Simpelt overløb til sump

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

McWearq — 16. december 2015, 16:02

Jeg overvejer at bygge et stort akvarium, og i den forbindelse, vil jeg formentlig filtrere det gennem en sump. Jeg har aldrig haft sådan en før, har nok været lidt bange for at trække vand ud af akvariet, og derfor undersøger jeg meget nøje hvordan det kan laves. Jo mere jeg undersøger, desto mere forvirret bliver jeg over de mange fantasifulde løsninger på det at få noget vand ud af akvariet, ned i en sump og tilbage igen. Behøver det virkelig være så kompliceret, jeg mener, hvad er der galt med et hul i den ene side af akvariet til overløb, og et hul i den anden side, som er placeret lidt højere, til tilbageløb. Hvad er det jeg overser ved denne helt simple løsning, som jeg har skitseret nedenfor?

mipe — 16. december 2015, 16:12

Du behøver såmen ikke engang et hul, til der hvor vandet kommer tilbage til akvariet, det kan sagtens føres over kanten. Ellers kan det sagtens bruges, du skal bare tænke på at hvis et blad eller en fisk sætter sig fast i udløbet, så risikere du temmelig meget vand ud over det hele.

Zeigermann — 17. december 2015, 08:38

#1
Hvis du lader røret til afgangen gå lidt ind i akvariet, og du så sætter en normal si på dette rør. så undgår du at noget stopper helt for afgangen, samt at mindre fisk forsvinder ned i sumpen.
Derudover ville jeg nok også lade røret til indgangen gå over kanten på akvariet, så der er frit valg med, hvor man vil have strømningen til at gå. samt ikke har flere huller end højest muligt.

#2
Problemet med en stoppet afgang kan også opstå, hvis man bruger den normale måde, hvor afløbet laves ved et lodret rør fra bunden op til ønsket vandstand, og derfor sættes der normalt også et net omkring toppen af sådan et rør.

Hvis ikke man sørger bedst mulig for at afgangen er fri, så kan man risikere lige så meget vand på gulvet, som der er i sumpen, da der som regel ikke er plads til den ekstra vandmængde i akvariet.
Selvfølgeligt kan alt stoppes til, men med et net / en si monteret på afgangen, så er chancen meget begrænset for dette problem, og samtidig er det nemmere at rense rundt sådan en afgang, end det er at rense hele afgangssystemet.

ThomasBallerup — 17. december 2015, 09:58

der er mange måder at lave sump løsninger på,
nogle mere heldige end andre, der er foredele og ulæmper ved hver en detalje,
hvis du har mod på det kan du lige loade denne lange tråd
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1607143
og søge efter ordet sump og få en masse detaljer,
dette er min anden sump, hvor mange af de begynder fejl jeg fik lavet på min første, er lært og fikset :-)

lidt spørgsmål, og ting du bør tænke over:
hvor stort er akvariet ?
hvor stor er sumpen ?
står sumpen under ? eller ved siden af akvariet ?
lav plads til at du kan komme ind i sump med 2 arme, og helt ned i alle rum,
sump placeres i passende højde over gulv, så du kan anvende hævert til at suge slam
husk plads til slam, rille 2-3 cm over bunden i de rum hvor vandet går vidre fra bunden
hvad er ønsket flow gennem sump ?
hvad er ønsket flow / omrøring i akvarie (kan være det samme, men behøver ikke være det)
lav altid plads i sump til at kunne tåle slukket pumpe,
udstrømning i top af akvarie, regn ud hvor højt og hvad er vand mængden,
pumpe rummet i sumpen bør være mindst 2 spande , da det ellers er belastende at pumpen stopper,
hvis man skal suge slam i akvariet,
volumen i pumpe rummet, er maks det, der skal være plads til extra i akvariet hvis overløbet tilstoppes,
min anbefaling er ca 1/10 - 1/5 sump volume i forehold til akvarie volume.
skal det være lydløst ?
brug MEGET tykkere rør til overløbet en du regner med
samt gerne 2 stk, hvor det ene er holdt tilbage med kugle ventil i bunden, under vandet i sumpen
dette har lidt lavere overløb i akvariet, og er så hoved løbet, hvor der kun er vand og ikke luft = ingen lyd.
det er blanding af vand og luft, samt direkte "tilstopninger" af luft der vil op og vand der vil ned, der giver nogle farlige larme lyde
dette løses med stor diameter, samt åbning i bunden lige over vandet, for at undgå plask, har jeg boret mindre suge luft hul, lige over vand niveau i sump.
PS: du er mere end velkommen til at kikke forbi og få den store rund tur og teknisk basker om sump.

KimJ — 17. december 2015, 11:38

#1
Som de andre er inde på, er der intet principielt i vejen med dit forslag.

I praksis er der dog nogle ting som hurtigt vil manifestere sig som irritationsmomenter, og som vil gøre tingene mere komplicerede;

Tilstopning. Hvor stor risikoen er, afhænger meget af hvad der et i akvariet, og modforanstaltningerne bør dimensioneres derefter. Planteakvarier og koralrevsakvarier er nok de mest krævende, og der ville jeg helt klart anbefale en decideret overløbskasse, evt. med et sikkerhedsoverløb ud over det regulære der bruges normalt. I dan anden ende er der klippekystakvarier med store fisk, hvor der stort set ikke kan forekomme tilstopning, hvis bare man har et grovmasket net umiddelbart omkring overløbet.

Støj: Lyden af vand der løber uhindret gennem en slange eller et rør, er for de fleste så irriterende, at de ikke kan være i samme rum som akvariet, hvis der ikke er en påtrængende baggrundsstøj i forvejen. Støjen kan fjernes/reduceres ved hjælp af forskellige ventiler og rørsystemer, og det er nok det der får mange overløb til at være ret komplicerede. Disse systemer er lettest at skjule, hvis nedløbet til sumpen er placeret i bunden af akvariet.

Synlige rørføringer: Det ser som regel ikke særlig elegant ud, med rør/slanger der føres op langs akvariet, hvilket også er med til at gøre hullerne i bunden populære. Man kan vel også argumentere for, at rørene er bedre beskyttet mod skub, træk eller slag, når de ikke føres op langs rudernes yderside.

McWearq — 17. december 2015, 18:20

Tak for indlæggene, som bekræfter mig i, at jeg trods alt har forstået princippet :-)
Det vil, med andre ord, også sige, at alle de fantasifulde indretninger jeg har set, Herbie, Durso mv. er foranstaltninger som tjener til at undgå støjproblemer, tilstopning osv. og er bygget på en lang emperi omkring overløb. Det maner naturligvis til eftertanke at der er andre der har gjort erfaringer, og man ville jo være en komplet idiot hvis man ikke gjorde brug af disse.
#4 Jeg er faktisk ikke kommet så langt i min undersøgelse af selve sumpen, men det er rart at få nogle pejlemærker i forhold til hvad man skal være opmærksom på.

tykki — 17. december 2015, 20:30

Den bedste, herhjemme ihvertfald , er den klassiske med et overløb i glas med kam på. Tre huller i bunden . Et til returpumpen et sikkerhedsrør som er lidt længere en det tredie hvor vandet ryger ned i sumpen. Hul i akvarie bordet til de tre rør og slut færdig. Hvor bor du? Kik ind til kaffe og en sludder hvis din vej går forbi Kbh . 20672158 er mit nr . Vh Dan

ThomasBallerup — 18. december 2015, 10:33

overløbsboks er det bedste:
feks er det også lettere at lave efterjusteringer på de 2 overløbsrør så man kan fin justere vandhøjden,
da man kan have et lidt tykkere og lidt længere rør uden på overløbsrøret der er lidt for kort,
det behøver ikke holde perfekt tæt, press et lille stykke filter måtte ind i mellem de to rør og man har en trækbasun til justeringen,
at der slipper en lille smule fejl vand i gennem nede fra er intet problem.


jeg køre ikke selv med overløbs kasse, da den tager lidt plads i akvariet, og den kan være lidt svære at skjule.
Da det var vigtigere for mig at have mest muligt plads i akvarie, samt at det kunne indrettes flottest.

Den meget mere kompakte løsning er uden overløbsboks, takket kant på toppen af overløbs rør,
og et langt stykke sort tagrende blad gitter uden om, så kan planter og rødder let skjule dem,
måden jeg har fin justeret vand højden, er ved at klipper hakker støre og dybere med saks mens det hele køre,
den takkede kant skal have markant større diameter end røret for ellers tilstopper det alt for hurtigt, toppen af en plast flaske
var perfekt til at lave dette

ThomasBallerup — 18. december 2015, 10:48

i øvrigt en helt anden ting mht overløb du vil blive glad for :

skidt snegle udnytter overflade strømmen og overflade spændingen til at transportere dem rundt over større afstande,
når man har overløb bliver alle skidt snegle før eller siden, skyllet ud og ned i sumpens første rum,
hvor de let kan suges op, eller man kan også bare lade dem være i fred, der nede gør de ingen skade

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.