Helt nybegynder - hjælp til opstart - hvide belægninger
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Ny-fisk — 14. april 2017, 22:47
Jeg har kastet mig ud i at holde et akvarie. Jeg har absolut ingen erfaring og kender ingen der har akvarie, så alle råd er velkomne.
Jeg har vedhæftet et par billeder af akvariet.
Det er et startersæt på 110 L fra Juwel og jeg har dekoreret og hældt vand i for en uge siden. Der er kommet sådan noget hvidt noget på grenene, som jeg er usikker på hvad er. Det kan ses på de to sidste billeder.
Et par spørgsmål jeg håber nogen kan hjælpe mig med:
1. Hvad er det hvide og er det skadeligt for fiskene?
2. Jeg forestiller mig at købe nogle dværgcichlider - hvilke ville være gode at starte på?
3. Er akvariet indrettet hensigtsmæssigt til dværgcichlider? Jeg fik nogle dårlige råd i butikken, som jeg heldigvis opdagede i tide da jeg læste i en bog jeg har købt der hedder "Alt om akvarier", så jeg stoler ikke helt på om det jeg har købt nu også er okay.
4. Hvornår er det forsvarligt at sætte fisk i og skal jeg starte med dværgcichliderne eller nogle andre fisk først? Jeg vil gerne have der er god plads til fiskene, så jeg vil ikke have for mange, men der skal vist gerne være et "oprydningsteam" og nogle stimefisk?
Håber nogen kan hjælpe. På forhånd tak fra den grønne akvariedrømmer
Joeleer — 14. april 2017, 23:11
Jeg kan prøve at besvare de spørgsmål jeg kan, indtil der kommer nogle andre svar på banen - først velkommen, og tillykke med dit akvarie!🙂
1: Jeg mener det er en form for svamp, og jeg har selv haft det på een af mine rødder i et 18 liters, det er ikke skadeligt for fiskene, og nogle former for maller skulle efter sigende spise det, men se det an - begynder det at sprede sig til bundlag mm. (som det gjorde for mig), så har jeg kun et råd, og det er at smide den ud. Men det kan være at det går i sig selv.
2: Det er en fin størrelse til mange typer dværgcichlider, jeg vil anbelale en form for Apistogramma, de er rimelig hårdføre, og har en sjov adfærd. De kan godt lide huler, og deri lægger de også deres æg. Her kan bruges en halv, tømt kokosnød. Jeg har selv haft Apistogramma af flere omgange, og yngel. Der findes mange flotte varianter, se evt. under artsbeskrivelser!
3: Det kommer lidt an på hvilke dværgcicichlider der er tale om, og umiddelbart vil jeg ikke anbefale Mikrogeophagus Ramirezi (Sommerfuglecichlide) da den KAN være ret følsom overfor sygdomme, og dit bundlag er nok ikke helt finkornet nok (Mikrogeophagus= jordspiser, dvs. at de tager bundlaget ind og tygger på det, dit er lige "groft" nok).
4: Find ud af hvilken dværgcichlide du kunne tænke dig, og læs artsbeskrivelserne godt, og søg ellers på google omkring hvad der går godt sammen med dem. Det skal dog siges, at nettet er fuld af "du kan sagtens have en 30 cm rovfisk med slørhaler og discus i et 54 liters"-råd, så når du har research'et lidt, så vend evt tilbage her med dine tanker!
Håber at svaret kan bruges, ellers vent på et bedre(y)
Ny-fisk — 14. april 2017, 23:47
Mange tak for svar 🙂
Jeg tror jeg hælder til den der hedder Panda dværgcichlide?
Jeg vil straks finde nogle huler/kokosnødder - tænkte egentlig at planterne og rødderne var skjul nok, men det er det nok ikke.
Larsen_ — 15. april 2017, 07:14
2/3; Dværgcichlider skal helst have fint sand i bunden, de bruger sandet til at rense deres gæller. Du kan godt have dem med dit grovere bundlag, men det vil ikke være optimalt.
Det må være apistogramma nijsseni du taler om, vil ikke umiddelbart anbefale dem, de kræver en lav pH for at kunne trives og yngle.
Få hellere fat i en han og 2 hunner af kakadue dværgcichlider(apistogramma cacatuoides), som er opdrættet, de er bedre til dine normale vand værdier. Husk kun en han i dit akvarie og gerne 2 hunner. Og så sæt nogle huler ned i akvariet, gerne 3-4 stykker.
4: Start med en malle nu, en enkelt ancistrus vil være fint, den vil tage svampene på rødderne.
Pas endelig på med at tilsætte alle fisk på en gang, men gør det langsomt over tid. Og husk gode vandskift regelmæssigt.
Alle slags tetra vil passe til de andre fisk, vær dog ops på at rød neon osv. kræver et velindkørt akvarie, så der skal gå nogle måneder før de evt. kommer i.
Kig på nettet og i butikker hvad du syntes ser godt ud og spørg så evt. herinde.
Ny-fisk — 15. april 2017, 09:41
Mange tak for svar. Jeg vil straks få fat i en malle hvis butikken godkender vandværdierne som det står nu (det har kørt i en uge nu).
Vil også se efter kakadue dværgcichlider - de ser også fine ud.
Jeg havde godt læst det med sandet og derfor lavede jeg sådan nogen "sandbanker" dernede til dem. Det kan ses på det første billede.
Vedr. vandskift er jeg blevet lidt forvirret, for jeg synes der står noget forskelligt alt efter hvor man læser og efter hvem man spørger. Skal jeg f.eks. lave vandskift inden jeg sætter fisk i?
Andersine — 15. april 2017, 10:25
Til opstart kan jeg anbefale Tropicas 90 dages opstartsguide http://tropica.com/da/guide/kom-godt-i-gang/app-90-dages-opstart/. Den har jeg selv brugt et par gange med god succes :-)
Ny-fisk — 15. april 2017, 11:14
Tak for det. Jeg er jo så lidt bagud i forhold til den guide, men jeg hopper på og skifter 50% af vandet i dag samt vil se om jeg kan få fat i 20 amanorejer og en sugemalle der kan komme i dag så 🙂
Joeleer — 15. april 2017, 13:15
Joeleer — 15. april 2017, 13:15
Ny-fisk — 15. april 2017, 13:39
De er super aktive og virker glade for deres nye hjem - YAY!
Andersen01 — 15. april 2017, 15:27
Og hvis du så kan vente i en måned med at smide andet i så når dine rcs nok også at yngle. Godt med gemmesteder så dine rejer kan overleve . Det giver også levene foder til fiskene
Husk at sugemaller faktisk sviner mere end de renser
Ny-fisk — 15. april 2017, 16:29
Hvad er rcs?
Ny-fisk — 15. april 2017, 16:59
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.