Cichlide til planteakvarie.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #937779 — 24. februar 2018, 21:12

Jeg har bestilt et nyt akvarie på 220 cm langt X 45 cm højt og 35 cm dybt. Akvariet skal være et planteakvarie med CO2, gødningspumpe og en masse lys.
Jeg vil gerne have Amandae tetraer i akvariet og corydoras habrosus i,men jeg vil også gerne have en lille gruppe cichlider i. Jeg er på udkig efter noget er der større end apistogrammere og ikke ikke for hårde ved planterne. Jeg er ikke interesseret i scalare eller discus, men fisk fra Amazonas. Nogen der har nogle spændende forslag?

Principia — 25. februar 2018, 06:08

Dicrossus filamentosus kan være et bud.

KimJ — 25. februar 2018, 07:37

Cleithracara maronii. Ikke noget farvevidunder, men alligevel ganske attraktiv.

Der er adskillige arter i slægten Mesonauta som alle passer fint i planteakvarier.

Mindre arter i slægten Crenicicla er også fine, men de æder alt hvad de kan gabe over af andre fisk!

Bruger #937779 — 25. februar 2018, 08:32

Skakbrætter og nøglehuller. Det er gode ideer. Tænker der er plads til begge dele.
Jeg er bange for, at selv små gedecichlider vil holde et festmåltid i Amandaerne... På den anden side kunne de måske sikre, at de stimer. Jeg forestiller mig at jeg vil have i omegnen af 60 Amandaer.

nyberg — 25. februar 2018, 09:39

Et forslag er den bolivianske sommerfugleciklide, Mikrogeophagus altispinosus. Og så er jeg faktisk i tvivl om en art som Satanoperca acuticeps graver ret meget. Men på stående fod mener jeg, at den lever mere i de frie vandmasser, hvor den lever af små, bitte vanddyr. Men ellers er den også er forslag.

jacob — 25. februar 2018, 10:28

Laetacara slægten kunne også være et bud.

Janne — 25. februar 2018, 18:58

#3: Min erfaring med Flagciklider/Mesonauta er at de er liiiidt for glade for planter, på den ufede måde. Mine åd/nippede til/splittede ad de fleste slags planter jeg satte ned til dem. Det kan muligvis forebygges ved at give dem mere grøntfoder, og det er fantastiske fisk ellers! Bortset fra det med planterne var det nogle af de fedeste ciklider jeg nogensinde har haft.

Tilslutter mig #6, Laetacara er meget fine, fredelige små ciklider. Jeg har et par L. dorsigera, og de er godt nok flotte når de går og spiller op til hinanden.

Bruger #937779 — 25. februar 2018, 19:22

Bruger #937779 — 25. februar 2018, 19:30

Jeg tænker at Satanoperca acuticeps bliver for stor og så vil jeg være bekymret for om den går i bundlaget, men bolivianske sommerfuclecichlider kunne være flot.
Laetacara er også flot. Den må man kunne holde en lille flok af...
Tak for alle forslagene. Det er super med lidt inspiration. Nogen gange kan man godt ende med at sætte samme slags fisk i akvarierne... Eller det kan jeg komme alle fald.

Janne — 25. februar 2018, 19:49

I et 220 cm langt akvarie turde jeg godt holde flere par af Laetacara dorsigera eller den almindelige L. curviceps. Måske lidt Bolivianske Sommerfugleciklider oveni hvis du får lyst til det senere. Start med en lille flok af hver art - 6-10 ungfisk - og se hvor mange par der skiller sig ud.

Janne — 25. februar 2018, 19:49

Janne — 25. februar 2018, 19:49

Ups, undskyld trippel-post *rødmer*. Kan man slette sine egne indlæg, eller?

Hjp — 26. februar 2018, 19:54

Jeg har en flok Laetacara Dorsigera på 10 stk. i mit eget lille planteakvarie på 690 liter. Det er en spændende art og jeg har såmænd også en god flok amandae tetra, så de går fint i spænd sammen.

Bruger #937779 — 26. februar 2018, 21:39

Nu er akvariet jo nok la grande men det er ikke på så mange liter, så mon det kan bære en flok på ti fisk.... Der skal også være en lille flok A. Borellii som jeg allerede har??
Men gode forslag. Jeg må se hvad jeg kan skaffe hjem.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.