Ionbyttere

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

nyberg — 29. november 2018, 07:49

Jeg har længe puslet med tanken om at lave blødt vand til mine fisk. I den forbindelse faldt jeg over en del tyske artikler, hvor flere bruger dem til såkaldte inddirekte vandskifte. Dvs. at man ganske enkelt hiver akvarievandet igennem sit ionbytteranlæg og returnerer det til akvariet. Hermed skulle bl.a. nitrat og fosfationer trækkes ud.

Jeg tænker på at lave et lignende setup, dog hvor jeg forsat vil skifte vand direkte, men blot en meget mindre del.

Hvis nogen har erfaringer med ionbyttere, gode som dårlige. Eller kender nogen som kender nogen, som har gjort i det, hører jeg gerne. Umiddelbart lyder de ret prisbillige i drift. Men jeg kan ikke gennemskue, hvor besværligt det er at regenerere dem, når man tager de skrappe kemikalier i betragtnng.

dave — 29. november 2018, 19:02

Jeg har ikke brugt ionbyttekolonner til akvarier. Jeg tænker det er mere besværligt og dyrere end at skifte vand.

Det kommer an på hvilken kolonne man bruger, hvordan det er at regenerere dem. Du skal dog være opmærksom på hvilke ioner du erstatter nitrat med. Det kunne f.eks. være chlorid. Jeg ved ikke hvordan fisk reagerer på forhøjet chlorid indhold.

Hvis du erstatter Ca- eller Na-ioner med f.eks. H+ skal du passe meget på pH værdien. Hvis du også fjerner carbonat mister du endvidere en buffereffekt. Det betyder at pH værdien kan ændre sig meget ved relativt små påvirkninger.


Giv gerne et link til det du har set på.
mvh
David

nyberg — 29. november 2018, 22:04

#2 Det er f.eks. et af disse her (de ser dog ikke ud til at sende ud af Tyskland):
https://www.aquarichtig.de/Vollentsalzer-Ionenaustauscher-Kati-und-Ani

De regenereres med saltsyre og natriumhydroxid. Dvs. nitrat erstattes af OH- ioner.

Det primære formål var nu egentlig også at gøre vandet blødere. Og med den spildprocent der er på ovendt osmose, kunne jeg hurtigt forestille mig at udgifterne til vand vil overstige udgifterne til NaOH og HCL. Desuden har jeg ikke plads til en opsamlingsbeholder til osmosevand, hvorfor tanken om det inddirekte vandskift tiltaler mig.

Mvh Mads

scn — 2. december 2018, 10:13

#1
Prøv at se #5 og #12:
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=223804

Kan det tænke at da tyskerne generelt allerede har blødt vand i hanerne ikke har behov for at fjerne kalken, og derfor anvender ionbytter i stedet for osmose?

Svend Erik — 2. december 2018, 15:09

Nu er det vist en af de anlæg med 2 beholdere der skal regeneres med syre han skriver om, det brugte man førhen på kedelanlæg, i dag osmose (i hvert fald der hvor jeg jobbede) Det fra opvaskemaskiner regeneres med salt, og er billig i drift, kun minimal vandspild

nyberg — 3. december 2018, 09:22

#4 Jeg tror, at omvendt osmose er mest udbredt i Tyskland. Det er i hvert fald ikke mange hjemmesider, der gør sig i ionbyttere til at blødgøre vand til akvarie.

#5 Dem til opvaskemaskiner er vist også samme type ionbyttere, som anvendes i de blødvandsanlæg, der kan monteres på husets vandforsyning. De efterlader selvfølgelig blot et andet mineral i vandet. Jeg kan dog ikke blive klog på, om det gør nogen forskel for fiskene, blot fordi GH og KH-målingerne pludselige er tilfredsstillende.

Der er hhv. to typer kationbyttere og anionbyttere. For kationbyttere er der den stærkt sure, som bytter positivt ladede ioner, som f.eks. Ca+ ud med H+. Den svagt sure skifter positivt ladede ioner ud med Na+. Det er derfor, at de skal regeneres med hhv. saltsyre og køkkensalt.

For de svagt og stærkt basiske anionbyttere har jeg ikke kunne læse andet, end at ud bytter de negativt ladede ioner med OH-. Det kan jeg ikke få til at give helt mening, så der må være en forskel.

Svend Erik — 3. december 2018, 10:47

Tror at omvendt osmose er det billigste (hvis man ikke har adgang til regnvand) og fylder mindst. Jeg har et anlæg kan lave ca 400 l i døgnet. Det er med boosterpumpe, de skulle give en del mere godt vand, vist noget der ligner 40 - 60

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.