Laetacara dorsigera.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

maistro — 14. januar 2015, 16:44

Har købt 2 stk. Laetacara dorsigera og har vel haft dem i 1 1/2 måned. Den største af dem formodede jeg var en han og den mindre jeg købte, håbede jeg var en hun. Spændende bliver det om det så ender med at være et par. Mit spørgsmål går på, at efter jeg har fået co2 tilsluttet akvariet opholder den store sig næsten konstant omme bag ved co2 stigen. Den kommer kun frem når den skal have noget at spise og når andre fiske kommer for tæt på den, og skal jages væk fra dens selvvalgte hjørne. Den som jeg håber på er hunnen, men er ikke sikker, jager den store ikke sådan væk, men alle de andre bliver jagtet væk, bare de er i nærheden af co2 stigen. Den som jeg håber er hunnen, den tøffer bare stille og roligt rundt i akvariet. Kan det være, at hannen prøver at imponere hunnen, hvis det altså er et par. Hannen er næsten konstant sort på næsten hele kroppen - se billedet og undskyld den lidt dårlige kvalitet, men når jeg nærmer mig akvariet, står den og ryster sig, nærmest som for at få mig til at gå væk, så den kan komme om på den anden side af co2 stigen. Det har være super svært at tage et billede af den. Tror han har haft den sorte farve næsten konstant i 3 uger. Hvad skyldes denne adfærd ??

maistro — 15. januar 2015, 21:52

Er der ikke nogen som kan hjælpe eller give en forklaring på denne adfærd ? Gerne nogle som kender til fiskene, som enten har eller har haft dem. På forhånd tak.

Sjagge — 22. januar 2015, 17:37

Her er billeder af mine:

Hannen, har længere og mere spids rygfinne

Hunnen er mindre

De er ingen af dem der har været så mørke som din og de gemmer sig ikke.

Sjagge — 22. januar 2015, 17:39

Jeg har ingen erfaring med CO2. Har du prøvet at fjerne CO2?

cherio — 22. januar 2015, 21:16

Den sorte farve hos Laetacara, får de som regel som ungfisk i situationer hvor de enten skal puste sig op, eller er utrygge. Deres normale flotte farver optræder ikke så meget i starten af deres liv. Jeg har haft dem af flere omgange, og synes efterhånden jeg kender fisken nok til at se det mønster. Når de bliver ældre får de mere detaljerede udfarvninger, og bliver meget smukke. Som 4 skriver- prøv at fjerne dit CO2...

Her er det akvarie jeg sidst havde dem gående i, hvor de også ynglede.

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1562695

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.