Første akvarie - 250 L

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

SandraBekby — 31. maj 2017, 22:25

Jeg kan se, der er flere, der skriver som nybegyndere... jeg beklager at være endnu en! Men der er alligevel lidt jeg gerne vil høre fra nogen, som har erfaring...

1: Min kæreste vil rigtig gerne have pangasius hajer (Ja, jeg ved godt det egentlig ikke er hajer), men jeg har læst meget om, at de slet ikke er egnet til akvarie, og de let bliver stressede... Nogen erfaring med disse?

2: Da jeg selv har droppet ideen om pangasius, kunne jeg rigtig godt tænke mig en form for kampfisk (ja, jeg bliver tiltrukket af de flotte farver) 😉 Er der en bestemt art/type jeg skal gå efter? Er der andre fisk de ikke kan gå sammen med (udover andre kampfisk)?

3: Som førstegangskøber vil jeg også gerne gøre det let for mig selv... jeg vil f.eks. helst ikke ende med døde fisk, som jeg også har læst, at man nemt kan få, hvis ikke man sørger for at få akvariet tilsat med diverse ting, inden man overhovedet køber fiskene... Er der fisk, foder, planter jeg kan forholde mig til for at gøre det lettere for mig selv?

4: et hvert tip, jeg kan få med på vejen - ja tak! 😀

westermann — 31. maj 2017, 23:00

1. De er helt uegnede til akvarier, da de bliver ALT for store (visse varianter op til 3 meter).
2. Hvis du absolut vil have kampfisk, er det mest sikkert kun at have en fisk i akvariet (og det er vel lidt kedeligt i et 250 liters?) 😉 Der findes hundredevis af meget farverige fisk i denne hobby og da du øjensynligt er nybegynder med kun et akvarie, vil jeg absolut ikke anbefale kampfisk
3. http://www.akvariefisk.dk/article/?Type=27

Sidst, men ikke mindst, skal du have ros for at søge den nødvendige viden inden du kaster dig ud i projektet 👍

Alpina — 31. maj 2017, 23:20

De 250 liter synes jeg er et godt valg - ikke for småt og ikke for stort.

Som du kan se af #2 var det godt du spurgte inden du købte fisk. 🙂

Køb et filter/pumpe i rigelig stor størrelse.

SandraBekby — 1. juni 2017, 12:37

[citat]1.
2. Hvis du absolut vil have kampfisk, er det mest sikkert kun at have en fisk i akvariet (og det er vel lidt kedeligt i et 250 liters?) 😉 Der findes hundredevis af meget farverige fisk i denne hobby og da du øjensynligt er nybegynder med kun et akvarie, vil jeg absolut ikke anbefale kampfisk
[/citat]

Hvad er sværere ved at have en kampfisk? 🙂

Og En kampfisk kan vel sagtens gå sammen med et gruppe stimefisk eller andet, som de er hos diverse fiskehandlere? 🙂

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig nogle fisk, der har liv i sig.. Nogle anbefalinger? 🙂

MortenDAD — 1. juni 2017, 13:08

Jeg holder ikke selv kampfisk, så følgende er hvad jeg har fået fortalt og læst mig til:

Nogle kampfisk er regulære bøller 24/7; mens andre lever hele livet i perfekt harmoni med deres akvarie samboer - og så findes der alt ind i mellem. Så selv den mest fredelige kampfisk er en potentiel bersærker.

Som udgangspunkt er der liv i alle levende fisk 😛

Hvis du tænker knald på farver og bevægelse så en flok assorterede guppyhanner; hvis ikke du gider en masse yngel så nøjes med hannerne; alternativt så en flok renstammede guppyer/endlers og alle størrelser sammen.

Bruger #669501 — 2. juni 2017, 06:31

Hvis du har en 250liter og vil have mange stærke farver, så var det måske noget med Malawi mbuna?
De er nemme og robuste:)

SandraBekby — 2. juni 2017, 07:43

[citat]Hvis du har en 250liter og vil have mange stærke farver, så var det måske noget med Malawi mbuna?
De er nemme og robuste:)[/citat]

Tak! Den er rigtig fin! 😀

Helt nyt spørgsmål i tråden: hende, vi købte akvariet af har ladet en enkelt fisk overleve, og har kommet ham i en pose med vandet fra akvariet inden hun tømte det... nu står vi så med en fisk, der gudskelov har overlevet i en skål med vandet, en smule ekstra tempereret vand, noget ilt og to plastikplanter (fra det gamle akvarie, så vi håbede der stadig sad lidt bakterier tilbage på dem)
Vi vil meget gerne have ham over i det rigtige akvarie først, men hvor længe skal det stå, før forholdene er i orden? Vand og bakterier samt varme blev sat til i går aftes, og der købes grus og levende planter i dag.

Tusind tak for jeres hjælp!

Bruger #669501 — 2. juni 2017, 07:53

Smid den bare i med det samme. En enkelt lille fisk kan ikke vælte Balacen i et nyt akvarie..
Bare tilvæn den det nye akvarie over et par timer.

Hvilken fisk er det i har?

Bruger #669501 — 2. juni 2017, 07:55

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/?Type=112&pic=true

Her er der lidt billeder af forskellige mbuna.
Uendelige muligheder:)

SandraBekby — 2. juni 2017, 10:25



Denne fine fisk

Bruger #669501 — 2. juni 2017, 11:03

Det er en scalare. De er også rigtig flotte(y)

SandraBekby — 2. juni 2017, 13:54

#11 - Tak! Så kan jeg finde en af samme art, så den ikke går alene 👍

Er der andre fisk, de kan lide at svømme sammen med? Det kan jeg ikke lige finde noget om. Jeg vil jo gerne have 2-3 forskellige arter i akvariet 🙂

westermann — 2. juni 2017, 17:34

Der findes hundredevis af arter de kan gå sammen med, men IKKE Puntius tetrazona
"Tigerbarbe".
http://cichlidebaljen.weebly.com/puntius-tetrazona-tigerbarbe.html

SandraBekby — 2. juni 2017, 20:16

#13 Tak! Altid godt at vide

Den lille fyr er godt nok stille... akvariet er næsten klart til, at han kan komme deri, men han vil intet spise.. Han har ikke spist i over 24 timer nu.. Skal jeg være bekymret? 🙁

westermann — 2. juni 2017, 21:49

Tag det roligt - den tager ikke skade af at sulte et par dage. Lad den lige vænne sig til de nye omgivelser, men husk at skifte vand ofte (indtil bakteriekulturen i filteret er ordentligt etableret).

SandraBekby — 3. juni 2017, 10:05

Hvor ofte? Jeg har ikke skiftet vandet han er i, da jeg nu er ved at få ham vænnet til vandet i akvariet, så han kan komme derover inden middag

Skal man skifte det mere end 1 gang om ugen her i starten?

westermann — 3. juni 2017, 11:34

Hvis du indledningsvis kun har en (1) scalare i et 250 liters, er det begrænset hvor meget den kan svine, men jeg vil alligevel skifte 20% vand hver anden dag (bare her i starten og for en sikkerheds skyld). 👍
Skift med tempereret vand og lad være med at fodre for meget.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.