opbevaring af planter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

nani4000 — 17. april 2016, 11:53

Jeg har netop nedlagt mit planteakvarie og solgt planterne fra... Nogle af dem kan først blive hentet den 29. Hvordan kan disse planter opbevares bedst muligt uden for akvariet. Kan det overhovedet lade sig gøre? På forhånd tak

MSV — 17. april 2016, 14:11

En af de bedre måder er i vand med en lille pumpe på, så der kommer lidt cirkulation i vandet - og heller ikke for koldt vand (stuetemperatur er fint).

Lav gerne små vandskift et par gange om ugen - helst fra et andet akvarie, så du tilfører planterne lidt næring.

Stillestående vand er ikke godt for f.eks. cryptocoryner. Den kedelige erfaring gjorde jeg selv, da jeg skulle omlægge et akvarie, og pga. helbredsproblemer tog det 2 uger i stedet for 3 dage.
Jeg havde lagt størstedelen af mine planter (heriblandt ca. 50% af mine cryptocoryner) i et midlertidigt akvarie sammen med fisk, rejer, dekoration og min spandpumpe. Desværre var der ikke plads til de resterende cryptocoryner, så de kom i en balje uden cirkulation.
Da jeg så skulle genplante planterne, var cryptocorynerne i baljen uden cirkulation helt smeltet. Rødder og blade var blevet helt opløst, så planterne kunne ikke bruges.
Super ærgeligt, når vi snakker omkring 10 flotte planter.
De andre planter i det midlertidige akvarie var fine med store rodnet og pæne blade.
Der var ikke lys på det midlertidige akvarie, så det fik kun det lys, som kom ind gennem vinduerne.

Sådan så det midlertidige akvarie ud, da det var:


Så ja. Jeg kan kun anbefale at have noget cirkulation på.

Selvfølgelig vil det bedste være i et akvarie med ordentligt lys osv. 😛

nani4000 — 17. april 2016, 15:06

jeg har et 128 liters akvarie jeg kunne smide dem over i, men så ville de være mega pakket, ville det være bedre? og hvad ville der ske ved at de ikke var plantet, men bare flød

MSV — 18. april 2016, 13:03

Mine var ikke plantet, mens de var i det midlertidige akvarie, så det kan de godt tåle i en rum tid.

Så længe, at der kan være bare en smule cirkulation af vand gennem akvariet, så er det værd at forsøge. Bare pas på, at løse blade ikke stopper pumpen til undervejs.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.