Hvorfor gør man sådan?

Hvorfor holder man egentlig så mange cichlider i forhold til akvariets størrelse når det gælder Malawi og visse Tanganyikacihlider? Jeg har forstået at det er fordi at de så opgiver at reivr pga at der er så mange andre fisk, men hvorfor gø man sådan med netop disse fisk? Med mellemamerikanere og sydamerikanere gør man det jo ikke... Kan man overhovedet bruge dette princip med cichlider fra Syd og mellemamerika og er det egentlig ikke synd for fiskene?

Det har nok noget at gøre med graden af aggressivitet. Sydamerikanere er jo vildt meget for tvekampe til døden og sådan noget, det er Malawi- og Tanganyika-cichlider ikke helt. De har en hakkeorden som de indordner sig efter - efter at have slåsset lidt om rangordenen. De slås meget sjældent til døden, men det KAN ske af og til, fordi taberen kan ende med at være for afkræftet. Det er nok en del af forklaringen.

For det andet er der tit masser af planter og rødder i et sydamerikansk akvarie som tager en stor del af pladsen og derfor kan man ikke have samme antal fisk, som i et Malawi/Taganyika-akvarie - som oftest er dekoreret med sten for det meste.

Håber ovenstående kan bidrage til et svar?

Mvh. Kim Isdal

#1 Amerikaner kan man oså havde et pænt antal af, hvis akvariet er stort når.
Den største forskel er når den, at de skal havde plads til af forsvare deres unger.

Mvh Tove

#2 Ahh, den holder nu ikke helt. Alle jeres moduler og baggrunde fylder nu også :e
#3 Nåja, selvfølgelig. Jeg tænkte ikke lige på at de passer deres unger på forskellige måder...

Men alligevel - tror i ikke også det er lidt tradition. Man har gjordt sådan med de afrikanske sø cichlider så længe så det ansees korrekt og rigtigt? 😉

Kender ikke så meget til Amerikanere - men kender en hel del Tanganyika og Malawicichlider som til gengæld - har behov for at forsvare et yngleterrietorie - der kan man sagtens komme til kort i et 960 L.

Efter min mening kan man ikke bare skære cichliderne i hverken Malawi eller Tanganyika søen over en kam. Det er ligeså individuelt - som det sikkert er inenfor Amaerikanerne - indenfor hver art. Selv enkelte individer indenfor hver art er der forskel på. Bare se hvad folk skriver om deres fisk i de forskellige debatter. De opfører sig ikke altid i henhold til - hvad den gængse mening/erfaring er - om lige netop den art. Går du ind og nærlæser på de enkelte arter - er der jo også dem der holdes bedst i flok - og så er der dem der holdes bedst som par/trio.

Beklager - men man kan ikke kort og entydigt svare på dit spørgsmål.

Vi har i det sidste 1 1/2 år haft omkring 120 malawi fritsvømmere/sandsild under opvækst i et 960 L akvarie. Der har vel gået 6-7 forskellige arter. I dag er der efter en hård prioritering 18 stk. tilbage -fordelt på 3 arter. 6 stk. af dem er VF Lethrinops - med en størrelse på omkring 16-17 cm.

Lethrinops siges at være en fredelig/blød fisk - som man skal passe på ikke at sætte for hårde fisk sammen med. DET har vores VF'ere ikke lige læst. Hannen er barsk - og styrer alt hvad der svømmer rundt i baljen. Han har allerede taget livet af en anden stor VF lethrinops han. Nu går der en han mere tilbage - det går tåleligt - men hvor længe den nu underdanige han kan klare det - ved vi ikke.

Det skal lige nævnes at hans hunner er ligeså slemme. Det er barske damer - som ikke finder sig i noget som helst.

De har før gået i et artsakvarie på 576 L (5 fisk) - og der var problemet nøjagtig det samme - dog uden 2 konkurrende hanner. Efter sammensætningen i vores 960 L (ca. 400 L mere end hvad de 5 fisk kom fra) blev alt som før - nu er der bare mere plads at udfolde sig på.

Derudover holder vi Tropheus efter kaos-princippet af den årsag at det for os virker. Der er slagsmål - men de "pelser" ikke hinanden i stor stil. Vi har indtil nu ikke haft akvarie kapaciteten til at afprøve at holde Tropheus under andre forhold - i små grupper - men efterhånden har vi så mange Tropheus - og har da lidt akvarier på vej - som man evt. kunne lave nogle eksperimenter med. Men det er ikke lige det projelt der står og banker på døren her i huset.

Vi har tidligere holdt 4 forskellige Mbuna arter efter kaos-princippet (omkring 70 stk.) Det fungerede upåklageligt - havde måske 5 hanner som gik uden farve (var prygel-knapper) men det var igen efter hvad man "normalt" gjorde med lige netop de arter vi havde.

Jeg tror man skal have et par år på bagen som akvarist - når man taler malawi eller Tanganyika - før man begynder med de helt vilde eksperimenter. Man starter men nogle nybegynderfisk som man holder efter "foreskrifterne". Senere engagerer man sig måske i specifikke arter - og er villig til at afgive akvarieplads til eksperimenter - henimod at holde fiskene på en anden måde end man "normalt" gør.

Om det er synd for Malawi eller Tanganyika cichliderne - skal jeg ikke være dommer over - men jeg synes godt nok det var synd for den Lethrinops han - som vi måtte kappe roen på forleden dag. At se så smuk en fisk langsomt sygne hen pga. stress over konstant at være forfulgt var ikke specielt morsomt.
Han havde måske haft en større chance - hvis alfa-hannen i akvariet havde haft en ordentlig røvfuld andre individer at beskæftige sig med - istedet for hele tiden at koncentrere sig om en konkurrent af egen art.

Mvh
Yvonne

Man kan gøre det samme med amerikanske cichlider. Se bare på nogle af de amerikanske akvariesider.
Når det er mere almindeligt at bruge kaos-metoden ved afrikanske cichlider her i Skandinavien, er det nok dels et spørgsmål om tradition (eller måske snarere mangel på samme), men også fordi man ikke taber så meget ved at gøre det ved dem,som når man gør det ved amerikanere. Hvis man ser nærmere på sagen, opdager man, at det næsten udelukkende er mundrugere det går ud over, og ikke substratlegere, der har omtrent samme adfærd som deres amerikanske modstykker.
Jeg er iøvrigt ikke ubetinget enig i, at amerikanere generelt er mere aggressive end Afrikanere. Tropheus er betydeligt vanskeligere at holde få sammen, end de fleste amerikanere. Om det er "rigtigt" at bruge kaos-princippet, er der ikke noget entydigt svar på. Min egen holdning er, at man kan få nogle fine akvarier ud af det ved Mbuna og Tropheus, men ikke ved fritsvømmere og sandsild.
Mvh. Kim

#6 Ja der kunne nævnes masser af cichlider fra både Tanganyika og Malawi søen som er ekstrem aggressive - og hvor det kræver sin akvarist - at få tingene til at gå op i en højere enhed - for at give fiskene optimale betingelser i akvarierne.

Som før nævnt - er det muligt at Malawi og Tanganyika cichliderne ikke har efterfølgende yngelpleje - som Amerikanerne - men til gengæld kræver en hel del af dem - store territorier under legen - det skal man ikke glemme i denne sammenhæng.

At så Mbuna gruppen og Tropheus gruppen kan yngle på et meget begrænset område - er ikke ensbetydende med at alle arter fra disse søer kan gøre det - tværtigmod.

Mvh
Yvonne

I Malawisøen er det ikke ualmindeligt at der ved klippekysten går op mod 100 individer pr. kubikmeter. Det er netop årsagen til at de alle er mundruger.
Vh
Jakob

Tak for svarene allesammen 🙂