HJÆLP!! Fløjssyge, Finderåd, flagellant eller HVAD??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Cam — 26. august 2015, 09:13

Tak for et fantastisk forum! Jeg har været flittig læser de sidste 3 måneder, da vi skulle starte akvarium op. Men jeg har åbenbart ikke læst nok på lektien, da jeg nu står med følgende problemer *blink* !!

Data:
Juwel Rekord 63L - A-pump luftsten - 10 planter samt diverse sten og trærødder.
Kørte i 14 dage inden de første 5 gubbyer kom i. Derefter 3 ballon mollyer, så 2 gubbyer mere og så 3 Platy.
Og til sidst de 6 gubbyer. Alle er puttet i med interval på 3 og 5 dage imellem hinanden.

Jeg har måtte aflive 1 Platy samt 4 Gubbyer på 3 dage.
Det startede ved indkøbet af 6 gubbyer forrige lørdag. Allerede om søndagen, syntes jeg ikke de så ud/opførte sig som de burde. De kløede sig og en blev ved med at stå ved udblæsningen af pumpen og vrikke. Mandag tog jeg ind hvor jeg havde købt dem, og fik oplyst, at min pH var for høj (ca.7,5-8) så jeg købte JBL pH sænker.
Fik også af vide, at jeg ikke skulle blive ved med at skifte vand, da det ødelægger den opbyggede bakterie kultura. Købte også Nitridac (just in case).
Om eftermiddag startede selve det visuelle udbrud på fiskene og det blev hurtigt gradvist værre og bredte sig.

Symptomer :
Gnubber sig mod genstande/planter eller løber op og ned langs glasset.
Rygfinden klapper sammen/falder sammen
Finnerne nærmest smelter bort, i visse tilfælde bliver halefinden også tyndere/mindre og mere gennemsigtig og mindre i højden.
Lidt hvidligt lag - nærmest som et skællag eller belægning på kroppen (der nærmest ser lidt "støvet ud") og farven på fiskene bliver lidt svagere (står ikke så skarpe som normalt), men det er meget lidt og gennemsigtigt. INGEN synlige hvide prikker!?

Efter nyt besøg hos en akvariebutik med video og billeder af fiskene, anbefalede de eSHa exit imod Fløjlssyge.
Jeg lavede et 50% vandskift og fjernede kulfilteret (som anbefalet) og behandlede med eSHa exit i 3 dage. Syntes ikke helt det var væk og måtte aflive de ovennævnte 5 fisk over 3 dage. Endnu et besøg hos akvariebutikken endte med eSHa 2000, som jeg nu også har kørt med i 3 dage. Jeg syntes at der var synlig bedring. Det virkede ikke som om flere var smittet, men har en sort moscow der stadig står og vrikker lidt ved udblæsningen af pumpen og ham er der ingen synlige tegn på (endnu). Og dog...halefinden er måske blevet lidt lysere i spidserne, og der er kommet et hak øverst i halefinnen, men ikke som de andre.

Og for det ikke skal være løgn, så fik den ene gubby yngel. Var ikke hjemme da det skete. Men nåede at fange 5 og lægge i fødekar. Nr.6 har jeg måtte opgive, da den gemmer sig for godt og jeg vil ikke stresse fiskene mere end højst nødvendigt!.

I forgårs (anden dagen for eSHa 2000) døde så 2 yngel og 1 ballon molly. Den lå bare død i bundet i et hjørne bag en sten. Jeg kan ikke udelukke, at den har sidder fast mellem stenen og slangen til iltstenen, men tror det ikke.
Jeg lavede så igen igår et 50% vandskifte og tilsatte happy life (som anbefalet).
Jeg var i tvivl om hvorvidt jeg skulle rense filtrene for at få sygdommen og medicinen ud, og hvis jeg skulle, hvorvidt jeg skulle gøre det i rent vand eller akvarievandet som jo stadig har medicinrester i. Det endte med at jeg forsigtigt skyllede filtrene i rent vand. Og det skulle jeg nok ikke have gjort, for nu klør de sig igen og står meget i overfladen og vrikker foran udblæsningsrøret til pumpen! Og jeg syntes at jeg igen ser de samme symptomer på et par af fiskene som tidligere 🙁🙁

Skal jeg starte forfra på eSHa 2000, da jeg fornemmer, at det smitter rimeligt hurtigt. Eller er der noget jeg ellers kan gøre? Har læst lidt om saltkur? Men jeg syntes snart de arme fisk er udsat for lidt af et eksperiment !

Laaang smøre, men jeg har forsøgt, at beskrive forløbet så korrekt som muligt!
Jeg ville være meget taknemmelig, hvis der er nogen der kan hjælpe, for jeg aner ganske enkelt ikke hvad jeg nu skal stille op!!
Mvh Carina

malibali — 26. august 2015, 11:21

Først skal du have tak for at have undersøgt lidt selv og være så grundig i din beskrivelse af forløbet 😉
Dernæst vil det hjælpe meget, hvis du kunne lægge billeder/video op af fiskene - det vil gøre det meget lettere for os.
Hvor varmt er der i akvariet og har du fået taget andre tests af vandet? Ammonium/ammoniak, nitrit og nitrat kunne være meget nyttige.
At rense pumpen, skal du holde dig fra især nu! Den er med til at nedbryde medicinen. Sæt evt. kulfiltret i igen, hvis det giver dig ro. De brugte mediciner er nærmest uskadelige for dine fisk. eSha 2000 kan jo ovenikøbet bruges forebyggende på stress ved nye fisk/planter og kuren kan fortsættes, hvis ikke alle fisk når at blive helt friske,
Jeg er ikke enig med din første forhandler - i så lille et akvarium skal der skiftes vand - Gerne 25-30% om ugen! Bakteriefloraen er i din pumpe og bundlag.
Disse symptomer kan skyldes dårlig vandkvalitet (altså for høje niveauer af ammonium/ammoniak, nitrit og nitrat) og hvis ikke der gøres noget ved hovedsagen, så bliver fiskene jo aldrig rigtig raske. Jeg synes at erindre, at levendefødende faktisk kræver ret god vandkvalitet.

Det er godt nok træls med dine fisk. Jeg håber, at de bliver friske igen.

Cam — 26. august 2015, 15:11

Tusind tak for svar!!! Jeg er meget taknemmelig over alt den hjælp jeg kan få!
Jeg vidste at jeg skulle have holdt snitterne fra filtersvampene 😉 !
Ja selvfølgelig glemte jeg "tallene" !

Jeg holder en temperatur på 26-27. Den ligger næsten altid på 27 og når jeg skifter vand ca. hver 4 dag, putter jeg nu 26 grader i, fordi jeg syntes, at den stiger lidt i løbet af dagen/aftenen når lyset er tændt. I starten puttede jeg faktisk koldt vand i og måske det i virkeligheden er det, der har gjort dem syge?
Jeg skifter 15-20l af gangen, og de sidste 2 gange har været på 50% (i forbindelse med medicin).
Oprindeligt brugte jeg sticks til at måle med, indtil min nye og meget tålmodige akvariemand sagde, at jeg skulle bruge dråbetest, for at få et bedre resultat. Han sagde at jeg kun skulle koncentrere mig om No2 p.t for ikke at gøre det for indviklet og at der fandtes al' muligt til brug for at nedsætte pH og hårdhed osv. osv, men at jeg skulle passe på ikke at gøre det for besværligt for mig selv, og at deres fisk går i hårdt dansk vand med rimelig høj pH.
NO2 er 0,01-0,025.
De øvrige tal er fra sticks og udover at vandet er meget hårdt og pH lidt høj 7,2-8, så er det faktisk Cl2 der undrer mig mest. Den er ret høj mellem 0,8-3 ??
Jeg kan simpelthen ikke kopiere videoen hertil?
Må lige prøve at finde ud af hvordan man gør.
Foreløbig tak/mvh Carina

malibali — 26. august 2015, 18:38

Hmm. Det kom jeg vidst ikke nærmere en løsning for dig af. Temperaturen ser umiddelbart fin ud. Dog vil jeg mene, at dit vandskifteregime er lidt i overkanten 😉
Jeg vil umiddelbart holde på min mistanke om vandkvaliteten. Det er dog ikke nitritforgiftning har vi hermed konstateret...
Din cl2-måling undrer mig også, men den del er jeg ikke godt nok inde i til at rådgive på.
Jeg ville måske fortsætte på eSha 2000 lidt endnu, da jeg synes, at symptomerne lyder noget som flere af de nævnte her http://www.akvariewest.dk/Download/esha_2000.pdf og se, om det går i sig selv igen. Bare husk, at happy-life mv. går som vandmiddel jf. pkt. 3 og 4 i afsnittet om vandudskiftning
Jge er bange for, at det var, hvad jeg kan byde ind med, men en sidste opfordring på falderebet: Få sat din by/område på din profil, så har vi grundlæggende en ide om hvilken vandtype du har, kan give råd/ fif om lokale forhandlere mv.

Held og lykke

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.