Juwel 240 som Cichlide Akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bollini — 17. februar 2019, 17:47

Hej Venner

Vil et Juwel 240 kunne benyttes til at holde Cichlider?
Her tænker jeg mest på den indvendige pumpes begrænsede flow på 600L/H.
Dernæst - Har indtil videre i mit ganske almindelige selskabsakvarie kunne holde algebestanden nede med planter -
Hvad gør man i et Cichlide akvarie med ingen eller meget få planter?

Del gerne jeres synspunkter omkring dette.

Pft

oko — 18. februar 2019, 00:25

Hej - jeg havde et Juwel 260 med mbuna. Jeg syntes det var alt for lille. Jeg holdt det kørende med et Eheim 2075 og 2 stk. Tunze 6045 og fjernede det indbyggede filter. Men jeg vil fraråde at holde mbuna i under 4-500liter, grundet størrelse på fisk og aktivitet. Andre foreslår minimum 250 liter, men der er jeg ikke enig.

Bruger #669501 — 18. februar 2019, 04:22

Cichlider er jo rigtig mange ting.
Hvilke har du i tankerne?

Bollini — 18. februar 2019, 06:43

Tænker primært på mbuna :-)

Bruger #669501 — 18. februar 2019, 08:44

Jeg ville godt turde mbuna i 240 liter.
Men Der er ikke frit valg på alle hylder altså...

Mht. Filter, så gør som nærmest alle andre og smid det originale filter væk.
Spørgsmålet er så om du er til hmf eller spandfilter.

AndyBH — 21. maj 2019, 14:11

Mbuna kan godt holdes i 240l. Mbunaer trives godt i en smule "overstock". Få en god spandpumpe på,(Du kan evt. samtidigt bruge den indvendige som følger med) og lav vandskift 1gang om ugen. Og du skal kigge nøje på hvilke Mbuna du vælger, som ken siger er der ikke frit valg på alle hylder. De svinger en del i størrelsen når de bliver ældre, så jeg ville ikke tage nogle der bliver mere end 10-11cm som voksne.

oko — 23. maj 2019, 08:02

Jeg havde mbuna i 260l, en Eheim 2075, 2 stk. Tunze 6045. Jeg syntes jeg kørte med det bedste setup.
Fiskene er meget aktive, og jeg mener altså at de trænger til lidt mere at svømme i, end et 260l kan byde. Jeg forstår ikki rigtig hvorfor der anbefales 250l som minimum og at de "godt" kan trives, for det er en meget hårdfør fisk, og kan nok også holdes i live i en skål vand.

OneAndOni — 23. maj 2019, 09:09

Hvis man nu engang vender blikket udenfor Danmark kan man se at der anbefales min 55 gallon for en del mbuna, hvilket er lidt mere end 200L. Nogle arter som bla Saulosi og Caeruleus kan godt holdes helt ned til 112 L.
Saulosi bliver omkring de 8 cm.
Mig bekendt er der flere herinde der har holdt Kribensis i 54 L, der for hannens vedkommende bliver de 10 cm. Men det er der åbenbart intet galt med siden de ikke er fra Malawi?

Når vi så i lille Danmark er så hurtige til at råbe dyreværn er en anden sag.

Så her er en lille liste, du sagtens kan have i 240L:
Chindongo Saulosi
Labidochromis Caeruleus
Iodotropheus Sprengerae
Cynotilapia Afra

Bruger #669501 — 23. maj 2019, 17:13

#8
Bemærk lige hvilke mål som de der akvarier med 55gallons eksemplet har.
Og hvor gammel bogen det oprindeligt er skrevet i, er.
Det er ikke mål man møder i Danmark. Heller ikke dengang bogen var ny i Danmark.

112 liter og mbuna er ganske enkelt et utroligt dårligt råd. UTROLIGT dårligt.

OneAndOni — 23. maj 2019, 20:37

Ja det kan du vel have ret i. Men jeg siger bare at der er arter der er rimelige fredelige og ikke bliver over de 8 cm som han godt kan holde i 240. Bogen er skrevet af Ad Konings. Men vi kan argumentere at filtrationen er blevet endnu bedre siden den "gamle" bog,
Dyrevelfæren er dog bedre nu kan man høre 🙂

Bruger #669501 — 23. maj 2019, 20:48

Der er MASSER af arter der er ok i 240liter. Det er bare 20% større end 200liter og 100% større end de 112 liter.
Jeg har selv en hel stak 250 litere fyldt med mbuna, ingen fejl på det.
Men havde jeg plads, så var der mindst 325litere i alle reolerne.

Den første udgave af den ad konings bog er oversat til dansk i 1997. Så den er mindst 22 år gammel. Det holdt heller ikke rigtigt i europæiske øjne dengang....

scn — 23. maj 2019, 21:05

Vedr. Ad Konings og akvariestørrelser til malawi cichlider:
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1086027#t18

OneAndOni — 24. maj 2019, 10:54

#19 #20
Caeruleus kan sagtens holdes i 100L

Bruger #669501 — 24. maj 2019, 15:36

#13
Du tager fejl.

OneAndOni — 24. maj 2019, 16:25

#14 Ad Konings er en pioneer indenfor Malawi cichlider. Jeg følger bare hans guidelines.

Hvad er grunden til at de ikke kan holdes i 100L?

OneAndOni — 24. maj 2019, 16:34

http://animal-world.com/encyclo/fresh/cichlid/electricyellow.php
https://www.seriouslyfish.com/species/labidochromis-caeruleus/
100-160 som minimum.

Hvor meget svømmeplads får dine fisk når du benytter sig af kaos-princippet? Ikke særlig meget.
En 1.4 fordeling af Caeruleus eller Saulosi alene i et 100L ville have det meget bedre end det overbefolket kaos bras hvor fisk ikke kan udfolde deres naturlige adfærd, territorie/dominans. Og nej de svømmer IKKE så tæt i søen. Der er flokke af mundrugende hunner og hanner uden territorier men det er det.

Bruger #669501 — 24. maj 2019, 16:58

Uanset hvor mange gange man gentager noget forkert, så bliver det ikke rigtigt.

Der findes ikke nogen mbuna, i nogen sammensætning eller sammenhæng der virker i 100 liter.
Heller ikke selv om man lige dit og dat.
Det findes ikke. Slet ikke. overhovedet ikke.
Uanset hvor mange argumenter og jamen jamen, man bruger.

OneAndOni — 24. maj 2019, 19:08

Nu troller du mig bare, har luret dig 😉

Edit: Beklager for mit respektløse indlæg

Bruger #669501 — 25. maj 2019, 12:05

Det er vidst ikke mig, der hvis nogen troller.

Spørgsmålet er ikke om hvor få individer i mindre akvarier.
For så kunne man nok også have 1,2 i et startersæt, altså hvis man kunne have 1,4 i 100liter.
Eller én fisk i et 25 liter.

Det går ikke...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.