Nyt forsøg med riparium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

akvariedegnen — 13. januar 2016, 20:09

Jeg har for ganske nylig forsøgt mig med et nyt riparium, men denne gang har jeg valgt at bygge en landdel ind i det. Akvariet er et 125 liter Juwel. Jeg har bygget en mur af flade standsten i 12 cm højde og tætnet dem med gennemsigtig akvariesilicone. Bag muren har jeg fyldt akvariegrus og plantet til med forskellige miniplanter. Desuden har jeg brugt 3 stk korkeg rør, til at sætte flere planter i. I vandet er det anubias. De kan sagtens vokse over vandoverfladen, bare rødderne er under vand. Helt til højre sidder filteret. Det filter, der kan ses som et springvand i venstre side, skal fjernes, når akvariet kører fint. Der er kun 16-20 liter vand i det, så derfor er dyrelivet sparsomt. Lige nu går der 2 stk zebrasnegle, 4 amanorejer og 10 stk skybjerg ( dem valgte jeg at prøve med, for at se, om jeg kan holde det kørende), ellers er det meningen, at fiskene skal skiftes ud med nogle små og mere farvestrålende killifisk. Foreløbig har det kørt med dyr i ca. 14 dage. Baggrunden er hjemmelavet.

trophy — 13. januar 2016, 20:18

Det ser squ godt ud.

ipsen — 14. januar 2016, 09:29

fedt

ThomasBallerup — 14. januar 2016, 14:50

WOW, og dejligt med et godt skarpt billede.
PS: kommer der ikke en grim kalk strej på glasset lige der hvor vandet går til.

westermann — 14. januar 2016, 15:10

VIRKELIGT FLOT !!
....men hvad skal den grimme sorte klods i nederste venstre hjørne gøre godt for ?

SteenB — 14. januar 2016, 15:29

Hej Akvariedegnen

👍 herfra for et flot akvarie du har fået "banket ned der"!!!😀

Jeg håber at du vil poste flere fotos efterhånden som akvariet og planterne udvikler sig.

Hvis man vælger at køre med vand der er meget lidt kalkholdigt, så burde der vel næppe komme ret meget kalk på forruden?*blink*

Mvh
Steen

akvariedegnen — 14. januar 2016, 19:22

Tak for rosen.
#4 Nej der kommer ikke en en kalkstreg. Jeg lægger lige et par billeder op af et andet riparium, der har kørt omkring ½ år, og her er der bestemt ingen kalkstreg, og vores vand her i østjylland er ellers meget kalkholdig. Måske skyldes det fordampningen, der er ret kraftig, så vandoverfladen bevæger sig ned og op, når jeg efterfylder.
# 5 som jeg skrev i teksten er filtret i nederste venstre hjørne bare en slags "hjælpefilter", der bliver fjernet, når akvariet har kørt i ca 3 - 4 uger. Det rigtige filter kan ses i nederste højre hjørne.
Jeg lægger 2 billeder op af det ældre riparium, hvor der ikke er en landdel.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.