Kampfisk og guppyer - adfærdsspørgsmål
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Eagleauster — 12. december 2014, 09:31
Min kampfisk er meget rolig, hvilket jeg jo er glad for i forhold til freden i akvariet, men jeg er begyndt at blive bekymret for, om han er "for" rolig, og om det skyldes guppyerne. Der er ingen, der jagter hinanden, og hans finner er helt intakte, så det er ikke fordi, guppyerne er efter ham, men ved fodringstid, er de ret dominerende, og det virker, som om kampfisken holder sig tilbage, hvor jeg havde regnet med, han ville markere sig som "chefen". Det er ikke, fordi han er bange, mere som om han ikke rigtig "kan komme til" for guppyerne, som drøner rundt efter maden.
Han virker umiddelbart, som om han har det fint nok. Han synes, rejerne er spændende at kigge på, og han er specielt glad for filterpumpen, som han opholder sig meget ved. Jeg har noget riccia-mos på en rod i toppen af akvariet, som han nogle gange prøver at putte sig ind i, og han er rundt i alle hjørner for at holde øje. Han er stadig ikke helt sikker på mig, men det tager jeg, som det kommer.
Jeg har hele tiden sagt, at det var et eksperiment med guppyerne, og at de måtte væk, hvis det ikke fungerede. Dog havde jeg kun overvejet, at det kunne blive et problem hvis kampfisken var for aggressiv. *uhh*
Er min bekymring for min kampfisk berettiget? Jeg har ingen ambitioner om, at han udvikler sig til en killer machine 😉, men han reagerer end ikke på sit eget spejlbillede, og jeg vil ikke risikere, at han ender som en kuet fisk.
YohjiB — 12. december 2014, 10:10
Som sagt, jeg ved ikke så meget om det, men jeg ville sige at han var blevet syg, selvom der ikke var nogen synlige tegn på det.
Men prøv at læse lidt om diverse sygdomme og se om du kan finde nogle tegn, så du ikke ender med en død kampfisk som jeg gjorde*skeptisk*
Eagleauster — 12. december 2014, 11:11
heidi48 — 12. december 2014, 17:02
heidi48 — 12. december 2014, 17:03
Eagleauster — 12. december 2014, 17:47
heidi48 — 12. december 2014, 19:51
De 3 opholder sig tit ved pumpem, de bruger den som en slags rutchebane, de svømmer ind i strømmen og lader sig drive ud i akvariet, de andre to gider ikke.
Eagleauster — 13. december 2014, 08:32
Jeg lader guppyerne blive indtil videre, og holder øje med, om tingene udvikler sig. Der kommer nok unger på et eller andet tidspunkt. Er spændt på, om det vil fremprovokere lidt jagtinstinkt hos ham, og nervøs for, om flere fisk i akvariet vil stresse ham. Hvis han har det så godt, som han kan have det, og det bare er hans personlighed, er jeg glad 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.