Rengøring af akvarie, hjælp!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lykkechristine — 23. april 2015, 20:49

Hej

Mit akvarie er meget, meget beskidt. Jeg har jævnligt forsøgt at skifte vand. Min bund er virkelig ulækker, og når jeg prøver at "støvsuge" den, bliver vandet voldsomt, voldsomt beskidt, fordi der kommer så meget skidt med op. Jeg fik mit akvarie af en kærestes bror, og det havde derfor været i brug et godt stykke tid da jeg fik det. Glasset er beskidt og der vokser noget lignende tyndt græs på planter og pynt. (sådan 1 cm højt). Jeg har også lige opdaget, at en pansermalle er død.. Men den render jo også rundt helt nede i skidtet :-(

Jeg har et forslag, men jeg vil gerne vide, om det er dumt. Jeg vil tage cirka halvdelen af vandet og fiskene op og samle det i en spand med en iltsten. Så vil jeg tage alle stenen op, putte dem i en si og skylle dem godt igennem med koldt vand. Så vil jeg rense glasset grundigt. Derudover vil jeg koge og skrubbe mine pynteting og skylle planterne i koldt vand.
Er det noget, der vil ødelægge noget og tror I det vil kunne hjælpe?

- En meget bekymret fiskejer, der lige har mistet en pansermalle 😐🙁

heidi48 — 23. april 2015, 21:16

Det kunne lyde som om du også har et algeproblem, når der vokser alger, falder de også til bunden og dør og danner snask.
Din rengøringsplan lyder meget fornuftig, men skyldes det alger, kan det komme igen, hvis det f.eks. står i direkte sollys eller der er dårlige rør i armaturet?
Skyldede du gruset, da du overtog det? Det kunne lyde som om, der er en masse skidt, der ligger i gruset. Når jeg skyller grus, putter jeg det i en balje eller lignende og hælder vand i og roder rundt i det, så hælder jeg det snavsede vand ud og giver det en tur til indtil vandet ikke bliver snavset mere.
Husk at alt hvad du bruger til opbevaring af fisk skal være fri for sæberester og andre kemikalier.

lykkechristine — 23. april 2015, 21:22

Tak for svar! Og jep, det vil jeg også mene :-(
Jeg ved ikke om rørene måske er dårlige.. Men akvariet står ikke i direkte sollys. Jeg har lys tændt i akvariet fra 13-22. Er det for lang tid?
Det blev ikke skyllet nej..
Okay, tusind tak! Jeg tror jeg vil gøre det på samme måde. Jeg kan se, at min anden pansermalle også ser meget sløv ud lige nu.. Men mine fire guppyer og to platyer er der gang i.
Spandende vi har herhjemme bliver desværre brugt til rengøring, så lige pt er der nok sæberester i. Men jeg tænkte at jeg ville koge noget vand og hælde over spanden et par gange?

lykkechristine — 23. april 2015, 21:23

Jeg har hørt noget med, at flere planter vil hjælpe? Er dette rigtigt? For så vil jeg da klart skaffe mig nogle flere planter når jeg har gjort gruset rent!

Zookeeper — 23. april 2015, 21:23

Din plan lyder god! 🙂
Jeg har gjort det samme med de brugte jeg har købt, og det har virket fint 😉

heidi48 — 23. april 2015, 22:07

Du kan med fordel skubbe spanden med en alm. skumgummi skuresvamp, så fjerner du de hinder af gammel sæbe og snavs, der sikkert sidder i og herefter skolder du den.

Sæt en tallerken eller lignende over, så fiskene ikke springer ud.

Efter min mening er planter altid godt, det forbedrer vandkvaliteten og giver fiskene noget at gemme sig i, det er en god ide at give lidt gødning, så planterne vokser hurtigt og udkonkurrerer algerne.

Jeg plejer også at bruge en ny skyllet skuresvamp til at skrubbe glasset og sten, pynt og andet tingeltangel 😀

Når du kommer gruset tilbage i akvariet fylder du vand forsigtigt i, du kan evt. stille en lille tallerken i bunden, så det ikke hvirvler op igen.

Når du lige har fyldt vand i er det uklart, men allerede efter et par timer plejer det at være bedre.
Du skal fodre sparsomt eller slet ikke fodre de første dage.

Hvis du er mere end 4 timer om det, skal du sætte din pumpe til at køre i en spand med vand ellers slår du de virksomme mikroorganismer ihjel.

Zookeeper — 24. april 2015, 10:47

Heidi, når nu du siger gødning, hvad bruger du?

For de Hornblad jeg fik af dig, er bare SÅ flotte i forhold til mine....

Jeg - eller dvs. min mand - har opfundet den snedigste måde, at fylde sand/grus i akvariet, når der er vand i - uden det sviner vandet helt vildt til! Samtidig kører pumpen, så der går ikke længe, inden vandet er rigtig fint igen. 🙂

lykkechristine — 25. april 2015, 21:02

Tusind tusind tak Heidi! 🙂

Jeg skyllede stenene i koldt vand. Jeg brugte en ting vi bruger til at rengøre vores kogeplade for at fjerne algerne på selve glasset, og så brugte jeg en tandbørste for at gøre mine to pynteting rene 🙂

Jeg gav dem en lille smule mad i dag, da de heller ikke fik i går. Men ikke mere, end at de spiste det hele med det samme 🙂

Jeg lagde en iltsten ned til dem i spanden, hvori de var i halvanden time cirka.

De har fået en del nyt vand, nok 70 %, så jeg har givet dem nogle auqalife og noget andet biologisk noget, som skulle nedbryde nitrit og ammonium og give bedre levevilkår for de bakterier, som skal være der. Så håber jeg, at mine fisk endelig får det godt og at jeg er færdig med alger! 🙂

heidi48 — 26. april 2015, 04:40

Så krydser jeg, alt hvad jeg har og håber det går godt ellers skriver du bare igen 🙂

Zookeeper — 26. april 2015, 17:40

Du behøver nu ikke alle de "kemikalier" - de 30% "gammelt vand" er nok...
Der burde bestemt ikke være nitrit i drikkevandet i hanen - for det må der slet ikke være! Vandværkerne tjekker netop for nitri, fordi det også er giftigt for os.

Men det er bare min mening....
Du skal gøre det du er tryg ved 👍

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.