Valg af omvendt osmose anlæg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #818377 — 21. november 2015, 21:02

Hej,
Jeg har kig på nogle omvendt osmose anlæg, og vil høre om der er nogle af jer der har erfaring med dem. Jeg har et 128 liters akvarie og et 400 liters akvarie som anlægget skal bruges til. Jeg regner med at skulle bruge ca. 100 liter af gangen i forbindelse med vandkskift.

Jeg har haft kig på:
http://www.akvariebutikken.dk/product/aqua-medic-premium-line-300-1443/
Hvor jeg så vil sætte en booster pumpe på til 799kr. Dette vil give et 1:1 forhold med osmosevand:spildevand og ca. 300 liter pr. dag.

Jeg har også kigget på:
http://www.iemgmbh.de/umkehrosmose/product_info.php/en/aquaria-units-reverse-osmosis-unit-type-aqua-profi-380-litres-per-day-with-recovery-p-1699

Her er jeg lidt usikker på om boosterpumpen kan køre uden pauser? Har skrevet til dem men har ikke fået svar.

Jeg har også kigget på:
http://rent-postevand.dk/shop/index.php?route=product/product&path=47_63&product_id=603

Her skal boosterpumpen have pause i 30 minutter for hver 60 min det kører, men det kan lave 30 liter i timen.

Har også kig på:
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/goednindssalg

Her er performance overlegen, men jeg kender ikke rigtigt fabrikatet og kvaliteten.

Nogen erfaringer eller input?

Jeg har søgt lidt her i forum, men synes ikke jeg kan finde nogen nyere tråde om dette.

USB_akvariegødning — 21. november 2015, 22:54

Se her øverst http://www.akvariegoedning.dk/index.php/goednindssalg

Kører kontinuerligt, ingen flushing, ingen pauser, spildevand 1:3, op til 3000 liter i døgnet indbygget booster pumpe, forsvinder vandtrykket, slukker det selv, så du kan i princippet styre anlægget ved at åbne og lukke for vandtilførslen... 😉

verup — 21. november 2015, 23:33

jeg har hørt rigtig meget godt om rent postevands anlæg, han skulle også have super service. Jeg ville overveje et harpiksfilter efter. Hvorfor egenligt 300 og ikke 500 modellen? pris forskellen er jo ikke vanvittig, men er der jo selvfølgelig

Bruger #937779 — 21. november 2015, 23:46

Jeg har Købt Jørns (USB) osmose anlæg og det køre super godt. Køb endelig ikke et der er for lille, det er #¤%&%¤ at gå og vente på, at vandet løber igennem.
Mit sidder under vasken i køkkenskabet og jeg har så købt ti meter ekstra slange så jeg kan lade det løbe direkte i akvariet. Det passer som regel med, at akvariet er fyldt når jeg er færdig med at rense rude, flytte planter og den slags. Jeg bruger 120 liter per gang og det tager knap en time at producere.

Bruger #937779 — 21. november 2015, 23:46

KimJ — 22. november 2015, 11:56

Jeg har brugt det store Sirius anlæg fra Rent Postevand i ca. 1½ år, og kan kun anbefale det varmt. Jeg vil gætte på, at Jupiter anlægget virker lige så godt.

M.h.t. at boosterpumpen skal hvile, er det nok mere et spørgsmål om at producenten er mere forsigtig med sine anbefalinger, end en egentlig forskel på hvad pumperne kan tåle.

Hvis man vil have vandet HELT rent, skal man, uanset hvilket anlæg man bruger, have monteret et harpiksfilter (populærnavn for et ionbytter filter), men det er næppe nødvendigt til ferskvand, hvor de fleste nok alligevel vil foretrække at blande lidt ubehandlet vand op i det ionbyttede.

Personligt ville jeg ikke lukke vandet direkte fra osmoseanlægget ud i akvariet, men foretrækker at "mellemlande" i en beholder, hvor man lige kan checke om værdierne er OK, og evt. justere på dem INDEN man hælder det ned til fiskene.

Bruger #937779 — 22. november 2015, 12:02

@Kim, jeg tjecker kh inden jeg starter er der andet man bør teste?

KimJ — 22. november 2015, 12:21

Det er nok forskelligt, hvad man vælger at teste, men for mit vedkommende (sigter efter 0-værdier på alt) er ledningsevne oplagt. Det er en måling på ALLE opløste salte, og laves med en elektronisk sensor.

Hvornår måler du? Der er ofte forskel på værdierne i starten af en aftapning, og efter at anlægget har kørt lidt tid. Der er også forskel på hvor effektivt anlægget virker ved forskellige temperaturer. Endelig bliver anlæggets filtre slidt, så der kan også der opstå forskelle i løbet af en aftapning.

Bruger #818377 — 22. november 2015, 14:08

Hej,
Tak for alle svarene.

I forhold til kapacitet så har jeg den indgang til det at anlægget vel også bør køre et stykke tid hver uge for at membranerne bliver skyllet ordentligt igennem - Så hvis kapaciteten er for stor kommer anlægget ikke til at køre nok tid pr. uge, hvilket måske kan give problemer med bakterier mm på lang sigt? Og hvad er nok tid? I Pricippet kan sådan noget jo stå og passe sig selv når det laver vand.

Jørn: Jeg har bestemt også kigget på dit anlæg og overvejer det stadig (vi 2 har også kommunikeret over mail vedr. dette) - Ved ikke hvorfor jeg ikke også linkede til det i mit første indlæg...Det som jeg er i tvivl om med dit anlæg er kvaliteten - Det virker næsten for godt til at være sandt hehe...Jeg har kigget på fabrikantens hjemmeside, og må indrømme at jeg synes den virker lidt spøjs..Jeg kan heller ikke se det anlæg du sælger på deres hjemmeside, hvilket jeg har spurgt dem om grunden til men de har ikke svaret. Måske vil de kun have med firmaer at gøre. Hvordan vurdere du selv kvaliteten og er der nogen reservedels garanti på sådan en fætter? (jeg tænker om de garanterer at man kan få membraner etc. et stykke tid fremover?). Noget andet sjovt er også at sammenligner man manualen på det du sælger, og så manualen på et anlæg fra "rent postevand" så er de meget sammenfaldene. Min konklusion er at det må være fordi de bruger membraner fra det samme Tyrkiske firma AOSmith (sidestream). Som du måske kan fornemme så går jeg en del i detaljen før jeg køber noget hehe - jeg vil bare gerne være sikker før jeg investerer.

Bruger #937779 — 22. november 2015, 14:22

De første gange tog jeg vand fra flere gange... Det var jo nyt og spændende*rødmer*. Nu tester jeg bare når jeg har været igang i nogle minutter... nok stadig fordi det er sjovt. Anlægget er jo også helt nyt endnu.

Bruger #818377 — 22. november 2015, 14:26

Har sendt dig en PM Kristian 🙂

Bruger #818377 — 25. november 2015, 20:08

Hej igen,
Har valgt anlægget på:
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/goednindssalg

Må se om jeg kan få lavet et review når jeg modtager det - Glæder mig.

Bruger #937779 — 25. november 2015, 22:58

Håber du bliver lige så glad for dit som jeg er for mit:)

USB_akvariegødning — 28. november 2015, 13:46

Nu er det så lidt tid siden...
Men anlægget fejler ikke noget, snarere tværtimod er jeg overrasket over det til den pris...
Som jeg skrev til dig Christian, så har jeg købt mig fattig i deminiraliseret vand til gødningsfremstilling, og jeg tror at jeg allerede har tjent pengene hjem for anlægget i besparelse på den konto..
jeg aner ikke om membranerne kommer fra samme firma, men der er 2 af dem på anlægget, så det er muligt at det i den sidste ende kan svare sig at købe et helt nyt anlæg, fremfor at skal til at skifte membraner og diverse filtre... pumpe osv...
Reservedele er ikke noget problem, man kan købe det i samlesæt hvis man synes det vil være sjovere at samle det hele selv :-)

Bortset fra det, så har KimJ ret i at man skal bruge et harpiksfilter som forfilter hvis man vil have helt rent vand og spørgsmålet er også om der ikke også skal et jernforfilter på, især hvis man døjer med okker i vandet...
Hvis man vil køre et ugenltigt vedligehold på den vil jeg mene at en enkelt spandfuld må være nok, det vil tage ca. 3-4 minutter

Jeg har målt flere gange på mit eget og der er stadig NUL-værdier på Calcium og Karbonathårdhed, altså udslag på første dråbe, og du har ret i at deres hjemmeside er "underlig", det er nogle af de ting de sender til mig bestemt også samt de har et problem med at fatte engelsk, så man skal være lidt vågen når der dukker ting op i "postkassen" ... det er lidt ala spørge i vest og de svarer i øst 😀
Men der er et hav af muligheder og tilbehør, ionbytte filtre, og hvad ved jeg, nogle med computere og nogen uden, anlæg til mange mange tusinde kroner møntet på industrielle formål... slanger, dippdutter og duppditter.. fittings af alle mulige mærkelige slags...
Og ja, du har fuldstændig ret, anlægget er ikke på deres hjemmeside... Men de er meget rimelige i pris og det gælder ikke kun for dette anlæg, det er generelt for deres ting... jeg så et noget lignende stable 800 som det hedder på en anden hjemmeside, der var prisen lige knap 6000, - kr. så skal man tage det for pålydende, så er det under halv pris...
men jeg orker ikke at ligge alle de småstumper ud på siden, så der må spørges hvis man mangler noget specielt...

KimJ — 28. november 2015, 15:54

Det ser i hvert fald ud til at være et interessant anlæg for dem som har brug for meget vand, og ikke har lyst til at have en beholder til vandet før det skal i akvariet. Hvis det havde været på markedet da jeg selv skulle bruge et anlæg, havde jeg da nok selv prøvet det.

For en ordens skyld, skal det lige nævnes, at et evt. harpiksfilter skal monteres EFTER osmoseanlægget, og det skal være ret stort, hvis det skal virke ordentligt ved så høj gennemløbshastighed.

USB_akvariegødning — 29. november 2015, 01:28

Det har du formentlig bedre styr på end jeg har Kim... jeg er rimelig novice på området har aldrig tidligere brugt og det primære med mit formål var at minimere risikoen for flokkulering i gødningen og det virker fint og helt efter hensigten...
Men jeg mener nu at jeg så et eller andet sted at man kan bruge et harpiks filter for at forlænge livet på membranerne i selve anlægget... og det kan også bruges selvstændigt til blødgøring som ionbytte-filter..
Jeg har dog planer om at få et lille akvarium op at køre med nogle blødtvandsplanter på et tidspunkt... hvornår det lige bliver har jeg ingen anelse om, for det kniber med at finde plads til det efterhånden som tingene udvikler sig... i retning af en større maskinpark 😉

Har du prøvet elektrolyse, det kan måle eller i det mindste vise hvor rent vandet faktisk er ?

Harpiks filtrene kan man selv opbygge Resin som det kaldes kan fås i løs vægt og man kan så fylde den størrelse filter man har valgt ud, husker jeg ikke helt fejl fås der nogen med en kapacitet på 10 liter og man kan jo altid serieforbinde dem... der findes mange andre ting ud over Resin som man kan køre vandet gennem og med hvert sit formål eller virkning om man vil... der findes også alkalitetsfiltre som kan tilsætte mineraler så det bliver mere egnet til f.eks. de rejer der har brug for den slags. så der er rigtigt mange muligheder...

KimJ — 29. november 2015, 09:07

Meningen med et harpiksfilter, er at det skal virke ved ionbytning, og det binder ALT det kommer i kontakt med, så hvis man anbringer det før RO anlægget, vil det ganske rigtig gøre meget af arbejdet for membranen, men det vil også blive "fyldt" så hurtigt, at det i praksis skal udskiftes så ofte, at det bliver mange gange dyrere, end hvis man lader RO anlægget gøre det grove arbejde.

Der er allerede forfiltre indbygget i anlægget (det er de patroner der er anbragt i de lodrette beholdere) som sørger for, at membranen kun skal optage de fineste partikler.

Mit eget anlæg, som er vist herunder, har harpiks i de 3 nederste beholdere (i alt 1,5 liter harpiks), og det har foreløbig lavet ca. 2500 liter vand, uden at jeg har kunne konstatere tegn på at der er brug for udskiftning af hverken forfiltre, membran eller harpiks. Mange bruger et betydeligt større harpiksfilter, for at undgå at skulle skifte harpiks for ofte og for at sikre at de kommer helt ned på 0-værdi, men jeg har været nødt til at tage hensyn til hvor meget anlægget må fylde.

Vandets kvalitet måler jeg med ne elektronisk µS måler. Ledningsvandet er mellem 750 og 780 µS, og efter RO anlægget 6-8 µS. Når det har passeret harpiksfilteret er der 1-2 µS tilbage.

USB_akvariegødning — 29. november 2015, 21:31

Det ser sgu da også fint ud Kim...
Det er hvertfald ikke usædvanligt med 750 og 780 µS, mener faktisk jeg har noget lignende her...

Jeg mener også jeg har læst noget om at man kan regenerere Resin'en, men det har jeg måske misforstået, eller det kan måske ikke svare sig .... jeg kan ikke lige huske prisen, men har set at jeg kan få det hjem i 25 kg str. men prisen er rimelig såvidt jeg husker.. men det gælder nu generelt på alle de dele der indgår som filtermateriale...

Er der nogen grund til at du kører det helt ned til 1-2 µS, de 6-8 µS er da efter min mening pænt lavt....

KimJ — 30. november 2015, 17:23

Man kan regenerere, men det involverer typisk nogle ret ubehagelige kemikalier, så de fleste betaler bare for noget nyt, da det holder temmelig længe, fordi det kun skal fjerne de sidste rester, der slipper gennem RO-anlægget.

Grunden til at jeg vil så tæt på 0 som muligt, er at det sidste der er tilbage, typisk er silikat og phosphat, og især silikat er rimelig irriterende, da det gavner væksten af en kedelig algetype i saltvand. Der er dog stor forskel på hvor galt det er, afhængig af hvor i landet man er, og hvor man får sit vand fra.

USB_akvariegødning — 1. december 2015, 08:24

ja så vidt jeg ved kan Klorin være en af tingene .. men tak for det Kim...

perniel — 1. december 2015, 15:48

Hej ikke for at stjæle tråd.
Men, omvendt osmose giver det helt kalkfrit vand.😀:D

Bruger #937779 — 1. december 2015, 15:54

Det giver blødt vand, og det Jørn sælger giver en kh på nul.

perniel — 1. december 2015, 18:33

Okay det må jeg have til om vinteren, hvor jeg ikke opsamler regnvand. Det bliver mine Altum nok glade for:D

KimJ — 2. december 2015, 07:14

#20
Der er to forskellige former for ionbyttere, Anion og Kation.

Anionbyttere regenereres med stærk base (Klorin f.eks.)

Kationbyttere regenereres med Stærk syre. Jeg har selv rodet med kationbytning i forbindelse med opdræt af Discus, og der brugte jeg ufortyndet saltsyre til regenerering. Ikke det allermest attraktive at stå og rode med...

For at få 0-vand, har man brug for at køre vandet gennem både anion- og kation-bytter (et samlet anlæg kaldes en mixed-bed ionbytter. Hvordan man i praksis regenererer en mixed-bed ionbytter, har jeg aldrig fundet ud af.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.