cichlider i naturen
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
westermann — 17. marts 2016, 15:19
Hvis spørgsmålet hører under kategorien "logik for dværghøns", beklager jeg på forhånd.
Udover et par scalarer, har Jeg har aldrig haft cichlider og dermed intet dybere kendskab til disse fantastiske fisk.
malibali — 17. marts 2016, 15:27
jacob — 17. marts 2016, 15:29
Bruger #381101 — 17. marts 2016, 15:30
Jo flere "urene" fisk der er i hobbyen, som i nogle tilfælde bliver solgt som rene fisk, jo sværere bliver det at finde rene arter med tiden, medmindre det er vildfangne fisk. Og flere fisk bliver enten fredede på deres levesteder, eller uddør i naturen, derfor er det vigtigt, at man arbejder på at holde rene arter. Med f.eks ungefødende tandkarper, så er mange af arterne tæt på udrydelse og nogle er det allerede, og det er kun på grund af dedikerede akvarister, at de uddøde arter stadig eksistere som rene arter.
westermann — 17. marts 2016, 15:35
westermann — 17. marts 2016, 15:41
westermann — 17. marts 2016, 16:01
Bruger #381101 — 17. marts 2016, 16:01
Bruger #669501 — 17. marts 2016, 16:06
De krydser ihvertfald ikke i sådan en grad at det er nævnt i litteraturen.
Jeg ved ikke hvor almindelige hybrider er i forbindelse med amerikanske cichlider?
Bruger #381101 — 17. marts 2016, 16:08
Den mest kendte hybrid er papegøjecichliden.
McWearq — 17. marts 2016, 16:12
Det gør den formentlig også, men det kan være at ynglen er mindre overlevelsesegnet i naturen, eller også er den steril, og så uddør krydsningerne hurtigt. Iøvrigt er det vel kun arter som står hinanden meget nær, genetisk som overhovedet kan krydse, og når de gør det er det vel på grund af mangel på en egnet seksualpartner.
Bruger #669501 — 17. marts 2016, 16:16
westermann — 17. marts 2016, 16:21
Som nævnt ved jeg intet om cichlider og jeg ved derfor heller ikke om det er mere udbredt i relation til art eller lokation.
Bruger #381101 — 17. marts 2016, 16:26
Nej, ikke nødvendigvis. Flere krydsninger er imellem cichlider fra forskellige slægter. F.eks er visse varianter af papegøjecichliden krydsninger imellem en mellemamerikansk og en sydamerikansk cichlide, som naturligt lever flere tusinde kilometer fra hinanden.
westermann — 17. marts 2016, 16:27
McWearq — 17. marts 2016, 16:37
Selv om de lever mange tusinde kilometer fra hinanden kan de jo godt være nærtstående rent genetisk.
#15 Ja, der er da sikkert nogle af disse krydsninger som ikke er sterile - det er vel iøvrigt sådan nye arter hen ad vejen opstår?
Iøvrigt er det som #3 nævner omkring at blande fisk fra forskellige lokationer sammen, altså ikke hybrider/krydsninger i min optik. Her er ikke tale om videnskabelige underinddelinger, men om fx farvevarianter.
Bruger #381101 — 17. marts 2016, 16:42
McWearq — 17. marts 2016, 16:46
Det ved jeg ikke en pind om, jeg påpeger bare at en stor fysisk afstand ikke behøver at betyde en stor genetisk forskel
Bruger #669501 — 17. marts 2016, 16:54
Men lige malawi cichlider har jo i naturen et system til at genkende hinanden. Og for disse malawi cichliders vedkommende, så er det formentlig pga. Akvariers begrænsninger der opstår hybrider så nemt.
Der er jo lavet virkelig fantasi fulde hybrider med fuldt overlæg. Det er ganske simpelt at udføre hvis man vil..
Bruger #381101 — 17. marts 2016, 16:55
KimJ — 17. marts 2016, 17:17
Kort sagt, er statistiken kraftigt imod krydsninger, og deres bidrag til en given population "drukner" derfor i mængden af "rigtige" eksemplarer. Man kan dog ikke helt afvise, at de KAN være en naturlig del af evolutionen, og bare er med til at tilføre egenskaber som tillader en hurtigere tilpasning til ændringer i arternes omgivelser.
I akvarier ER det et problem (hvis man sigter efter at avle artsrene akvariestammer). Der er meget store chancer for at yngelen overlever, da den naturlige selektion er sat ud af spillet, og givet den langt mindre konkurrence fra rene artsfæller (ofte er alle avlsfisk i et akvarium jo fra samme kilde, eller i hvert fald fra relaterede fisk), vil hybriderne være lige så "populære" som hvis de selv havde været rene.
Deres indflydelse på den meget mindre genpulje, vil derfor blive meget større end i naturen, og der vil hurtigt kunne ses ret tydelige forskelle på akvariestammerne og deres naturlige forbilleder.
Mangel på egnede partnere, er en stor del af problemet i akvarier. De fleste arter VIL formere sig, koste hvad det vil, og hvis man ikke kan få den ideelle partner, tager man den der så kommer tættest på! Derfor sker der krydsninger i akvarier, også af fisk som går side om side i naturen, uden at der sker en mærkbar opblanding. Løsningen er selvfølgelig at have så mange af hver art, at der er et rimeligt udvalg for parringslystne individer (og så selvfølgelig at undgå arter hvor "barrieren" mellem arterne erfaringsmæssigt er lav).
Den eneste 100% sikre måde at eliminere krydsninger på, er dog at holde arter som overhovedet KAN krydses, fysisk adskilt! Det er jo desværre nok ikke muligt i praksis, da det vil kollidere med de fleste akvaristers ønsker...
Bruger #669501 — 17. marts 2016, 17:22
Bruger #669501 — 17. marts 2016, 17:23
I naturen kan man svømme lidt væk i jagten på den rette mage, er der ikke en til rådighed i akvariet, så må man nøjes.
westermann — 17. marts 2016, 22:24
Både mennesker og andre dyr (eksempelvis hunde) parrer sig gladeligt på tværs af både racer og genetiske forskelle......hvorfor skulle cichlider være anderledes??
scn — 17. marts 2016, 22:57
Skal vi ikke lige holdes os til arter, frem for racer og lokale farve varianter.
jacob — 17. marts 2016, 23:14
westermann — 17. marts 2016, 23:35
Jeg skulle nok have benyttet betegnelsen "arter" i stedet for "racer", men tamhunde (canis) findes trods alt i et hav af arter, som i stor stil parrer sig indbyrdes hvis muligheden forekommer.
Mennesket er samme art, men findes i 300.000 forskellige genetiske variationer, hvilket (heldigvis) heller ikke forhindrer dem i at parre sig indbyrdes.
Jeg er ikke uenig med nogen af de glimrende indlæg ovenfor, men undrer mig blot stadig over, hvad der gør cichlide arter så anderledes?
KimJ — 18. marts 2016, 00:11
De svømmer ikke væk, de er i naturen omgivet af artsfæller, der hvor de lever.
Desuden kan man ved selvsyn se, at en leg foregår efter et bestemt mønster, som godt nok ser ret ens ud for os mennesker, men som er unikt fra art til art, hvilket hver art foretrækker frem for noget andet, hvis valget er der. Der er også et sæt visuelle stimulanser, som fiskene reagerer på. Det kan være farver, former, bevægelsesmønstre o.l. som virker mere overbevisende end andre.
Sammenligningen med tamhunde og mennesker, er måske ikke så langt ude endda, for det viser sig jo, at hvis der ikke kommer andre faktorer ind, foretrækker både hunde og mennesker faktisk partnere, der ligner dem selv. Mennesker lægger bare intellektuelle valg ind over, og hundene har helt de samme problemer som fiskene i akvarier; der er ikke det store udvalg!
Hvis men nu tænkte sig, at cichliderne havde parret sig i flæng, uden at skelne mellem art, ville der i øvrigt kun være 1 art...
westermann — 18. marts 2016, 00:21
Min kommentar omkring "svømme væk" var i øvrigt relateret til Kens bemærkning i #23
Bruger #669501 — 18. marts 2016, 03:43
Der er en biolog der taler om han- genkendelse. Så det er i udgangspunktet hunnerne der opsøger hannerne. De leder så efter en han i de rigtige farver, og på de rigtige steder.
Nogle arter graver en hule under en sten, eller et stort hul i sandet. Det kan være mange forskellige ting. Men hunnerne er programmeret til at finde den helt rigtige han.
I malawi er det jo meget smart når man har forskellige farve mutationer i samme art.
Bruger #669501 — 18. marts 2016, 06:35
Her ses en dimidiochromis compressiceps ob.
I naturen er der ikke malawi rov cichlider der har disse ob / mc farve mutationer.
Det er også tæt på utænkeligt at rovfisk og mbuna vil krydse i akvarier og aldeles utænkeligt at de gør det i naturen. Alligevel kan man manipulere dem til at gøre det.
jacob — 18. marts 2016, 07:13
For nogle år siden brugte jeg 1000 kr på en art. Da de ynglede de kunne jeg straks se der var noget galt...alle fiskene endte deres dage som foder. Jeg synes man som seriøs akvarist har et kæmpe ansvar for de arter man holder 🙂
Bruger #669501 — 18. marts 2016, 07:40
Der er så utroligt meget skrammel.
jacob — 18. marts 2016, 10:13
KimJ — 18. marts 2016, 10:35
Det mest basale problem, er selvfølgelig deres naturlige villighed til at krydse. Hvad det skyldes, kan man jo nok ikke sige noget sikkert om, men måske skyldes det, at de allesammen stammer fra en eller i hvert fald meget få arter? Deres, i grove træk, meget ens yngleadfærd, hjælper jo heller ikke på sagen, og som maternale mundrugere, behøver de jo kun at acceptere hinanden i den korte tid det tager at gennemføre legen, hvorimod bi-parentale mundrugere eller pardannende substratlegere, skal være kompatible over en meget længere periode.
Så er der de problemer vi akvarister skaber for dem. Malawicichlidernes indbyggede hårdførhed, kombineret med deres fantastiske farver, som ikke overgås af nogle ferskvandsfisk, gør dem til ideelle begynderfisk, og det kniber gevaldigt med at overbevise netop de nye i vores hobby, om at det ER vigtigt at undgå kryds, og at den typiske "de er bare til pynt, og kommer ingen steder herfra" holdning når det er gået galt, ikke holder nogen steder. For at gøre det endnu værre, springer mange akvarister så fra, når de er blevet det Jacob kalder "seriøse", simpelthen fordi de vil prøve noget nyt og mere udfordrende, og overlader scenen til en ny generation af nybegyndere, som gentager de samme fejl... Heldigvis er der da folk som holder ved, og som faktisk gør et stykke arbejde for at holde akvariestammerne i rimelig god form. Man kunne dog godt ønske, at der kom noget mere status i at kunne levere garanteret rene fisk fra Malawisøen, ligesom det ses med Victoriacichlider.
Der er også en krydsningsfare de færreste tænker på, og som ikke tager hensyn til nogen form for kompatibilitet; I de store Malawiakvarier vi kører med i dag, er der typisk rigtig mange fisk. Så mange, at det ikke er sjældent at der er mere end en enkelt leg i gang på samme tid. Dette kombineret med at fiskene gyder frit i vandet, som typisk røres grundigt om af kraftige pumper, udgør faktisk en vis risiko for at et æg bliver befrugtet af en forkert sædcelle! Da jeg hørte om den mulighed første gang, må jeg indrømme at jeg blankt afviste den, ikke mindst fordi den er så deprimerende at tænke på, men egentlig er der ikke rigtig noget argument for at det ikke kan ske.
jacob — 18. marts 2016, 10:39
jacob — 18. marts 2016, 10:50
Bruger #669501 — 18. marts 2016, 11:16
Mht#34. Så er jeg begyndt overvejende at købe vf. På den måde er der kun én der kan have fucket noget op, og det er mig selv..
Dreas — 18. marts 2016, 11:24
Jeg bor i Holland og jeg har haft store problemer med at skaffe "rigtige" Ps. saulosi.
Jeg var rundt hos flere forhandlede og kunne ikke finde den rigtige, og har haft leveret adskillige fisk tilbage til dem, som blev solgt som Saulosi, men hvor jeg senere fandt ud af, at der var noget galt.
Jeg tror heldigvis det endelig lykkedes mig at få fat i den rigtige fisk nu, hos en privat akvarist. Jeg købte en lille flok unger af ham, som dog endnu ikke er kønsmodne, men til gengæld har jeg set forældrene.
Jeg har ikke haft med Malawi cichlider at gøre mens jeg boede i Danmark, men jeg kunne forestille mig at det var lige så svært at skaffe dem derhjemme.
Hjp — 18. marts 2016, 11:54
I forhold til eks. Ørreder herhjemme, så ved man jo, at når to legende, hvor hunne gyder sine æg, så befrugter hannen dem hurtigt, men samtidig, så fiser der altid små hanner, som faktisk er mere produktive (bedre sæd) rundt og man ved derved, at nogle af dem også får held til at befrugte æg, som nok skulle have været givet til den store flotte han.
Så, når vi snakker om pumper der smider vandet rundt, så vil jeg mene, at det ikke er utænkeligt, at når to cichlider leger, så kan der sagtens være en han, der strinter sæd ud længere væk, i håb om også at lave unger. Et lukket kredsløb, så hvorfor skulle der ikke også kunne skabes hydrider ud af det...
jacob — 18. marts 2016, 12:12
#40 Har ingen idé om hvorvidt der kan opstå hybrider via pumpen 🙂 Men der er vel meget større sandsynlighed for at uvorne/uvidende/useriøse akvarister blander arter sammen ? Der er findes vel også arter med forskellige lokationer som er blevet blandet sammen ? Og derved ødelagt ?
Hjp — 18. marts 2016, 12:53
Glemte lige at tilføje, at i ørrede sammenhænge kalder man de små hanørreder for listepikke....
jacob — 18. marts 2016, 13:17
Bruger #669501 — 18. marts 2016, 14:23
Iøvrigt tror jeg at vi i lille Danmark er førende i verden mht. En konservativ og sober tilgang til malawi cichlider.
Alle vores naboer har en anden kultur. Og jo længere man kommer væk, jo mere modsatte kriterier for skønhed finder man.
Nogle der ved om apistogramma eller pelvicachromis arter (feks) også kan krydse?
jacob — 18. marts 2016, 14:53
Bruger #669501 — 18. marts 2016, 14:58
jacob — 18. marts 2016, 15:03
Bruger #669501 — 18. marts 2016, 15:13
Her er der et eksempel på den ULTIMATIVE hybrid i verden. Jeg kan ikke komme i tanke om en andwn akvarie fisk der er mere mixet .
jacob — 18. marts 2016, 15:15
Bruger #669501 — 18. marts 2016, 15:26
Pletterne kommer i følge nogle, fra en malawi mbuna. og i følge andre, fra en Victoria piebald. Hvis det sidste et tilfældet. Så er det jo bare endnu vildere:)
KimJ — 18. marts 2016, 17:05
Der er ingen tvivl om, at eksemplet i #40 sker yderst sjældent, og slet ikke kan forklare hvorfor situationen er som den er. Man kan jo også gøre sit for at minimere chancen for at det sker, og det er heldigvis det samme som man gør for at forhindre kryds af andre årsage, nemlig ved at holde forholdsvis få arter sammen, og mange af hver art, i stedet for de "bolcheglas" man, heldigvis ikke då ofte mere, kan opleve rundt omkring.
Jeg følger ikke så meget med mere, men jeg synes at de billeder jeg ser af P. saulosi nu om dage, ikke rigtigt ligner de VF vi havde adgang til for bare 10-15 år siden. Om det direkte skyldes krydsning, eller det bare er den unaturlige selektion der gør sig gældende, er usikkert. Det er dog typisk at det netop er en populær art, med ringe (eller ingen) fornyelse af avlsmaterialet, det viser sig hos. De fleste arter bliver jo "fornyet" ved stadig tilførsel af VF fisk, og man kan godt frygte hvad der sker, hvis vi en dag bliver afskåret fra den mulighed.
#44
Jeg tror du har ret i at vi er rimeligt godt kørende i DK, men der er heldigvis også kredse i de store akvarielande (Tyskland, Frankrig, England og USA eksempelvis) hvor der gøres et meget seriøst arbejde. De har selvfølgelig også den fordel, at de i antal, selv om de udgør en minoritet, er langt flere en vi er her.
Bruger #669501 — 18. marts 2016, 17:30
Jeg tænker på de saulosi hver eneste dag. Jeg kan bare ikke finde nogle udfarvede eksemplarer jeg vil eje.
Så mulighederne er at købe små f1 og håbe, eller at blæse på etik og moral. Og bestille en flok vf. Det er op af bakke begge dele.
nyberg — 18. marts 2016, 17:44
Mvh Mads
jacob — 18. marts 2016, 17:44
Bruger #669501 — 18. marts 2016, 17:58
Så jeg undvære og leder videre:)
Bruger #669501 — 19. marts 2016, 16:18
Der var kun 5 af de der underlige fisk. Og jeg har ikke kunnet foestå noget af det. .
Nu kommer jeg så til at tænke på fritsvømmende sædceller. Jeg har kigget på kalenderen og der er både en Careleus og en polit der har fået skuffe samme dag. Det kunne være en plausibel forklaring:)
jacob — 19. marts 2016, 17:51
Bruger #669501 — 19. marts 2016, 18:01
jacob — 19. marts 2016, 20:15
Bruger #669501 — 19. marts 2016, 20:37
Selv har jeg fauna forurening i form af l maller og en gruppe sneglehus legere. Og en flok Synodontis petricola. .
Bruger #381101 — 19. marts 2016, 20:48
Bruger #669501 — 19. marts 2016, 21:02
KimJ — 19. marts 2016, 22:43
Det er godt nok sur r.. Det er faktisk også første gang jeg har set det jeg beskrev i praksis! Hvis man skal se på den lyse side, er det da heldigt at det er to arter som tydeligt kan genkendes som kruds når det sker.
Det er måske den virkelige forskel, man skal koncentrere sig om, når man sætter Mbuna sammen (selvfølgelig ud over at vælge nogle som ikke krydser med vilje); At vælge arter hvor yngelsen hurtigt viser sig som kryds, HVIS det alligevel sker?
#59
Det drejer sig nok om, at Mbuna, som tidligere nævnt, har en nærmest magisk tiltrækningskraft på begyndere. Bortset fra det, er der jo ikke noget indbygget forkert i at vælge fisk som kommer fra forskellige verdensdele, hvis de ellers stiller samme krav til deres akvarieforhold (hvilket de så ofte ikke gør i de nævnte "rodekasser").
jacob — 19. marts 2016, 22:57
KimJ — 19. marts 2016, 23:10
Det er dog muligt at finde fisk som er glimrende at blande sammen med Mbuna; Deres modstykker i Tanganyikasøen eller Victoriasøen eksempelvis. Personlige fordomme forhindrer at jeg selv gør det, men det ændrer ikke på, at man sagtens kan, hvis man ikke ligger under for den slags.
Bruger #669501 — 20. marts 2016, 00:56
Det mærkeligste er dog at der kun var 5. Havde der været 10-15 stykker. Så kunne man sige det var en hel mundfuld. Og så kunne det være sket på den konventionelle måde. Selv om det også ville være underligt. Jeg har dog set labidochromis Careleus krydse med underlige arter før. Det har godt nok været under dårlige forhold.
De her var usædvanlige at se på allerede da de var to cm. Heldigvis.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.