Meget syg dværggurami!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

annapwt — 27. august 2014, 16:20

For tre dage siden var jeg ude at købe to nye fisk til mit 250 liters, da jeg havde en enlig dværggurami hun og to perleguramier hanner, hvor jeg så fik byttet den ene til en hun. Jeg ved godt at man helst skal have fiskene til at gå i karantæne først, men for en gangs skyld fik jeg nogle fisk der var sprællevende, tilpas tykke, havde fine farver og som så næsten "glade" og meget nysgerrige ud. Intet spor af sygdom. Den første dag går det fint i mit akvarie. Fiskene er livlige og spiser. Den anden dag ligger jeg så mærke til at min dværggurami ikke spiser så meget længere og har mistet lidt af farven, men jeg tænkte det var fordi den lige skulle vænne sig til akvariet. I morges var den helt gal! Dværgguramien havde mistet sin farve på et stort område og stod helt stille i vandet. Så klokken 7:30 (jeg skal i skole 7:45) skyndte jeg mig at putte den over i mit lille 22 liters, hvor den er alene. Jeg tænker at det er en bakterie infiktion af en slags. Læsioner måske. Jeg ved ikke noget om, om det kan smitte. Det håber jeg ikke det kan, men jeg ved det simpelthen ikke. Jeg tror ikke det er pga. Stress ihvertfald ikke fra de andre fisk.
Fisk i mit akvarie: 2, perleguramier, 2 dværgguramier, nogle maller, 3 sværddragerer (fuldvoksne), fem sværddragererunger og en spøgelsesfisk fisk på 17 cm som aldrig har vist aggresiv adfærd overfor andre fisk, end de maller som kravler ind i dens hule.
Der har ikke været noget tegn på sygdom hos andre fisk endnu.

annapwt — 27. august 2014, 16:24


Ups! Jeg er vidst kommet til at oprette tråden inden under havedams sygdomme!*rødmer*

MSV — 27. august 2014, 16:37

Det ser ud til, at den har fået en stor læsion, som der blevet inficeret af svamp eller bakterier. Nu kan dværg guramier godt finde på at hoppe op af vandet, så måske har den ramt noget.
Hvis du har medicin mod bakterie- og/eller svampeinfektion, så begynd en behandling så snart som muligt. Der er en chance for, at den kan komme sig igen. Brug evt. en medicin med malakitgrøn. Det tager det meste (inklusiv hvirvelløse dyr så som rejer og snegle).

annapwt — 27. august 2014, 17:12

Det glemte jeg helt at skrive! Jeg har puttet medicinen ved navn esha 2000 og exit i akvariet. Begge dele skulle hjælpe mod mange forskellige svampe og bakterie infektioner og sammen er det helt fantastisk så store ting de kan gøre (jeg havde en fisk der fik hvidepletter. Den var rask på 2 dage!)

MSV — 27. august 2014, 17:34

Den kombination bruger jeg også selv 🙂
Jeg vil dog anbefale at udvide behandlingstiden til ca. 5 dage, når den er så hårdt ramt.

annapwt — 27. august 2014, 17:36

Jeg behandler også i mindst fem dage, men med mit eksempel mente jeg at pletterne var væk og fisken så rask ud efter to dage 😛

MSV — 27. august 2014, 19:59

Ja, det skal de også helst ifølge beskrivelsen af produktet 🙂

annapwt — 31. august 2014, 17:07

🙁🙁:(Min dværggurami overlevede natten til den 28, men døde i løbet af dagen. Den må have været for svag og syg til at det kunne behandles*doh*
Ved i hvor lang tid der går efter at en fisk er blevet smittet til den viser symptomerne, (jeg mener hvornår bakterieinfektionen bliver synlig, hvis fisken er ramt)? Tror i min dværggurami var syg da jeg købte den, eller er det bare gået så hurigt, at den er blevet syg på den ene dag jeg havde den hjemme i mit akvarie hvor den ikke så sløj ud?

MSV — 31. august 2014, 21:08

Ej, hvor er det altså bare ærgeligt. Du gjorde i det mindste, hvad du kunne.

Der kan godt gå en uges tid eller to - nogle gange længere tid afhængigt af typen af bakterie osv.
Du kan måske behandle akvariet præventivt, men jeg vil nu ikke anbefale dig at gøre dette af hensyn til både planter og fisk. Medicinering skal helst kun foretages, når det er absolut nødvendigt, da det kan forstyrre balancen i akvariet.

Bedste råd, jeg kan give, er: Hold øje med dine fisk og deres adfærd.

Henrik T — 31. august 2014, 21:30

jeg har haft fisk med infektioner i sår og skader de har pådraget sig, som de også er døde af, ingen af de andre fisk er døde af det, eller blevet smittet, hvis dine fisk ellers er sunde og raske skal der nok en fysisk skade til at de kan blive ramt af det samme

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.