Er det en hun eller han kampfisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Allwit — 27. august 2015, 11:07



Hej alle kloge menneske.

Jeg er forholdsvis ny i akvarieverdenen men kan godt lide kampfisk.
Den på billedet købte jeg for en uge siden og forhandleren sagde at det var en hun. Tror han kaldte den vist en jumbo.
Jeg har dog mine tvivl. Jeg har en anden stor han og de slås rimeligt meget. *rødmer*

Kan I ud fra billedet afgøre om den er det ene eller andet?

På forhånd tak.

Vh Allan

Allwit — 27. august 2015, 11:15



Her kommer lige et billede mere.

Allwit — 27. august 2015, 11:16

I kan også lige se billede af den store han.

omega2oo5 — 27. august 2015, 11:46

Umiddelbart vil jeg sige at det er en meget fin hun du har fået fat i der.

Dertil sagt, så er det ikke helt unormalt at meget aggressive hanner slår "konen" ihjel og det gælder sådanset også den anden vej. Det kan nogle gange afhjælpes ved at have et meget tæt beplantet akvarium med mange gemmesteder, men oftest er tilfældet at kampfisk (betta splendens) ikke kan gå sammen med artsfæller.

Jeg har haft held med at have en han og et par hunner gående sammen i en suppe af hornblad, men i det tilfælde var det en meget rolig han og hunnerne var ikke store nok til at overmande ham. Har også oplevet det modsatte at en stor hun endte med at slå både han og to andre hunner ihjel.

Kampfisk er en sjov størrelse, nogle kan være roligere end dagen selv hvor andre nærmest plukker hele akvariet fra hinanden.

Allwit — 27. august 2015, 12:05

Mange tak for svar.

Jeg er lidt bange for at have dem i samme akvarie da jeg kan se at hunnen til tider overrasker den store han og så lige hapser lidt af hans hale.

Er der nogen som har erfaringer med hvilke fisk en kampfisk ellers kan gå sammen med?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.