Fodring med skinke

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

plysbamsen — 17. marts 2016, 10:22

Hejsa,

Jeg har fodret min store Oscar med kogt skinke den sidste måned.

Så hørte jeg fra en som sagde at fisken kunne dø af det.

Så jeg er blevet lidt bekymret.

Fisken er dog glad som altid, om ikke endnu mere glubsk efter skinke... 😀 end til de sølle fiskepeletter.

Har nogen erfaring med dette?

jacob — 17. marts 2016, 10:36

Ingen personlige erfaringer...Men læs her http://www.fishlore.com/fishforum/fish-food/40288-can-i-feed-ham-my-fish.html

Bruger #381101 — 17. marts 2016, 14:58

Kød fra varmblodede dyr indeholder mættede fedtsyrer, som fiskene ikke kan omsætte. Fedtet vil derimod ophobe sig omkring de indre organer, som kan begynde at degenerere. Derfor er det ikke en god idé at bruge skinke og andet kød som foder.

KimJ — 17. marts 2016, 17:32

#3
Uanset hvor mange gange det gentages, bliver det ikke rigtigt. Der er masser af fisk som har varmblodede dyr som en stor del af deres naturlige ernæringsgrundlag. Et godt gæt ville være, at de er i stand til at udnytte det, uden at det giver dem problemer.

#1
Om Oscar er en af de fisk som i længden kan trives med det, skal jeg ikke kloge mig på, men hvorfor i alverden giver du din fisk noget foder som du med sikkerhed ved, er så langt fra at være en del af dens naturlige ernæring? Det bliver nok svært at finde En som har personlige erfaringer med langtidsvirkningerne af kogt skinke hos Oscar, men mit ukvalificerede gæt ville være, at det i hvert fald ikke er bedre end de store mængder foder du har til rådighed, som med sikkerhed ER egnet til fisken.

Bruger #381101 — 17. marts 2016, 17:41

#4 Men de fisk der lever af varmblodede dyr, har også en fordøjelse der er udviklet til at kunne omdanne de mættede fedtsyrer. Og der er kun forholdsvis få fisk der er udviklet til at spise varmblodede dyr. Der er dog en del rovfisk der vil kunne finde på at æde varmblodede dyr, hvis de fik chancen til det, men det er også fordi fisk generelt er opportunister, men det er ikke ensbetydende med, at de har godt af det.

tykki — 17. marts 2016, 20:29

Fik de Italiensk lufttørred, eller jacabov?

KasperK/Lolland — 17. marts 2016, 21:16

Da jeg havde Oscars fik de ofte rå, ubehandlede grønlandsrejer, som jeg købte frosne i supermarkedet, komplet med ben og skjold. Af og til røg der også en dåse muslinger ind over.
Umiddelbart et bedre bud på ernæringsrigtig kosttilskud ved de kære små.

AnneH — 18. marts 2016, 07:38

Det er med monsterstor forsigtighed, jeg lige indskyder et pip her, for jeg er spejlblank ift. fisks omsætning af fødevarer. Hvad jeg dog ved, er at kogt skinke indeholder store mængder salt, hvilket ferskvandsfisks føde vel normal ikke gør.

jacob — 18. marts 2016, 07:42

Lige præcis 🙂 det ville jeg også være meget bekymret over, hvilket da også fremgår af mit link i #2

Undrer mig over at man ikke gør som i #7, man skal dælme ikke læse ret om arten, før man støder på sådanne oplysninger...

Hjp — 18. marts 2016, 08:57

Menneskespise som har været igennem en eller anden form for konservering, så det i vores køleskabe kan holde sig i længere tid, er no go for alt fisk.

Jeg ville gøre mere som Kasper skriver i #7.

Emnet her fik så lige min nysgerrighed tændt lidt. Efter at have surfet et par udenlandske piranha forummer igennem, da man jo må formode at lige denne fisk ville kunne tåle stortset alt. Jeg har aldrig haft piratfisk, men mange af os har vel hørt om deres glubskhed.

Der er jo lidt delte meninger på sådanne hjemmesider, men der frarådes at bruge menneskeføde, som der er behandlet (konserveret), samt, hvis man eks. bruger meget oksehjerte, så må dette kun bruges i meget små mængder, idet for meget brug, så bliver de unaturlige fede af dette. Altså, de henviser til, at man mere giver fisk, skaldyr og piller beregnet til denne type, og en sjældent gang egentlig kød fra kylling/okse.

perniel — 18. marts 2016, 09:17

Tror også der er alt for fed kost for fiskene

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 09:25

Hvad er finten i at bruge skinke?

Bruger #381101 — 18. marts 2016, 15:45

[citat]Emnet her fik så lige min nysgerrighed tændt lidt. Efter at have surfet et par udenlandske piranha forummer igennem, da man jo må formode at lige denne fisk ville kunne tåle stortset alt. Jeg har aldrig haft piratfisk, men mange af os har vel hørt om deres glubskhed.

Der er jo lidt delte meninger på sådanne hjemmesider, men der frarådes at bruge menneskeføde, som der er behandlet (konserveret), samt, hvis man eks. bruger meget oksehjerte, så må dette kun bruges i meget små mængder, idet for meget brug, så bliver de unaturlige fede af dette. Altså, de henviser til, at man mere giver fisk, skaldyr og piller beregnet til denne type, og en sjældent gang egentlig kød fra kylling/okse. [/citat]
Præcis. Det er på grund af de mættede fedtsyrer, som er i varmblodede dyr. De kan ikke omsætte fedtsyrerne, som derfor bliver ophobet i fiskene.

KimJ — 18. marts 2016, 16:49

Det holder ikke i praksis. Selvfølgelig skal man ikke ensidigt fodre med oksehjerte eller skinke (eller noget som helst andet foder med ensidsigt indhold), men derfra og så til at påstå at de ikke kan tåle eller bruge noget fra foderet, er der et langt stykke. Hele historien falder jo på, at der er fisk som primært bliver fodret med f.eks. oksehjerte, og lever i bedste velgående, omend de måske ikke ligefrem bliver kønnere af det.

Der er ingen tvivl om at der er sundere foder end skinke/oksehjerte, men jeg ville da være mere bekymret for det tilsatte salt og konserveringsmidlerne i skinken, end at det kommer fra et varmblodet dyr. Som før nævnt, er der talrige eksempler på at fisk lever af varmblodede dyr i naturen, så alene af den grund kan man vist roligt lægge påstanden om at det "ikke kan udnyttes" hen på hylden til de andre ammestuehistorier der stadig overlever i hobbyen.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 17:02

Det med varmblodede dyr i foder. Der skal sltså kigges lidt til de individuelle arter.
At nogle fisk æder varmblodede dyr, det er ikke det samme som at alle fisk gør det.

Omvendt. Så er det vel også et spørgsmål om at de fisk der får en varmblodet diæt, de simpelthen får for mange kalorier. Og derfor bliver til den bastante side? Man kan formentlig også opnå fede discus feks. Med en naturlig diæt. Bare de får nok af det.

I dey her tilfælde virker det da bare ulogisk at bruge pålægs skinke?
Man kan da både nemmere og billigere fylde kræet op med velegnede sticks eller lignende. .

KimJ — 18. marts 2016, 17:14

#15

Helt enig i at der er forskel på hvad de forskellige fisk har brug for og kan tåle. Men der er jo også fisk som dårligt tåler proteinrig kost i det hele taget. Vi sidder jo ikke på den baggrund og påstår at fisk ikke tåler protein?

Det der irriterer mig her, er den brede påstand "fisk kan ikke omsætte kød fra varmblodede dyr", der med nærmest bevidstløs automatik bliver fyret af, hver gang emnet er oppe, og som falder på at man bare behøver at kigge ud i naturen der omgiver os her i lille DK! Der er da ikke noget at sige til, hvis nogen ryster på hovedet og afskriver oplysningerne her generelt som utroværdige på den baggrund.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 17:15

Jeg kan egentlig ikke komme på nogle relevante akvarie fisk der har varmblodede dyr i deres naturlige diæt. Foruden piratfisk.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 17:19

Det det med at generalisere er ofte svært at gøre godt..

Jeg har godt nok også læst vedrørende varmblodede dyr i adskillige tykke bøger. Og de siger enstemmigt nej.

Gnaske — 18. marts 2016, 17:26

Relevant akvarie er det ikke 🙂 Men den Gedde der lever i danske vande er mange steder set ilde på af jægere som gerne vil ha at ande/gåse yngel overlever. Plus der er også de vilde "vandre" historier om gedder der bliver fundet kvalt i en svane eller voksne gæs.

Men man kan vel sige at leve af skinke ikke er nogen god ide, kan godt se på mennesker der lever af "skinke" at det ikke er sundt 🙂

Bruger #381101 — 18. marts 2016, 17:28

[citat]Jeg kan egentlig ikke komme på nogle relevante akvarie fisk der har varmblodede dyr i deres naturlige diæt. Foruden piratfisk.[/citat]
Piratfisk er en fiskespiser. Men de er også opportunister, så de tager hvad som helst.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 17:34

En gedde (esox lucius) er også fiskespiser.
Pirat fisk har dog nogle adaptioner der gør det nemt at være opportunistisk.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 17:41


Esox lucius er ikke så grådig som lystfiskere fortæller om. Jeg har selv forsøgt lidt;)

KimJ — 18. marts 2016, 19:43

Gedder lever netop store dele af året højt på ællinger, og mosegrise er også fundet i maven på dem. En hel del hajer lever for en stor del af sæler/søløver. Havfugle falder også ofte som bytte for store rovfisk. Alm. europæisk malle, æder også gerne både fugle og pattedyr.

De er ikke relevante som akvariefisk, men det giver vel egentlig sig selv, at typiske akvariefisk ikke rigtig kan komme på tale, simpelthen p.g.a. størrelsen. Det betyder så ikke, at de automatisk er udelukket fra at kunne udnytte det som energikilde.

Bruger #381101 — 18. marts 2016, 19:52

#23 Hvide hajer er jo netop selv varmblodede og har udvikler deres fordøjelse til at kunne omsætte andre varmblodede dyr. De har simpelthen brug for meget energi for at fungere optimalt.

scn — 18. marts 2016, 19:59

#22
Gedder snupper da gerne en ælling, en (lidt for nysgerrig) kat eller måske lige en fisk du er ved at sætte ud igen:

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

KimJ — 18. marts 2016, 19:59

Hvidhaj er langt fra den eneste haj der lever af varmblodede dyr, men jeg er enig i, at det er det mindst relevante eksempel på listen.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 20:05

Jeg vil garantere at gedder kun spiser fugle etc. Af mangel på bytte fisk.
Lige gedde fiskeri har jeg brugt utroligt meget tid på, og det er udelukkende i april/maj måned under legen hvor deres adfærd bringer dem ind på lavt vand, at de reagerer på overflade agn. Og selv der er et agn under overfladen mere effektivt.

Men en sulten gedde i et lille vandhul, den lder selvfølgelig alt der byder sig.

Hjp — 18. marts 2016, 20:47

De hajer, som bla. kan tage sæler, er det man kalder delvis varmblodede, de er ikke varmbloede som os mennesker. Delvis betyder, at de kan varme sig selv op til højere temperatur end deres omgivelser, hvilket typisk vil være 4-8 grader. Det man kalder varmbloede har jo noget højere kropstemperaturer.
Og så er det altså ikke ret mange hajarter, som har sæl på menuen.

Mht. gedder, ja de kan tage ællinger, men så snakker vi kun om snacks, de lever altså hovedsageligt af fisk, som suser lige forbi munden på dem. Der e masser af viden on gedder. Tjek evt. www.fiskepleje.dk

At sige, at de ikke kan omsætte kød fra varmblodede ville jeg nok hellere formulere sådan, at de ikke har godt af at omsætte kød fra varmblodede dyr. Der findes jo talrige eksempler på, at akvarister har fodret sådan igennem årevis. Omsætte det kan de, men har de godt af det ?. Sat lidt op på en spids, så duer det jo ikke at proppe en Mac burger ind i munden her dag, så bliver vi fede og det er usundt. Samme sker jo for fisk.

Heldigvis, så er der jo mange, som fodrer varieret. Det er der heldigvis også mange som giver gode råd om herinde.

Bruger #381101 — 18. marts 2016, 21:04

#28 De er varmblodede i den forstand, at de ikke er vekselvarmede som langt de fleste fisk. Og da de kan hæve deres egen temperatur uden udefrakommende energi, så kan de betegnes som varmblodede dyr.

Derudover har jeg ikke sagt at de ikke kan omsætte kød fra varmblodede dyr. Jeg skriver, at de ikke kan omsætte de mættede fedtsyrer som er i kødet.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 21:20

Men. Inden det ender i en biologi forelæsning.
Hvad er det fede ved at fodre med pålæg kontra nogle røde cichlide sticks? I min verden er det da mere bøvlet.

Bruger #381101 — 18. marts 2016, 21:24

#30 Lige præcis. Frosne sejfiletter og blåmuslinger er billige og nemme at bruge. Og indeholder bedre næring for fiskene.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 21:31

Jamen hvorfor alt muligt andet end fiskefoder?
Hvis det skal være eksotisk og koste en formue, så kan man da købe en pose neonfisk eller lignende. Så får man også et glimt af noget jagt adfærd. .

Hjp — 18. marts 2016, 21:47

#29 det er sådan set rigtig nok, at de får betegnelsen varmblodede dyr, men man kalder det kun delvis i fagsprog, da de kun hæver det ganske lidt, som jeg mener at kunne huske er imellem 4-8 grader i forhold til de omgivelser de lever i.

Jeg anfægter heller ikke, det du skriver vedrørende omsætning af kød og mættede fedtsyrer. 😉

Bruger #381101 — 18. marts 2016, 21:48

Jeg har brugt frosne rejer og blåmuslinger i mange år til forskellige saltvandsrovfisk. Det ville koste en formue hvis jeg skulle fodre muræner og dragefisk med levende foderfisk, når det jeg fodrer dem med opfylder deres ernæringskrav. Jeg har for tiden en muræne, men den har lært at spise tørfoder, noget jeg aldrig har oplevet før. Den får Wardley Shrimp Pellets, som er lavet af rejer, så dens ernæringsbehov bliver fint opfyldt.

Hjp — 18. marts 2016, 21:51

http://www.scielo.br/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1679-62252008000400008

Denne artikel er faktisk ret spændende, omhandler godt nok discus... men burde give lidt stof til eftertanke.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 21:51

Jamen her er der jo tale om en oscar cichlide. Jeg kan da sagtens forstå at det giver mening i saltvands akvarier. Men det er ikke tilfældet her.

Hjp — 18. marts 2016, 21:53

Ved at trykke på automatic translation ude til højre, så kan den oversættes til dansk.

Bruger #381101 — 18. marts 2016, 21:57

#36 Men oscar lever jo af fisk, krebsdyr og andre hvirvelløse dyr. Og hvis man gerne vil give dem noget andet end bare tørfoder, så er rejer, muslinger og strimler af sejfiletter et rigtig godt supplement, hvor skinke og andre tossede ting er helt unødvendigt.

KasperK/Lolland — 18. marts 2016, 22:18

[citat]Jamen hvorfor alt muligt andet end fiskefoder?
Hvis det skal være eksotisk og koste en formue, så kan man da købe en pose neonfisk eller lignende. Så får man også et glimt af noget jagt adfærd. .[/citat]

Fordi at fiskefoder - efter min mening - blot er en nødløsning, hvor fiskene i stedet skal have levende foder, frostfoder, krebsdyr, insekter og mager fisk.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 22:24

[citat][citat]Jamen hvorfor alt muligt andet end fiskefoder?
Hvis det skal være eksotisk og koste en formue, så kan man da købe en pose neonfisk eller lignende. Så får man også et glimt af noget jagt adfærd. .[/citat]

Fordi at fiskefoder - efter min mening - blot er en nødløsning, hvor fiskene i stedet skal have levende foder, frostfoder, krebsdyr, insekter og mager fisk.[/citat]

Alle de ting er jo også fiskefoder. Det er feks. Skinke ikke.
Hvis man vil se sin store rovfisk æde noget spændende. Så er der da sjovere ting..

Bruger #381101 — 18. marts 2016, 22:32

Hvis man kun har store rovfisk for at man skal kunne blive opstemt når de spiser, så er man vel ikke specielt interesseret i sine fisk udover "underholdningsværdien". Man har vel sine fisk fordi man overordnet er interesseret i hele deres adfærd, og ikke kun når de spiser. For mig er deres normale gøren og laden i akvariet langt vigtigere end at se dem spise når man fodrer dem.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 22:33

Nogen vil sikkert bare have en macho fisk.

KasperK/Lolland — 18. marts 2016, 22:35

[citat][citat][citat]Jamen hvorfor alt muligt andet end fiskefoder?
Hvis det skal være eksotisk og koste en formue, så kan man da købe en pose neonfisk eller lignende. Så får man også et glimt af noget jagt adfærd. .[/citat]

Fordi at fiskefoder - efter min mening - blot er en nødløsning, hvor fiskene i stedet skal have levende foder, frostfoder, krebsdyr, insekter og mager fisk.[/citat]

Alle de ting er jo også fiskefoder. Det er feks. Skinke ikke.
Hvis man vil se sin store rovfisk æde noget spændende. Så er der da sjovere ting..[/citat]

Ahh, så misforstod jeg. Jeg troede, at du med "fiskefoder" kun mente tørfoder. Men enig, rovfisk skal også have lov til at udfolde deres jagtinstinkter, bl.a ved at jage fisk.

KimJ — 19. marts 2016, 00:41

Hvis spørgsmålet om hvorfor man skulle vælge at fodrer med skinke, er rettet til mig; Jeg mener ikke at have givet udtryk for andet, end at jeg synes at det er lidt gakket at fodre med noget der er så fremmedartet for fisken, som Skinke, og endda tilberedt skinke. Jeg er bare modstander af at man opgiver årsager til det, der ikke er noget belæg for.

Jeg er heller ikke voldsomt imponeret af mennesker som mener at de er kvalificerede til at bedømme om andres motiver til at holde fisk indespærrede, er dårligere end deres egne...😉

Bruger #669501 — 19. marts 2016, 07:59

Jeg har heller ikke ondt af , hvis nogle har rovfisk for at se dem spise. Men lige pålæg...

KimJ — 19. marts 2016, 10:37

Næ, det er heller ikke en ide der lige ville have faldet mig ind 😀

Måske TS vil komme med et input omkring dette?

Bruger #669501 — 19. marts 2016, 14:21

Helt sat på spidsen. Så er det meste glæde man har af en enkelt Oscar vel når man fodrer den...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.