium. Selv er jeg gået over til at skifte cirka 50 % af vandet pr. uge og rense filteret i pumpen i samme ombæring (ved blot at vride filteret under rindende koldt, rent vand). Det er ihvertfald nødvendigt i mit 54 liters akvarium med flodkrebs, hvis algerne ikke skal vokse for voldsomt (derved risikerer man jo et for lavt iltindhold i vandet). Det er i øvrigt på trods af, at jeg ikke fodrer ret meget (en halv terning røde myggelarver 2 gange pr. uge) og, at jeg har velvoksende planter i akvariet til også at optage næringsstoffer.
Hvordan gør I?
henrik_40 — 27. marts 2019, 11:56
Jeg plejer kun at skifte 1/3 vand pr. uge, og pumpen efter 1 mdr. (eller mere).
Nu er flodkrebs måske hårdføre, men alm. fisk tror jeg ikke ville have godt af så meget vandskift som 50%.
Jeg har selv haft algeproblemer og bekæmpet dem med andre planter og meget vandskift (som du jo gør).
Jeg tænker at problemet måske er at akvariet står i direkte sollys (selvom sollyset har været begrænset i år) og jeg tror at hvis du investerer i et 128 liters akvarie med tilsvarende større pumpe, vil kunne undgå disse problemer og hyppige rengøringer. Men det er selvfølgelig nemt nok for mig at sige når du nu har det akvarium som du har.
henrik_40 — 27. marts 2019, 12:04
Sorensp — 27. marts 2019, 15:36
Det er muligt, at 50 % vandskifte pr. lige er i overkanten, det vil jeg overveje.
Da jeg anskaffede akvariet var det som et eksperiment i, om det kan lade sig gøre at have danske flodkrebs inden døre. Min tanke var, at akvariet skulle være så naturligt som muligt, derfor hentede jeg bl.a. både bundsubstrat, planter og sten ude fra en lille bæk, der løber tæt ved min bopæl. Min tanke var (er) at flodkrebs jo netop er tilpasset danske forhold igennem årtusinder og derfor må kunne trives med de bakterier, svampe, alger osv. der nu engang forekommer i Danmarks natur. Nu må tiden vise, om det var en naiv tanke...
Indtil videre har jeg mistet én af de 4 indkøbte flodkrebs, men jeg tror dette dødsfald skyldes for høj vandtemperatur (de 20-22 grader C man har inden døre er lige i den varme ende til flodkrebs) kombineret med et evt. for lavt iltindhold pga. alger.
Derfor har jeg nu sat alle sejl ind på at mindske næringsstofindholdet i vandet ved at gøre, som jeg skrev i 1. indlæg :-)
Men er glad for at høre, at du ikke mener, at det er fuldstændig skævt det jeg har gang i mht. vandskifte og filterrensning.
henrik_40 — 27. marts 2019, 17:30
Du ved det sikkert, men virkelige farlige dyr for akvariet er guldsmedelarven og vandkalve. De ødelægger alt liv.
Jeg fandt denne pdf-fil fra Dansk Naturfredningsforening, som fortæller hvordan man laver vandhulsakvarier, og det lader til at du er på rette vej i din beskrivelse :-)
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=5&ved=2ahUKEwjwltK126LhAhXk8KYKHQrfCX8QFjAEegQIBhAC&url=http%3A%2F%2Fold.dn.dk%2FAdmin%2FPublic%2FDWSDownload.aspx%3FFile%3D%252FFiles%252FFiler%252FPDFDocs%252FVandhulsakvarium.pdf&usg=AOvVaw1f3cS1A0DokPrZVmzo_wza
scn — 27. marts 2019, 22:41
Hvis varmen er et problem nu, så bare vent :-)
Men en måde at sænke temperaturen på (som skal modificeres lidt når man har krebs) er at fjerne lampe og evt. dækglas. Så stiller du et par små 12V blæsere eller anden blæser op, så der hele tiden blæses frisk luft hen over vandet. Det øger fordampningen og fordampning forbruger varme. Min erfaring er at man kan holde en temperatur på ca. 26 grader i en stue på ca. 30 grader på den metode. Men det kræver at der luftes ud.
Når du har krebs er du nød til at have et net hen over, så du ikke ender med krebs under sofaen.
Det eneste jeg ville være "bange" for fra et vandhul er vandkalve/gulsmedelarver og så karpelus. Alt det der med bakterier, helt ærligt... overvej lige hvilken bakteriesuppe der kommer når fisk/krebs skal "på tønden"...
Alpina — 27. marts 2019, 23:04
Bakterierne er ikke så glade for koldt vand.
Sorensp — 28. marts 2019, 08:42
Det med varmen bekymrer mig også mere og mere, men det kan da godt være, at det ender med en løsning, der involverer blæsere. Uanset hvad, så vil 26 C dog også være nok til at slå krebsene ihjel... Jeg må i tænkeboks..
Kender I i øvrigt nogle planter man kan have i akvariet, som er kendte for at gøre vandet mere klart og optage mange næringsstoffer? 🙂
scn — 28. marts 2019, 09:15
Men nu er det jo helt normalt med lidt alger i nystartet akvarium, det skal man igennem. Nu har du så også nogle dyr som må siges at svine mere end gennemsnittet, så du er lige meget hvad nød til at lave relativ store vandskifte ganske ofte. Du kan så med din indretning køre med kort belysning og reducere lysstyrken, det sætter også en dæmper på algevæksten.
Sådan et par 120mm 12V blæsere fra en stationær computer er kan findes ret så støjsvage og så bruger de nok 1-2W per stk, billigere stabil køling finder du ikke. Hvis du har en gammel ATX strømforsyning fra en stationær PC, så skal du blot stikke en gaffel (eller en stump ledning) i grøn og sort i ATX stikket, så er der tændt.
Sorensp — 28. marts 2019, 11:18
Sorensp — 3. april 2019, 08:53
Kilnakorr — 5. april 2019, 15:30
Tjek evt. vandværdier og smid et par billeder op så vi kan identificere algerne.
I 99% af tiden er problemet for meget lys eller mangel på nærringstoffer til planterne.
Søren H Andersen — 8. april 2019, 07:50
Spandpumpe,lys og uv køre kun 7-8 timer dagligt.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.