Hjælp til kuglefisk med tandproblemer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dværg Kuglefisk — 15. januar 2017, 01:02

Hej

Jeg håber I vil hjælpe mig med mine to nye kuglefisk. Det er mit første akvarie, jeg har haft terrarier, men jeg er ny indenfor akvarier. Jeg er blevet helt grebet af dværg kuglefisk og efter at have læst stolpe op og stolpe ned om dem, købte jeg mit første akvarie i dag, hos en privat, med 2 dværg kuglefisk + alt udstyr.

Da jeg kommer ud til sælger, for at se på dyrene, er der kun 12 cm. ret mørkt vand i akvariet (for at gøre det lettere for mig at køre hjem med det, uden at få vand ud i hele bilen). Filter og lys er pakket ned i poser, så jeg lettere kan transportere det hele hjem. Men det betyder at jeg næsten ikke kan se fiskene i det mørke vand. Jeg kan se to runde maver, der svømmer aktivt rundt. Dog synes jeg at de ligner 8-tals kuglefisk på rygmønsteret, men sælger forsikrer mig om at det er dværg kuglefisk og størrelsen på 2½ cm. passer fint, så jeg køber akvariet.

Nu hvor jeg er kommet hjem og har fået akvariet op og køre med vand og filter, kan jeg tydeligt se dyrene i vandet og det står klart at det er 8-tals kuglefisk 🙁 Jeg føler mig så dum over at jeg ikke lyttede til min bekymring omkring det, så jeg har virkelig ikke brug for negative kommentarer omkring min åbenlyse fejl her 🙁 Jeg må læse op på 8-tals kuglefisk, så de kan få de rigtige forhold og så må jeg sælge dem og købe en eller to dværg kuglefisk istedet for.

Men her stopper problemerne tilsyneladende ikke 🙁

Den ene fisk svømmer rundet med lukket mund, men den anden svømmer rundt med hel åben mund og tydelige "fortænder" er det et tegn på tandproblemer?

Jeg vil selvfølgelig give dem snegle, så de kan slibe deres tænder, men er det nok, hvis den allerede har for lange tænder? Er der andet jeg kan gøre for at afhjælpe tandproblemet?


Venlig hilsen
Stine

nyberg — 15. januar 2017, 11:20

Hvis dens tænder bare vokser og vokser, vil den til sidst få problemer med at spise. Her må du indfange kræet og forsigtigt klippe tænderne på den. Jeg bruger selv en lille og skarp skævbidder, men der er givetvis værktøj, der er lige så godt (kan man ikke få noget til at trimme fuglenæb?).

Mine kuglefisk er amazonaskuglefisk. De ligger stille i min hånd under seancen. Det gør det heldigvis til en relativ hurtig og let opgave, for fisken synes naturligvis ikke, at det er sjovt. Jeg ved ikke, om andre arter af kuglefisk vil forholde sig lige så paralyserede, når de først er indfanget. Nogle vil nok reagere ved at puste sig op.

Bentebuko — 16. januar 2017, 21:59

Har du prøvet at give dem nogle snegle? Størrelsen skal være ca det samme som fiskens øjne. Hvis sneglene er for store, kan du evt. give dem et lille dask, så de er nemmere at gå til.
Hvis fisken med den åbne mund kan guffe løs af sneglene, er der nok ikke sket en uoprettelig skade ved manglende nedslidning af tænderne.

Ved godt, at mange "bare" klipper tænderne på deres kuglefisk, men det ville jeg aldrig turde*rødmer*

Lad høre, hvordan det går.

mvh Bente

Bentebuko — 21. januar 2017, 10:34

Hejsa.
Jeg ville lige høre, hvordan det er gået med de nye kuglefisk….

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.