LED-lys for dummies!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kong Triton — 3. oktober 2014, 13:04

Hej allesammen

Jeg er gået hen og blevet små-forelsket i de smukke Sommerfuglecichlider, så er begyndt at pusle med tanken om at starte et akvarie op til sådan et par.
Planen er, at jeg vil invistere i et Juwel Rio 125 med tilhørende skab, da jeg synes det er et rigtig fedt design. Indretningen i akvariet bliver med et stort hulesystem i midten, bestående af sten og rødder på en flamingoplade, og så skal der være en masse planter i baggrunden og i siderne. Det bliver med bundgødning fra akvariegødning.dk og sort Dennerle kristal-kvartsgrus, 1-2 mm, kombineret med lidt andet sort grus i en lidt større størrelse, som jeg har liggende i forvejen, til midten med hulesystemet.

Det bliver noget med, at jeg køber tingene lidt ad gangen; først skabet den ene måned, så akvariet den næste osv. Har ikke penge til at købe det hele på én gang! 😉
Her er min foreløbige indkøbsliste:



Der er selvfølgelig ikke skrevet fisk og planter på endnu, da det bliver det sidste, jeg køber. Forslag modtages gerne! 🙂

Og så til mit egentlige spørgsmål:
Jeg kunne rigtig godt tænke mig LED-lys i armaturet i stedet for almindelige lysstofrør. Men jeg har kunnet læse mig frem til, at det ikke lige er så nemt at få i et Juwel akvarie, men kan lade sig gøre. Min far er elektronikmekaniker, så han burde kunne sætte dem i, via lidt "hjemmefuskeri", går jeg ud fra.
Men hvilke LED-rør skal jeg købe, og hvor mange skal jeg købe af dem? Og hvor er de i så fald billigst? Vil gerne have nogle gode i, der er effektive i forhold til både planter og udseende, men fatter hat af det dér med farvekoder, antal watt, Kelvin osv. Så hvis der er én, der gider linke til en hjemmeside eller noget, hvor jeg kan købe de bedste til den bedste pris, vil jeg blive rigtig glad.
Dette er et projekt, som betyder rigtig meget for mig, så er indstillet på, at det godt kan blive lidt dyrt, og kommer til at tage tid, inden det er klart til Sommerfuglecichliderne. 🙂

Beklager i øvrigt, hvis tråden er oprettet under det forkerte emne. Var lidt i tvivl om, om det skulle være under teknik og udstyr eller gør det selv. 🙂

Venlig Hilsen
Morten

ThomasBallerup — 3. oktober 2014, 15:32

du kan gøre ALT inden for denne hobby, dyrt eller billigt
alt efter hvor fancy, hvor top linje, eller hvor meget du kan lave selv, eller hvem man kender,
der findes også en masse gode sager som brugt, kan man fikse lidt hist og pist ?
kan man leve med en lille ridse eller bule ? så kan der være virkeligt mange penge at spare på brugtgrej
LED er bare en af mange sager hvor du kan gå rigtigt mange veje.
Vi er flere der har lavet forsøg med helt billigt LED fra kina, og ja de er meget gode til at være billige,
MEN de holder ikke evigt, og lever ikke helt op til lovet vandtæthed osv,
da man kan købe 10 stk kina lort for bare et stk godt kvalitets produkt, er der ret gode muligheder for gør det selv manden
til at lave de forbedringer der skal til for at opnå tæthed og forlænge levetiden ved at bruge flere rækker LED og køre dem på maks 90% af normal spændingen.
Du kan ret let se lidt om mit LED projekt, har faktisk lavet flere af dem, bare kik under min profil,
det flotteste LED projekt jeg har lavet hedder ultra slimline armatur :
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1601876

Kong Triton — 3. oktober 2014, 16:37

Hold da op! Det ser godt nok flot og fancy ud! Men så teknisk er jeg jo slet, slet ikke! Og tvivler på, min gamle far gider rode sig ud i et større projekt a la dette for min og mit akvaries skyld. 😀
Så er mere ude i noget med, at du eller andre fortæller mig, at jeg skal købe de og de LED-rør, jeg kan købe dem dér og dér og jeg skal bruge så og så mange af dem til et 125 l., og de er forholdsvis nemme at sætte i et Juwel Rio 125, hvis man er en lille smule teknisk! 🙂

Kong Triton — 3. oktober 2014, 17:17

Der er fx nogle LED-lysrør her:

http://www.unimati.biz/group.asp?group=403

Men er det nogen, jeg kan bruge i et Juwel Rio 125, og hvilke af dem skal jeg købe? Og hvor mange? 🙂

ThomasBallerup — 3. oktober 2014, 18:36

de der jbl led der bare kram ! det koster godt nok en del penge, men du behøver kun en !
det handler om bredden på dit akvarie minus 5-10 cm så den kan passe i dit armatur.
westermann fra gruppen her, har lige installeret et enkelt 45 watt jbl i sit 530 liters, og har rigeligt med lys,
det ser drøn godt ud, jeg har selv været forbi og set det,
jeg bruger tilsvarende 2 stk 80 watt = 160 watt på at lyse mit akvarie op, der er samme størrelse med normale lysrør,
så en dag skal mit 530 liters også have led, der er en del strøm at spare.

westermann — 3. oktober 2014, 19:44

...som Thomas skriver - det giver rigeligt lys.
Min 45 watt skinne kører kun på 60%, så den halvdyre pris er hurtigt tjent ind på strømforbruget.
Samtidig varmer LED'en ikke tilnærmelsesvis så meget som mine tidligere T5 rør, hvilket er en fordel - ikke mindst når vi udsættes for så varm en sommer som i år.

Kong Triton — 3. oktober 2014, 20:09

Fedt nok! 🙂

Så til et Juwel Rio 125, der er 81 cm langt, skal jeg bruge et 18 watt på 60 cm? Det næste i rækken er jo 90 cm, så det bliver for langt. Men hvilket et af dem ville I så vælge? http://www.unimati.biz/group.asp?group=404

Og hvis jeg så køber sådan en her: http://www.avifauna.dk/adapter-profil-juwel-p-17576.html
Kan de så bare sættes i armaturet, så LED-røret passer i? Jeg tænker, at de skal specialskæres i en ønsket længde, som der står i linket, at man kan. 🙂

Kong Triton — 3. oktober 2014, 20:11

Hov, kan se, at de dér JMB er inklusiv adaptor. Men hvordan får jeg så et på 60 cm sat i et armatur på 80 cm?

westermann — 3. oktober 2014, 20:30

#7 Ja - et18 watt på 60 cm
#8 Elementært min kære Watson 😀 (citat: Sherlock Holmes)
Kig under tilbehør på http://www.unimati.biz/product.asp?product=5202

Kong Triton — 3. oktober 2014, 20:39

Ahh... Smart! Gider du så ikke lige fortælle mig, hvilket et af dem i linket i #7, jeg skal vælge? Dagslys, dagslys/rød osv.? 🙂

westermann — 3. oktober 2014, 21:16

Jeg benytter denne her http://www.unimati.biz/product.asp?product=4897
bare i 150 cm

ThomasBallerup — 3. oktober 2014, 21:23

husk også en sunriser og den gode danske manual, så er det legende let at programmere ..
ironi kan forekomme...

Kong Triton — 3. oktober 2014, 21:41

Ja, det er helt klart også planen med en sunriser! 🙂

Nu vil jeg jo gerne have en del planter i (kun nemme planter, der ikke er særligt krævende, da jeg ikke har så meget forstand på dem, og ikke gider for meget arbejde med dem). Hvordan med planterne i forhold til de forskellige farvekombinationer? Er der nogen, der er bedre til planterne end andre?

Er kommet i tanker om, at det fx kunne være fedt, hvis jeg købte den der hedder kold hvid/blå (4/1), og så indstillede det sådan, at den hovedsageligt kørte på den kolde hvide om dagen, og så om aftenen, når det er tid til sundown, stille og roligt skruer lidt op for den blå, samtidig med, at den skruer ned for den hvide, så man får et svagt, blåt "månelys" om natten. Kan det lade sig gøre? Og får planterne så samtidig den mængde lys, de skal bruge? Det kunne i hvert fald se rigtig fedt ud!! 😀

ThomasBallerup — 3. oktober 2014, 22:51

det ville kræve 2 jbl sunrisere, men ja så kunne du lave netop det du ønsker dig.
da du taler om meget svagt blå om natten, så kunne du bare smide et par små blå dioder på, som lyser svagt hele døgnet rundt,
så klare du opgaven med en sunriser.
du kommer ikke uden om at sætte dig lidt ind i planter og lys og gødning og cirkulation og bundlag
med mindre du ender med at prøve dig frem eller købe nye planter hver 3 uge .

ThomasBallerup — 3. oktober 2014, 22:55

ang lys, så kræver de fleste planter både det varme mere røde lys og det mere kolde blå
derfor du netop ser armature med røde og blå rør i
sådan noget mixer man sammen i led panelerne, så lyset blandes bedre,
i mit gamle akvarie med to rør, genere det faktisk at fisk er enten for røde eller for blå
alt efter om de er forrest eller bagerst, når de er højt oppe i overfladen
sådan et problem har du ikke med de jbl led moduler

Kong Triton — 3. oktober 2014, 23:31

Har lige siddet og læst lidt op på planternes behov for lys. Som jeg lige forstår det, er det bedst med lys omkring 6500 kelvin. Så hvis jeg køber dagslys/rød (4/1), som har 8000 kelvin, og som også er den Westermann bruger, er det ikke helt ved siden af? Jeg skal også have USB gør-det-selv bundlagsgødning i, samt at jeg vil tilføre flydende alt-i-en gødning, også fra USB. Så kan planterne vist ikke klage, eller hvad? Det er jo de ikke så krævende slags planter, jeg skal bruge! 😀

Og så sådan en fætter her http://www.unimati.biz/product.asp?product=4895 til at styre solopgang og solnedgang (en er vel nok?), og så et par små blå LED dioder på, og så er jeg kørende? 😛

Nogle gode forslag til de blå dioder, eller er det ligegyldigt, hvilke jeg bruger? De må jo gerne være lidt holdbare og vandtætte! 😉

westermann — 3. oktober 2014, 23:43

Med ovenstående opsætning tror jeg, at du er særdeles godt kørende.
Umiddelbart mener jeg ikke det er nødvendigt med de blå dioder, da sunrizeren laver et glimrende natlys, men det er selvfølgelig noget, som du selv bestemmer.
Det er ikke nødvendigt med mere end en sunrizer.
Som Thomas antyder, skal du bare være opmærksom på, at indstillingen af sunrizeren ikke er helt nem.
Jeg fik først min til at fungere optimalt, da jeg fandt en hollandsk manual på nettet og benyttede 'Google translate' til at oversætte den (den danske og engelske manual er håbløs)

Kong Triton — 3. oktober 2014, 23:50

Super! Jeg prøver med den kombination i første omgang, og så kan jeg jo altid eftermontere de blå dioder, hvis jeg synes. Det bliver spændende med sunriseren, men jeg er helt skudt i tanken om solopgang og solnedgang. Det virker meget federe, end at lyset bare tændes og slukkes på et splitsekund! 😀

I skal have tusind mange slags tak for jeres hjælp, input og gode idéer! Dejligt, at I gider dele ud af jeres erfaringer og svare på alle mine spørgsmål! 🙂

westermann — 4. oktober 2014, 00:00

Selv tak - det er jo det vi er her for 🙂
...og ikke nok med det er federe, at lyset ikke bare tændes og slukkes - det er også meget mindre stressende for dine fisk

McNap — 4. januar 2015, 18:31

HEY... Hvordan er det blevet??
har samme akvarie, men den løsning piner mig lidt da led belysningen bliver markant forskudt fra centerlinien i akvariet, så enten er det helt forrest eller helt bagerst (hvis der kun er en installeret)
Tænker selv at prøve, men ville så pille indmaden ud og montere skinnen i stammen af "armaturet" der ligger der i forvejen kun trafo mm til de to rør den bliver født med.

Kong Triton — 4. januar 2015, 19:04

Hej McNab

Jeg har savet et lille stykke af tværstiveren og skruet et stykke bøjet aluminium på i stedet for, så led-skinnen kan sidde fast på den midterste del af armaturet. Håber det gav mening? 🙂
Jeg droppede også at sætte skinnen på spolerne af samme grund som dig. 🙂

McNap — 4. januar 2015, 22:31

er helt med, hvilken led belysning købte du så?
og har du ladet det alm. teknik fra lysrørene blevet i lampen?

Kong Triton — 4. januar 2015, 23:03

Jeg købte den der hedder dagslys/rød. Ja, jeg har bare pillet lysstofrørene ud, og ladet resten sidde i. 🙂

Bjarne V P — 5. januar 2015, 12:12

#23 Er du godt tilfreds med LED-lyset i forhold til de originale rør fra Juwel? Kan man få et billede af hvordan du har monteret armaturet ?

Kong Triton — 5. januar 2015, 15:06

Jeg har ikke set det køre med de almindelige rør, da jeg skiftede dem ud, allerede da jeg fik akvariet. Og har heller ikke fået det op at køre med led-skinnen endnu. Projektet er sat lidt på stand-by, da jeg i stedet er gået i gang med at opgradere et andet akvarie.
Det er godt med lidt små projekter hist og her, man kan skifte lidt i mellem! 😉

Men det ser sådan her ud:


Jeg har ikke sat skinnen fast i armaturet endnu, men det bliver nok enten med silikone eller skruer. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.