Kampfisk sammen med selskab fisk?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Zebraciclider — 25. november 2014, 14:45
Jeg har haft en kamp fisk i 1 månedens tid og ville høre hva han kan gå sammen med.
Han går i 54 l sammen med en sugemalle lige nu men ville gerne have nogle flere fisk i.
Hilsen Line
jklitgaard — 25. november 2014, 14:55
Han kan gå sammen med flere forskellige selskabsfisk bl.a rød neon, glødelystetra, zebrafisk etc. Det eneste du ikke må komme ned til ham, er en anden kampfiskehan. Så går det galt. Hvis du vil have hunner i, så anskaf dig min 2, da kampfisk hanner kan være nogen børster. 54 ltr. er ikke en overvældende tank, men der kan dog godt være flere end de 2 fisk du har gående.😀
God fornøjelse.
Vh
John
Zebraciclider — 25. november 2014, 16:03
Kan ham gå sammen med guppy?
heidi48 — 25. november 2014, 18:11
Zebraciclider — 25. november 2014, 22:19
Sølz — 25. november 2014, 23:59
En kampfisk (Betta Splendens) kaldes ikke uden grund – en kampfisk. Det er vigtigt at huske. Der er rigtig meget godt ved at have en kampfisk. De er smukke og findes i en stor variation i farver. Nogle af dem kan blive håndtamme osv. Du bør ALTID læse på artsbeskrivelserne INDEN køb af fisk m.h.p. at undgå fejl, at undgå de værste problemer og undgå stressede fisk. Dette gælder også for kampfisk. Undgå den klassiske fejl med at anskaffe fiskarter uden at vide, hvad det er for et levende væsen, du har købt med hjem.
Der er ikke er nogen andre fiskearter, som en kampfisk "sagtens" kan være i akvarium sammen med som skrevet i #2.
Du kan godt være så heldig, at en kampfisk kan være i samme akvarium som andre kampfisk/andre fiskearter, men det er bestemt IKKE noget, du som en selvfølgelighed kan forvente er muligt. Både hanner og hunner kan være aldeles uegnede til at være i samme akvarium som andre fisk i det hele taget. Der findes dog nogle kampfisk, der er fredelige og som trives fint sammen med andre fisk. Du kan også risikere, at en ellers fredelig kampfisk - pludselig og uden synlig årsag - bliver aggressiv over for de fisk, som den har været i akvarium med uden problemer.
Det er derfor altid et "lotterispil" om den/de kampfisk, man vil købe med hjem, nu også egner sig til at leve sammen med andre fisk. Forsøg at danne dig et indtryk af det ved at se på kampfiskens adfærd over for andre fisk ved at købe nogle få andre. Accepterer den de øvrige fisk, kan dette muligvis være en indikator på, at du så kan være så heldig, at den kan være i et akvarium med flere andre fisk hjemme hos dig selv.
Det er dog et forsøg værd; jeg har selv en kampfiskehan gående i et langt 102-liters akvariet med masser af gemmesteder og planter sammen med en del andre fisk - se min profil. Under alle omstændigheder, at bør du altid have mulighed for en anden placering af enten kampfisken eller de fisk, som den ikke kan være i akvarium sammen med, hvis du er uheldig.
En del kampfiskehunner er langt mere aggressive end hannerne. En/flere hunner kan sagtens jage en han så aggressivt, at han dør af det – eller de flår finnerne af ham. VIGTIGT: Der er ALDRIG nogen sikre løsninger med kampfisk - og det er altid en god ide at have alternative placeringsmuligheder for enten kampfisken/de andre arter, hvis det går galt.
Introduktion af kampfisk til en ny flok fisk - eller ved køb af nogle hunner til en han - skal planlægges ordentlig for derved at have den største chance for success. Det bedste er at sørge for, at de allesammen introduceres til akvariet på samme tid. Hvis en/flere af kampfiskene har været i akvariet først, så fjern dem. Flyt om på planter, dekorationer, flyt pumpen osv., således at akvariet fremstår som nyt for alle fiskene. Lad så både de "gamle" og de nye fisk komme i akvariet samtidigt – det vil give dem et fælles stressniveau, og ingen har gamle territorier, der skal forsvares. Det vil øge dine chancer for et godt resultat.
Akvariet til et miks med en kampfisk sammen med andre arter bør indrettes med mange/store planter, stenhuler (ingen skarpe kanter) osv., således at kampfisken/de andre fisk kan gemme sig/har noget at svømme rundt om og inspicere for evt. “ukendte fjender” – husk det er en kampfisk, du har.
Hvis du ønsker 1 han og/eller flere hunner sammen, er det meget nødvendigt, at akvariet er på min. 54 liter - du skal også huske på, at akvariet skal være godt tildækket, da en del kampfisk er gode til at springe ud af akvariet.
westermann — 26. november 2014, 00:35
Zebraciclider — 26. november 2014, 10:41
Sølz — 26. november 2014, 10:44
#8
lyder godt:)
jklitgaard — 26. november 2014, 10:55
Den kan gå med andre selskabsfisk, har jeg selv prøvet indtil flere gange, uden der sker noget ved det.
Labyrintfisk, som kampefisken er, ynder flydeplanter eller andet tæt overfladevegetation. Det er også her han bygger skumreden.
Lidt om den biotop de kommer fra;
Biotop: Betta splendens lever i tilgroede bække og damme med meget langsomt flydende vand, som f.eks lav vandede rismarker, stillestående søer, forurenede vandløb, og andre typer af områder, med lavt iltindhold i vandet.
Stenhuler??
En ting har Sølz dog ret i; undersøg hvad det er for en art du påtænker at tage med hjem, inden du køber den. Du kan læse dig til mangt og meget på nettet Line.
Zebraciclider — 26. november 2014, 11:38
jklitgaard — 26. november 2014, 11:44
God fornøjelse med projektet.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.