Rensning af biobolde og akvarie
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
trespasser — 23. oktober 2015, 22:39
Jeg har overtaget et akvarie der har indbygget baggrund og hvor der er lagt en del biobolde ind baggrunden til filter.
Det har kørt i en del tid før jeg overtog det; men havde inden jeg fik det hentet stået tomt i 3-5 uger og jeg ved ikke hvad der oprindeligt har gået i akvariet.
Skal jeg rengøre bioboldene helt så de ligner nogle der er nye inden jeg tager det i brug, så jeg ikke "overtager" en eller anden sygdom eller noget der er kommet til sidenhen?
Personen jeg har overtaget det her akvarie fra har ikke været den bedste til at fjerne foder-rester eller kalk fra alu-kanten, hvordan fjerner i det? Jeg er ikke interesseret i at ødelægge alu-overfladen pga. et kemikalie eller mekanisk afrensning.
På forhånd tak og glæder mig til at komme igang med min nye mbuna bajle.
westermann — 23. oktober 2015, 23:09
Er det inddelt i rum (biobolde//filtersvamp/filtervat etc )?
Hvor stort er akvariet?
trespasser — 24. oktober 2015, 00:11
Der er 3 huller nederst til venstre ca. 60mm bag dette og ca. 2/3 til 3/4 ned mod højre er der biobolde (sorte plastik med pind i midten og lameller ud til siderne). Hvor de stopper der groft filter materiale og derefter filtervat og så groft filter materiale igen. Så sidder pumpen i den sidste del og sørger for at vandet kommer tilbage til fiskene.
Der er ca. 100 liter biobolde, da jeg er begyndt at tage dem ud da jeg skal have renset akvariet og de pt er i enstor plastik-pose i en murer-bajle.
Håber det er udførligt nok.
tankpasseren — 24. oktober 2015, 00:55
westermann — 24. oktober 2015, 01:39
Det lyder også som om dit baggrundsfilter er perfekt opbygget.
Som #4 skriver skyller du blot bio-boldene og svampen grundigt samt skifter filtervattet. Når du fylder bio-boldene på igen, skal du sørge for at de når helt op til vandoverfladen, så vandet ikke kan "slippe udenom".
Herefter lader du akvariet køre 2 - 3 uger uden fisk, men med tilsætning af bakteriekultur (enten fra et eksisterende filter eller med Bactozym eller anden levende bakteriekultur). Tilsæt nogle få fisk til at begynde med og mål dine vandværdier dagligt - især nitrit niveauet (benyt dråbe test). Hvis niveauet er under 0,2 (helst 0,0) kan du stille og roligt tilsætte lidt flere fisk. Det er vigtigt at du er forsigtig i starten, således at du ikke vælter akvariets biobalance.
Med det filter og den vandmængde vil du have et perfekt kørende akvarie, når først det er ordentligt indkørt.
Filtervattet skifter du en gang om året - resten af filteret holder du fingrene fra.
God fornøjelse !
PS For at gøre det helt perfekt ville jeg tilsætte et par (skjulte) powerheads - eksempelvis i bunden ved frontruden og i toppen ved baggrunden - for at opnå en passende vandcirkulation.
trespasser — 24. oktober 2015, 08:58
Tak for info #3 og #4, det lyder til at have med at gøre.
Jeg har pt, et ca. 300 liters, hvor der sidder en hjemmelavet baggrund i. Det er et jeg har købt af min svoger; men det skal erstattes af det nye her.
Bag baggrunden er ca. 30-40 liter keramik-rør. Den forventer jeg at tage op og ikke gøre noget ved dem og så ligge den i starten af det nye filter. Derudover genanvende så meget vand som muligt fra gamle akvarie. Vil det ikke kunne minimere den tid der skal gå væsenligt før jeg kommer fisk i det nye akvarie?
Kong K — 24. oktober 2015, 09:23
westermann — 24. oktober 2015, 13:19
Hvis dit 300 liters er i brug (med vand + fisk) og i øvrigt kører fint, skal du HELT SIKKERT benytte dine keramik-rør.
Bare sørg for at de kun er oppe af vandet i meget kort tid, så bakteriekulturen ikke dør.
Jeg går ud fra at filteret i dit 300 liters også har svampe som skillerum? Dem kan du med stor fordel vride kraftigt op i det nye akvarie (når det nye vand er kommet i). Herved frigøres en masse gode bakterier, som hurtigt vil fæstne sig i bundlag og det "nye" filter.
Genbrug af det gamle vand har ikke den store betydning, da de gode bakterier ikke farer rundt i vandet, men sidder fast i dit filter og dit bundlag.
Der er ingen tvivl om, at du på denne måde kan reducere "modningstiden" af dit akvarie meget kraftigt, men præcist hvor meget, vil jeg nok lade en dråbetest afgøre.
trespasser — 24. oktober 2015, 14:46
#6 tak for svaret. Det er guld værd at få sådanne svar
Nej jeg er ikke ny-nybegynder; men jeg er alligevel så meget nybegynder at hvis min ellers (til tider) sunde fornuftigt siger mig noget, så er jeg igang med google eller f.eks. her. Lige med akvarier og cichlider så er jeg nybegynder, da mit første malawi akvarie er et jeg har købt af min svoger, som havde det hele kørende og jeg bare har ført det videre, som det var.
Mit nuværende 300 liters er lavet efter samme konstruktion som det jeg tidligere havde beskrevet mit 720 liters som.
tankpasseren — 24. oktober 2015, 16:08
ThomasBallerup — 24. oktober 2015, 17:30
det plejer at være meget fælt !
jeg har flere gange opgivet at vaske stanken ud, efter flere timer i brandvarmt vand,
når man overtager sager der var glemt at blive vasket ved nedlukning.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.