100L akv - fiske valg og lidt andre opstarts spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

temba — 2. februar 2015, 16:11

Hej alle,

Efter en del tid siden jeg havde et bette 40L akvarie har jeg lige fået en brugt et af slagsen ind ad døren.

Den kom med sort/rød grus, rødder, diverse sten, pumpe og net. Varmelegeme bliver købt samt et termometer og magnetisk algefjerner dims til glasset.

Akvariet kommer til at køre med tændt pumpe (og planter i) i en uges tid inden fisk bliver købt.

Jeg forestiller mig følgende fisk skal i baljen og vil høre om de passer sammen, både mht temperatur og temperament. Farver er ret vigtige da det er også for mine 2 og 4 årige drenge.

2 forskellige stimer neonfisk á 10 stk hver
4-5 kampfisk
3 sugemaller
10 kuhli ål
5-10 mollies
3-8 tetraer - ved ikke hvilke endnu
rejer
Nogle balihajer hvis de passer ind - men desværre er de længst nede på listen

Andre I kan anbefale som er pænt farverige - stimefisk eller ej

Vedr plantevalg, er der nogle som er bedre end andre til disse fisk?

Andet jeg har overset?

På forhånd tak derude 👍

MSV — 2. februar 2015, 16:31

Jeg vil anbefale at kigge på artsbeskrivelser her på siden. Der vil du kunne finde en masse brugbar information.
Dog vil jeg sige med det samme: Stryg balihajerne fra listen. De bliver alt for store til akvariet.

Det næste er akvaristens mareridt: Begræns dig til få arter 🙂
Pt. er din liste med fisk alt for mange i forhold til akvariets størrelse. Hvis du skulle have alle de fisk sammen, skulle du nok hellere skaffe et 325+ liters 😉

Start ud med få fisk ad gangen, når akvariet har kørt de sædvanlige 14 dage.

Hvis du vil have success med planter, så få lagt et lag bundlagsgødning under gruset inden, du starter akvariet op. Så kan du vælge og vrage blandt de fleste slags planter 🙂
Start gerne ud med nogle hurtigtvoksende planter så som vandpest og hornblad. De er med til at fjerne overskydende affaldsstoffer i akvariet, som der vil være en del af i opstartsfasen. Du kan altid skifte dem ud med nogle andre planter om et par måneder, når akvariet er kørt godt ind.
De fleste slags cryptocoryner er nemme at have med at gøre, og dem er der mange forskellige af 🙂
Hvis du vælger, at have kampfisk, vil det være en god idé med lidt muslingeblomster i overfladen - de må dog ikke dække hele overfladen, da kampfiskene skal have adgang til at trække vejret.
Tag gerne et kig på tropica.dk i deres planteliste. Så kan du bedre få et overblik over, hvilke planter, du kunne tænke dig 🙂
Husk trærødder til sugemallerne 😉

Eagleauster — 2. februar 2015, 17:02

Hej og velkommen til 🙂

Jeg tror, du skal droppe kampfiskene. De kan være meget svære at få til at fungere med hinanden, og da du gerne vil have godt med fisk, bliver der alt for lidt plads i akvariet. Husk også at molly'er er flinke til at yngle, så der kan hurtigt blive trangt. Hvis du vil have maller, skal din bund være fint grus eller sand.

Og så har jeg for nylig læst i en anden tråd, at neonfisk kun stimer, når de ikke er trygge. Dvs. at de (forhåbentlig) vil holde op med at stime, når de har fundet sig til rette i dit akvarium, så hvis det er en fiskestime, der fascinerer dig, skal du måske kigge på nogle andre arter.

I det hele taget lyder det lidt voldsomt, med det antal fisk, du har tænkt på. Et akvarium kan sagtens være underholdende at kigge på, selvom det ikke er fyldt op med fisk. Jeg har selv en kampfisk og rejer i 54 liter, og det er ikke kedeligt. 😀

westermann — 2. februar 2015, 17:04

#2 - særdeles fornuftigt indlæg !

Kære trådstarter #1,
Læs MSVs indlæg meget omhyggeligt og ret dig efter det, der står!

Der er ALT for mange fisk til den størrelse akvarie !!!
De to forskellige stimer neon vil meget hurtigt blive til en stime
Fem kampfisk i samme lille akvarie er det samme som at bede om problemer !

westermann — 2. februar 2015, 17:07

#3 Du behøver ikke at have sandbund eller fint grus for at holde sugemaller.

Eagleauster — 2. februar 2015, 18:34

[citat]#3 Du behøver ikke at have sandbund eller fint grus for at holde sugemaller.[/citat]

Jamen så skal du bare se bort fra den kommentar, trådstarter 👍

Jeg har ikke maller, og skal aldrig have dem, men har bare læst flere gange, at de har nogle hår på undersiden, som kan slides af, hvis underlaget er for groft, og at mange mallemennesker anbefaler et fint underlag. 🙂

temba — 2. februar 2015, 18:39

Tak for jeres fine svar, ærgerligt med så "få" fisk men et skridt ad gangen.

Tjekker linket og når planterene og vandet er klar har vi forhåbentligt en kortere men god liste over fisk.

Vender helt sikkert tilbage når der er læst lidt mere om det hele.

God aften derude.

ThomasBallerup — 2. februar 2015, 19:07

Hvor i landet er du fra, skriv evt by i din profil.

Der er tit ret mange der har lidt for meget af lige netop det du kan bruge.

westermann — 2. februar 2015, 21:12

#6 ..tror du blander pansermaller (corydoras) og sugemaller sammen 🙂

Eagleauster — 2. februar 2015, 21:17

[citat]#6 ..tror du blander pansermaller (corydoras) og sugemaller sammen 🙂[/citat]

Det gør jeg! Maller er maller and them are uglys. 😉

westermann — 2. februar 2015, 21:22

....det kan du ikke mene 🙂
Jeg har (blandt mange andre) et par af disse - og grimme synes jeg ikke er det rette ord

Eagleauster — 2. februar 2015, 21:36

[citat]....det kan du ikke mene 🙂
Jeg har (blandt mange andre) et par af disse - og grimme synes jeg ikke er det rette ord

[/citat]

Helt ærligt, så er jeg faktisk smadder bange for dem! *blink*

westermann — 2. februar 2015, 21:39

😀:D:D:D

temba — 3. februar 2015, 11:12

Profil er nu opdateret 🙂

Jeg har fået læst en del og mangler fortsat en del svarende til nogle fulde bind af Ringernes Herre 😛

Jeg er ikke interesseret i at gøre noget videre for evt yngel og bliver de spist af de andre fisk, er det fint med mig - hvis børnene mener anderledes har jeg blot endnu en grund til akvarie nr 2 😉

Een ting jeg har lagt mærke til er devisen 1cm fisk per liter vand. Dvs jeg har ca. 100cm at gøre godt med og f.eks 15 neonfisk på 3cm "bruger" 45L vand. Ud fra min liste vill ejeg p.t. skulle nøjes med f.eks 15 neonfisk, 4 kampfisk og 7 kuhliål - giver ca. 103cm. Det er bare trist!!! 🙁

Da jeg naturligvis endnu ikke kan komme væk fra alle de fisk jeg egentlig kunne tænke mig, vil jeg høre om devisen egentlig også inkludere fisk/krebs som f.eks sugemaller, kuhli ål, rejer og snegle? Og kan jeg f.eks erstatte sugemaller og kuhli ål med flere rejer/snegle?

Det er da godt nok et smukt eksemplar!
[citat]....det kan du ikke mene 🙂
Jeg har (blandt mange andre) et par af disse - og grimme synes jeg ikke er det rette ord

[/citat]

Wision — 3. februar 2015, 11:42

Efter min mening er 1 cm fisk per liter vand absolut maksimum (endnu færre fisk, hvis man vælger territoriale typer). 100 liter vand er ikke meget, så ja, 15 neonfisk, 4 kampfisk og 7 kuhliål + evt. dværgsugemaller og rejer, så er det bestemt fyldt op. Ville dog droppe kampfiskene, de er generelt alt for aggressive til et selskabsakvarium. Så hellere nogle guppyer, hvis det er fordi I gerne vil have flotte farver.

ThomasBallerup — 3. februar 2015, 11:43

>Helt ærligt, så er jeg faktisk smadder bange for dem!

Det kan jeg godt forstå, jeg har i hvertfald mindst en ret stor Ancistrus jeg helt sikkert ikke vil have op i hænderne,
Den har kæmpe store skarpe spidse pigge på hver side af hovedet, og de kommer frem når den er sur eller vil skade nogen !
Da vi skulle flytte den via net, sad disse pigge fast i nettet, så det var drøn svært af få den ud, De kan også sagtens stikke hul på plast poser, det er helt normalt at se vandet piple ud når man putter dem i poser,
nok derfor at folk der ved lidt om det, oftere transportet ancistrus typer i plast spande :-)

Men flotte er de, og sjove at se på.

Tempa, du skriver :
Dvs jeg har ca. 100cm at gøre godt med
og f.eks 15 neonfisk på 3cm "bruger" 45L vand.
Ud fra min liste vill ejeg p.t. skulle nøjes med f.eks 15 neonfisk, 4 kampfisk og 7 kuhliål - giver ca. 103cm.
Det er bare trist!!! 🙁

LÆS nu venligst hvad folk skriver længere oppe angående Kampfisk !!
og her er endnu et godt gratis råd : start aldrig med neon fisk
men noget der er meget lettere at holde liv i uden de bliver syge.
Kuhli år er i øvrigt også noget værre bøvlet noget at holde raske og liv i,
kræver også at dit akvarie er godt kørt ind, så den bør du også springe over i starten.

ThomasBallerup — 3. februar 2015, 11:47

fedt du fik opdateret din profil, jeg bor i Ballerup og køre direkte igennem Farum 2 gange om dagen,
jeg har noget du gerne må få helt gratis,
da man ikke må købe eller sælge via dette forum (man skal bruge salgs sektionen)
kan du skrive via privat besked eller ringe på 51 56 92 21

MSV — 3. februar 2015, 13:40

Jeg kan godt forstå, at du er bange for dem, Eagleauster. Jeg har stukket mig på piggene fra en ancistrus, og det gør pænt ondt.. Og så er de fleste pansermaller udrustet med pigge i hhv. rygfinne og brystfinner, som er giftige (meget mildt, men kan stadig gøre ligeså ondt som at blive stukket af en hveps).
Så jeg har lært min lektie: Aldrig forsøg at "man-handle" en ancistrus eller pansermalle 😛

Men for at komme tilbage til emnet i tråden, så er 100 liter ikke meget at gøre godt med, hvis man gerne vil have en del fisk. 1 cm per liter vand er efter min mening en rigtig dum regel. I USA hedder det 2,5 cm fisk per 4 liter vand, så det er meget med forskel alt efter, hvor man kommer fra. Man skal i stedet se på adfærden hos den enkelte fisk og deres behov og holde sig til få fisk.
I et 100 liters akvarie, ville jeg nok nøjes med 10 neon, en trio (måske 4) af ungefødende tandkarper og lidt til bunden (2-3 ancistrus eller 5 kuhliål). Rejer og snegle kan man putte i, som man lyster, da de ikke tager ret meget plads.

Eagleauster — 3. februar 2015, 14:31

Haha, er glad for, at ikke alle synes, jeg er skruptosset! 😀

Har aldrig brudt mig om dem. Da jeg var barn, havde vores naboer et akvarium med blandt andet en malle. Den hed aldrig andet end "grimfisken", når jeg omtalte den. I dag skal jeg under ingen omstændigheder have hænderne i et akvarium med nogen typer af maller (de der dværgpansermaller er ikke så slemme, men er stadig forbeholden 😉). Min moster har derfor også fraskrevet sig muligheden for at få min hjælp til akvariet, idet hun har fået en gigantisk malle, som altid gemmer sig, for pludselig at springe frem og råbe "BØ!" *blink*
Kan virkelig bare ikke lide dem! *doh* 😛

Til trådstarter:
Måske skal du bare købe et større akvarium med det samme. 😉 Det virker, som om antallet af fisk betyder meget for dig, og selvom 100 liter er mere end 54, er det stadig hurtigt fyldt op. Rejer kan du have i hundredevis uden problemer, så hvis det er en mulighed for dig at droppe nogle af arterne til fordel for rejer, er du jo nået et lille stykke længere med hensyn til at begrænse dit valg af fisk. 🙂 Siger stadig: gå uden om kampfisken. Hvad med guppyer? Dem vil dine børn garanteret have stor glæde af at kigge på! 🙂

temba — 3. februar 2015, 14:40

Godt min tråd har udløst psykisk lettelse for nogle 😀

Klart vil jeg gerne have et større akvarie men kæresten har lige i dette tilfælde sat en stopper for det.

Efter at have talt med Thomas tidligere i dag, lægger jeg ud med nogle Amano(?) rejer indkøbt i dag og så nogle Cherry rejer og guppy'er fra Thomas når akvariet er klar til fisk. Og så et par tun i for at rense ud i guppy'erne inden "rigige" fisk kommer i 😛 just kidding! Når alt klapper, får vi også nogle maller og ser det an. Ærgerligt de kampfisk ikke lige har plads nok hos os lige nu 🙁 da de var farmands højeste ønskefisk på listen.

Tak alle for jeres input 👍

Zookeeper — 3. februar 2015, 14:53

Enig med de andre!
Drop de Kampfisk! De hedder Kampfisk af en årsag 😉
Få i stedet nogle flotte guppy'er, de ser flotte og farverige ud! Det bliver børnene glade for:)

Og til de "malleforskrækkede": Jeg er vild med mine maller, og dem "manhandler" jeg uden problemer:P

Eagleauster — 3. februar 2015, 15:04

[citat]Godt min tråd har udløst psykisk lettelse for nogle 😀

Klart vil jeg gerne have et større akvarie men kæresten har lige i dette tilfælde sat en stopper for det.

Efter at have talt med Thomas tidligere i dag, lægger jeg ud med nogle Amano(?) rejer indkøbt i dag og så nogle Cherry rejer og guppy'er fra Thomas når akvariet er klar til fisk. Og så et par tun i for at rense ud i guppy'erne inden "rigige" fisk kommer i 😛 just kidding! Når alt klapper, får vi også nogle maller og ser det an. Ærgerligt de kampfisk ikke lige har plads nok hos os lige nu 🙁 da de var farmands højeste ønskefisk på listen.

Tak alle for jeres input 👍[/citat]

Jeg forstår godt din fascination. Jeg elsker min lille kampfisk. Han er så bevidst om, hvad der foregår i og uden for akvariet, og det er så skønt at kigge på ham, når han er rundt og inspicere sit kongerige. Somme tider går han helt i stå, fordi han skal observere en reje på meget tæt hold! 😉

Det lyder, som om du kommer godt fra start nu. 🙂 Har selv været heldig og fået både rejer og guppyer hos Thomas. Guppyerne er flyttet igen, men jeg elsker bare mine rejer! (Og dem var jeg faktisk også forbeholden for, før jeg fandt ud af, hvor kære de er)

Hvis du på et tidspunkt får muligheden for et akvarium til en kampfisk, så giv den ordentlig plads til at svømme rundt på! Det får du så meget mere adfærd ud af, og ikke mindst en fisk, der trives. 😉

[citat]
Og til de "malleforskrækkede": Jeg er vild med mine maller, og dem "manhandler" jeg uden problemer:P[/citat]

Gør ingen forskel! Det er monsterfisk! 😛

RiggWelter — 3. februar 2015, 15:07

Jeg kan se, mange skriver, at guppy'er er flotte og farverige. Og det er da rigtig, at det er de fleste hanner. Til gengæld, så er de fleste guppy hunner bare kedelige grå (ved godt, at der er enkelte "race" guppyer, hvor hunnerne også har farve)

Jeg vil foreslå platyer i stedet for. Her har både hanner og hunner farve, og de kan fås i mange forskellige farver.

Sugemaller skal du kun have, hvis du synes de er flotte eller sjove. Det er ikke et krav, at man skal have sugemaller i et akvarium. Og jeg vil stille stort spørgsmålstegn ved deres rengøringseffekt.

ThomasBallerup — 3. februar 2015, 16:58

jeg har det bare lidt sådan, at man bør starte med simple og billige ting
så bliver skuffelserne ikke så store hvis noget går galt,
så jeg plejer at give en stak af mine fodder fisk til folk der lige er startet,
så kan de lære og lege med dem, det er den samme type visdom der skal til for at holde liv i dem,
som det er med dyre og fine fisk.
Hvis ingen dør og de ligefrem vokser og formere sig, kan man sten sikkert give dem vidre til andre nye,
eller give dem tilbage til mig, hvis man skulle blive træt af dem, eller ville prøve nye udfordringer med andet,
nu da akvariet er kørt til og alt er godt og stabilt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.