Hvilke planter til lyst sand og guppyer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gooner — 27. august 2015, 09:19

Hej!

Jeg har for et par dage siden fyldt mit akvarie (54 liter) med 3-4 cm lyst sand (kornstørrelse på 0.8-1.2 mm) og vand til toppen. Varmeelementet og filtret kører. Når akvariet er klar om et par uger, vil jeg sende en håndfuld guppyer ned i det 🙂

Kan jeg allerede nu begynde at sætte planter i? I så fald, hvad skal jeg tage hensyn til mht. plantevalg? Er der nogle planter, der er no-go i forhold til mit bund- og fiskevalg?

Jeg er nybegynder, så jeg har selvfølgelig brugt tid på at researche på nogle planter. Jeg har blandt andet læst mig frem til nedenstående, uden dog at vide, om disse info er helt korrekte:

- Ceratopteris skulle være rigtig god til at hæmme algevæksten
- Cryptocoryne er meget hårdfør og lader sig ikke sådan slå ud af dårligt bundlag

God torsdag! 🙂

M45B — 27. august 2015, 13:43

Planter kan plantes fra dag ét.
Med mindre man er ideologisk angående korrekt oprindelsessted er der, så vidt jeg ved, ingen særlige krav til planter og guppyer. Vælg nogle planter du syntes er pæne, og hvis akvariet er et startsæt med begrænset lys, planter der trives i lav belysning.
Derudover bør du opbygge akvariet med gemmesteder og fri svømmeplads, f.eks. med sten og rødder, fiskene har også brug for ”privatliv”.
Du undgår ikke alger, planter vil dog være med til at hæmme deres vækst. Der foregår en del kemisk krigsførelse mellem planter og alger, men der er ikke en plante der klare alt, et bredt udvalg af planter, og korrekt balance mellem lys og gødning, er den bedste forebyggelse.
Der er bred uenighed om hvorvidt hurtigt voksne planter hæmmer algerudbrud. Jeg har selv bedst erfaring med middel hurtig voksne planter, de er rimelig nemme at holde pæne.

Gooner — 31. august 2015, 10:52

Tak for svaret. Jeg fandt nogle fine planter, sten og trærødder i weekenden og lagde dem i akvariet. Nu ser det hele rigtig godt ud, så jeg venter bare på, der går et par uger, så jeg kan få mine guppyer.

Med hensyn til rensning... Hvad kan I anbefale af produkter med hensyn til udskiftning af vand og rensning af sandet på bunden?

malibali — 31. august 2015, 10:58

# 3 Rod rundt i sandet med din hånd lige før vandskift - slamsuger kan ikke bruges på sand.
Så skal du bare bruge en vandslange og en spand 😉 Der kan samle sig skidt ovenpå sandet (nogle kalder det mulm) i hjørnerne - det kan du med fordel suge forsigtigt op før du roder i sandet 🙂

God fornøjelse med hobbyen

Gooner — 31. august 2015, 11:01

Nå for søren...jeg faldt ellers over en video, der viser, hvordan man slamsuger på sand. Men det er slet ikke nødvendigt, siger du? https://www.youtube.com/watch?v=4gPMG0b2Uts

Okay, så må jeg se, om jeg kan finde en vandslange en af de kommende dage til vandskifte 🙂

malibali — 31. august 2015, 12:20

#5 Tjo, du kan da tilsyneladende godt bruge den, men den bliver jo ikke brugt på anden måde end en alm. slange kan.
Hånden er mere effektiv, da den frigiver de gaslommer, der kan opstå i sandet. Ellers er visse sengle ikke en dårlig ide.
https://www.youtube.com/watch?v=0PFxZ6XIr7c
Når vi snakker slamsuger, så tænker jeg jo på brugen som i denne video fra ca. 3min 30sek Lyt ikke til alt, han har at sige 😉

Gooner — 31. august 2015, 12:47

#6 > Tak for hjælpen. Hvornår skal jeg mon foretage mit første vandskift? Er det okay med et vandskift hver 7-10. dag derefter (30% vandskifte)? 🙂

malibali — 31. august 2015, 13:33

# 7 Det er jeg ikke den bedste til at svare på, når det kommer til opstart, men her er en lille artikel om det. http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=570
Din plan for de vidre skifte ser dog ret fornuftig ud 😉
Ellers er det bare, at læse en del af nybegyndertrådene - der må være hundrede om opstart og vandskifte.
Og tak fordi du selv har gjort en indsats ved at sætte dig ind i planter, fisk mv. Det gør os alle så glade at se 👍

kennethg — 31. august 2015, 15:07

Her er lidt læsestof om start/hjælpeplanter. taget fra dette link....http://tropica.com/da/guide/kom-godt-i-gang/app-90-dages-opstart/


Hjælpeplanter er ekstra planter, som skal hjælpe dit akvarium i gang hurtigt og sikkert og hjælpe til at undgå alger.

Et nyanlagt akvarium skal først udvikle den mikrobiologi (bakterier), som er en betingelse for at akvariet kan fungere. Bakterier i vandet nedbryder og omdanner
skadelige stoffer, men der går noget tid inden der er bakterier nok.
De nye planter har stor indvirkning på mikrobiologi og vandkvalitet, men også de skal bruge noget tid på at udvikle rødder, tilpasse sig livet under vand og vokse
sig større.

Der skal ikke meget til, for at noget kan gå galt i et nyetableret akvarium – ofte med voldsom algevækst til følge. Indplantning af nogle ekstra hjælpeplanter øger
plantemængden i akvariet og hjælper ved at optage næring fra vandet, således at algerne ikke har næring til deres vækst.

Fælles for hjælpeplanterne er, at de er hårdføre og tåler meget forskellig vandkvalitet. Allervigtigst er dog at de er hurtigvoksende og hurtigt kan forbruge
overskuddet af gødningsstoffer i vandet.

Hjælpeplanterne må beskæres ofte, så de ikke overskygger de langsommere voksende planter og forhindrer disse i at vokse sig store. Når de egentlige planter er
kommet i vækst og har fået en god størrelse, skal hjælpeplanterne fjernes fra akvariet igen, eventuelt trinvis.

Eksempler på gode hjælpeplanter:

Bundtede stængler med keramikring:

Cabomba caroliniana
Egeria densa
Hygrophila difformis

I portion:
Ceratophyllum demersum

1-2-Grow! bæger:
Heteranthera zosterifolia

I potte:
Ceratopteris thalictroides
Limnophila sessiliflora
Ludwigia repens ’Rubin’
Myriophyllum mattogrossense

Husk:
Udover at bruge hjælpeplanter, så er vandskifte afgørende for at sikre en god opstart uden algeproblemer. Her er link til video om, hvordan du nemt skifter vandet.
Se også vores App for yderligere informatio

Gooner — 1. september 2015, 08:58

Vandet i mit akvarie er blevet en smule grønligt - er det algevækst? Jeg har kun haft et par trærødder og tre planter (uden gødning) i vandet i tre dage. Hvad skal jeg gøre, for at stoppe algevæksten? Lige nu har jeg lyset tændt i 7-8 timer om dagen.

malibali — 1. september 2015, 13:54

# 10 Alger undgår du ikke, MEN de forsvinder igen, når planterne får ordentligt fat (det kan godt være, at 3stk. er lige i underkanten, alt efter hvilke, der er tale om). Giv dine planter de bedste vilkår og de udkonkurrer algerne. Planter, der har det skidt, lækker kulstof (sukker) og det giver så grobund for algeboom.
Jeg kan kun anbefale dig at snuse rundt herinde http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys Der står nærmest alt, du kunne kunne komme i tvivl om.
Det er dog ikke ensbetydende med, at du nu skal ud at invistere i co2-anlæg mv. Det behøver ikke være så kompliceret, men der er en del viden, der er god at have 🙂

Gooner — 2. september 2015, 10:46

#11 - Er tre planter for få? Så vil jeg overveje, om jeg skal anskaffe mig nogle flere. Jeg lavede 1/3 vandskift i går og tildækkede akvariet med et håndklæde (vil gøre det i et par dage). Jeg har læst mig frem til, at det kan hjælpe mod alger. Jeg har vedhæftet et billede af mit akvarie.

malibali — 2. september 2015, 13:28

# 12 Det ser flot ud!
De planter du har valgt, skal hurtigt blive til flere af sig selv - forudsat, at du kan holde liv i cabombaen (ved pumpen). Nu har du ingen baggrund på akvariet, så mod den hvide væg, vil vandet altid se grønt ud med grønne planter i.
Fyld evt. et glas med vand fra hanen og put et godt stykke plante i. Der er med garanti ingen alger, men vandet ser altså let grønt ud. Jeg er bange for, at du skyder dig selv i foden, ved at mørklægge akvariet, da planterne så endnu en gang bliver sat tilbage.
Men det er selvfølgelig din beslutning.
En mørkere baggrund vil hjælpe dig mod alger, da den hvide væg kaster lys ind i akvariet og dine fisk vil sætte pris på den tryghed en baggrund kan give. Det behøver ikke være de hæslige plastikstykker man kan købe - et stykke mørkt karton kan gøre underværker 😉

Gooner — 3. september 2015, 08:34

#13 - Tak! Jeg vil så fjerne håndklædet i en fart. Og tak for tippet med hensyn til den hvide væg og en baggrund. Det havde jeg ikke tænkt på før 🙂 Nu ser jeg tiden an og venter 7-10 endnu, før jeg sætter de første fisk i.

Jeg har en PH-måler (sådan en hvor man dypper et stykke papir i vandet) til at måle PH-værdien. Er der andet måleudstyr, som I synes, jeg skal gøre brug af, inden jeg sætter fiskene i? Hvad er fornuftigt at måle?

malibali — 3. september 2015, 18:09

# 14 Nitrit er normalt synderen ved fiskedød i nye akvarier, så enten tag en vandprøve med til fiskemanden og få den testet ellers skal du invistere i en dråbetest til samme. Da du kun skal bruge den max. et par gange, så anbefaler jeg fiskemanden 😉

Ellers er der ingen tests jeg vil anbefale at anskaffe på forhånd, hvis du "bare" vil have guppyer. Når jeg siger på forhånd, så er det fordi du aldrig får brug for dem, hvis dit akvarium kører som det skal 😉

Gooner — 7. september 2015, 08:19

#15 - Okay, jeg vil holde øje med nitrit niveauet i vandet.

Jeg har lige endnu et spørgsmål. Jeg har stillet temperaturen til at være 26 grader, men termometret kommer viser for det meste kun 24-24,5 grader. Er der mon noget galt med varmeelementet (dets indikator-lys er ikke altid tændt). Jeg har akvarielyset tændt cirka 6-8 timer om dagen (ved ikke, om dette overhovedet har en indflydelse).

M45B — 7. september 2015, 11:07

Det er helt normalt at varmelegemets skala er lidt misvisende, juster den med nogle timers mellemrum indtil termometeret viser korrekt temperatur.

Lyset afgiver varme til vandet, men det skulle varmelegemet gerne justere. Varmelegemet er en simpel on/off regulering (ofte bimetal), lampen tænder/slukker sammen med varmelegemet når der varmes.

Gooner — 23. september 2015, 11:53

Hej igen, planten til venstre, kan jeg godt trimme/klippe den, uden at den tager skade? Den er ved at blive godt grande - den er vokset helt til den anden side af akvariet 🙂

Jeg taler om planten til venstre på dette gamle billede:

tankpasseren — 23. september 2015, 13:15

Kan det passe at det er en Ceratopteris thalictroides også kaldet "vandpest"? I så fald kan den sagtens klippes

ThomasBallerup — 23. september 2015, 14:26

skriv i din profil, hvor i landet du er fra..
folk der har sager de evt mener kan hjælpe dig,
vil først trykke på profilen, for lige at se om du bår i samme by.

westermann — 23. september 2015, 15:06

#19 ...Ceratopteris thalictroides er IKKE en vandpest, men derimod en bregne.
Planten i Gooners akvarie er rigtig nok en vandpest, men dens latinske navn er Egeria Densa.

Gooner — 25. september 2015, 08:16

Okay, så vil jeg snart begynde at klippe dem. Her er et billede af akvariet, som det er nu! 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.