Stor fredelig fisk til 350 l

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

FrankJ9210 — 9. juli 2015, 16:41

Hejsa

Jeg er ved at planlægge det næste akvarie, som skal være et 350 liters planteakvarie med fin grus bund, og mange planter, 25-26 grader. Vil gerne have noget andet end de sædvanlige platy'er, zebrafisk, neonfisk osv. Så har tænkt på sommerfuglecichlider, kileplet barber, pragtsmerlinger, L-maller, perleguramier, Congo Tetra, vinkeltetra, Balihaj og evt. en Flying Fox.
Ikke dem alle, men det er dem der er i overvejelserne lige nu. 😀

Er der nogen der har et forslag til en stor fredelig fisk, der kan gå i sådan et akvarie? Tænker 15 cm+

Bruger #669501 — 9. juli 2015, 17:38

Hvad med p. Scalare? Der er noget fascinerende over dem:)

Mvh. Ken

Rehfeldt — 9. juli 2015, 18:56

En gruppe topedo barb? Super smuk og sjov fisk 😉

FrankJ9210 — 9. juli 2015, 19:27

#2 lige pt. har jeg ikke lige set det fascinerende ved dem... 😀 Er ikke så meget til scalarer. Men ellers et udmærket forslag. 👍

#3 Godt forslag! Den er rigtig flot! Hvor mange skal man have i sådan en flok?

westermann — 9. juli 2015, 20:17

Kan absolut anbefale Torpedo barber. Har selv 14 stk i et 578 liters akvarie. De er sindsygt flotte i et stort akvarie, men du skal dog være opmærksom på at de "fylder" meget og at du ikke skal have mindre end 6 - 8 stykker. Fordelen er at de (til trods for at de er barber) er fuldstændigt fredelige overfor andre fisk - også småfisk som neon og lignende.

jacob — 9. juli 2015, 20:20

Der findes rigtigt mange barber som er helt fredelige, også over for helt små fisk. Ærgeligt at en stor gruppe af fisk, skal have et så dårligt ry, pga der findes en populær art som kan være lidt grov..

FrankJ9210 — 9. juli 2015, 22:22

#5 Westermann, jeg er også blevet lidt lun på idéen.... Men hvad mener du med at de "fylder" meget?

#6 Jacob, tilgiv mig min uvidenhed 😉 Men hvilken art er det, der er grov?

#7 Sataoperca, jeg har det lidt på samme måde med discus som med scalarer... De er flotte, men de fanger ikke helt min interesse. Jeg er nok mere til mere fyldige, "fiske-formede" fisk. Hvis jeg turde, ville jeg f.eks. få en Ellioti cichlide, eller noget i den dur...

Aakjaer — 9. juli 2015, 23:31

En trio Perle guramiere måske:)

FrankJ9210 — 9. juli 2015, 23:35

#9 aakjaer, jeps, de er også på listen! 👍

westermann — 9. juli 2015, 23:52

Hej Frank - mine er 11 -12 cm store, så alene deres individuelle størrelse gør, at de "fylder" meget.
Det er imidlertid mere deres naturlige adfærd, der fylder.
Det er en udpræget stimefisk, som bevæger sig næsten uafbrudt fra den ene ende af akvariet til den anden.

Jeg tror at den barbe som Jacob henviser til er Puntius tetrazona / Sumatra barbe /Tiger barbe.
Den er berygtet for at nappe finner på eksempelvis Guramier, Scalarer og andre langfinnede fisk.

FrankJ9210 — 10. juli 2015, 00:01

Westermann, ok... Når bare de ikke kommer i karambolage med de andre fisk. ?? men når man får et halvstort akvarie, vil man jo også gerne have nogen halvstore fisk, der er sjove og spændende at kigge på.👍

westermann — 10. juli 2015, 00:12

Helt enig - de er rigtig underholdende og de kommer IKKE i karambolage med dine øvrige fisk.
Du skal bare være opmærksom på at

1. en flok Torpedoer begrænser hvor mange andre fisk du kan have gående
2. en flok Torpedoer er så livlige, at de (ubevidst) kan stresse mere rolige fisk
3. de kræver iltrigt vand

Emil DF — 10. juli 2015, 08:05

Helt enig omkring betragtningerne mht torpedobarber. Jeg har 14 stk 10-14cm i mit 360liter og ja, de er meget aktive og søger rundt i akvariet på evig jagt efter foder. Netop mht foder synes jeg det største problem er: de er så hurtige at det er svært at fodre andre og mindre bundlevende fisk såsom pansermaller. Jeg købte 15 dyre pansermaller, men det er meget svært at fodre dem, for torpedoerne søger meget gerne foder på bunden. Løsningen er blevet noget 1mm hurtigtsynkende foder.
En anden mulighed i samme kategori er Puntius Mahecola eller Dawkinsia filamentosus, som i adfærd minder om torpedoer, men er mindre farvestrålende. Jeg har en enkelt af dem i +16cm størrelse sammen med torpedoerne, og den er bare en del af flokken.

FrankJ9210 — 10. juli 2015, 09:07

Westermann, ja er nok lidt tilbageholdende i forhold til at det er en flokfisk, så jeg skal have min. 6 stk. Tænker næsten at 350 liters bliver for lille, set i forhold til at der også skal være andre fisk deri?

Emil DF: hvad har du ellers i dit akvarie? Bare sådan for at få en pejling på, hvad sådan en flok kan gå med?

Emil DF — 10. juli 2015, 10:55

Jeg har en hel masse fisk, og nu er der sikkert mange herinde, der vil sige, at det er for mange og at det er for rodet, men akvariet kører super godt med absolut minimal vedligeholdelse og et mega baggrundsfilter. Af alle de fisk jeg har købt er det kun 10 røde neon og 1 ancistrus, der er stået af.

14 Torpedobarber
1 Puntius Mahecola
20 Rød neon
20 Rødnæser
4 gværggurami
5 alm ancistrus
4 L129
2 Rødhalet labeo
3 Finnesuger
15 Adolfoi pansermaller

Men hvis dit navn betyder, at du bor i 9210 Aalborg SØ, så er du velkommen til at komme og se mine fisk en dag, for jeg bor nemlig også i Gug :-)

FrankJ9210 — 10. juli 2015, 12:07

[citat]
Men hvis dit navn betyder, at du bor i 9210 Aalborg SØ, så er du velkommen til at komme og se mine fisk en dag, for jeg bor nemlig også i Gug :-)[/citat]

Det gør det, bor på Dionevej, og det vil jeg da enormt gerne... 👍 Det er jo stort set samme størrelse akvarie, så bestemt interessant hvordan det kan se ud...
Rødhalet Labeo, kan de godt gå med de andre algeædere? For dem har jeg også haft i overvejelserne, men droppede det fordi der i artsbeskrivelsen står at de kan være aggressive overfor "konkurrerende" algeædere?

Emil DF — 10. juli 2015, 15:42

Jo, den ene labeo er større end den anden, og den er nogle gange lidt efter den lille, og når den så er jaget væk kan den store godt lige finde på at svømme lidt efter torpedoerne. Men de er hurtigere...
De andre småfisk rører den ikke. Men jeg har mange planter og de jagter ikke hinanden mere end den almindelige rivalisering man ser mellem mange andre fisk. Så ingen skader eller det der er værre.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.