dH, forklaring tak :)

Jeg sad og kiggede på lidt artsbeskrivelse af lidt forskellige rejer for at finde ud af hvilke jeg kunne have i mit akvarie, så temperatur og ph og alt det der skulle jo passe. Men så ser jeg at der står dH, hvad dælen er det? Jeg prøvede og google det, men det blev jeg da ikke klogere af 🙂
Jeg ved at kH i mit akvarie er 20 og gH er 16 og pH er 7,8
Ved den interessante rejer står der maks. dH 15.
Kan den leve i mit akvarie?
Og hvordan beregnes dH?

http://www.glemsom.dk/hjemmet/vand.htm

Men hvordan beregner/måler jeg den totale hårdhed? Ellers kan jeg jo ikke vide hvor på skalaen mit vand ligger

Jeg vil foreslå dig at læse artiklen her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/109-akvariets-kemi/992-kvaelstofkredslob-kemien-og-filtre

Som der er nævnt i artiklen, så anskaf en dråbetest, hvilket er det mest præcise ....

Men når der så står maks 15 dH ved rejen. Betyder det så 15 dH i gH eller i kH?? Eller er det noget helt andet? *uhh* Jeg føler mig virkelig dum, den sidste artikel er lidt for 'videnskabelig' og minded på 'de kloge hoveder' jeg er ikke en af dem desværre *rødmer*
Hvis jeg skal forstå noget skal det vist skæres ud i pap 🙂

Jeg kan godt forstå dig, Betta. Det er også lidt volapyk for mig.
Derfor har jeg et omvendt osmoseanlæg (husholdningsstørrelse - det kan ligge i håndvasken på badeværelset), som jeg bruger til at lave rent vand.
Jeg ved, fra oplysninger fra min kommunes vandværker, at gennemsnits dH'en i postevandet her er omkring 19. Så jeg laver en blanding af det og osmosevandet, så jeg får den ønskede dH i akvariet 😛
Jeg har også givet lidt op i forklaringen på, hvad dH består af, når man måler gH og kH.. Men hvis jeg støder på en simpel forklaring, så skal jeg nok give besked 🙂

Jeg kunne ikke lade være med at prøve på at finde en mere simpel forklaring på dette. Så jeg faldt over dette link (på engelsk): http://www.chelonia.org/articles/waterchemistry.htm

For dem, som ikke er så gode til engelsk - et hurtigt overblik:

kH (karbonathårhed) indikerer, hvor god buffer-evne vandet har i forhold til absorbere og neutralisere syre.
Hvis man har fisk, som kræver lav pH-værdi, skal kH også være lav. Og omvendt, hvis fiskene kræver høj pH-værdi.

gH (generel hårhed) er et mål på calcium og magnesium ioner i vandet. Dette fortæller, hvor blødt eller hårdt vandet er.
Så det er denne enhed, der refereres til, når der i artsbeskrivelserne står dH.

dH er egentligt bare en form for måleenhed, som svarer til ppm (parts per million). Den bruges til både at måle kH og gH, derfor er der så mange, som bliver forvirrede - og med god grund egentlig 🙂

Nu føler jeg mig mindre dum 🙂 jeg har kigget på det lokale vandværker hjemmeside og det ser vist fint ud til rejerne 🙂

Jeg takker også for forklaringen vedr Gh og Kh samt de 2 links. Jeg har savnet en forklaring hvad de betyder og hvad forskellen er da jeg altid forveksler de 2.

Altså sommetider er i sgu selv årsag til forvirringen, man er nødt til at sætte sig ind i betydning osv... og englænderne gør det sgutte nemmere...
opfindelsen om man vil .. eller rette angivelsen O(gradtegn)dh er en måleenhed nøjagtigt som kilo, gram, cm, meter, liter osv osv... angivelsen anvendes til at specificere hvad en given værdi er udtryk for...
Man siger jo heller ikke... "Jeg har meter til købmanden"... det giver ingen mening...
Det gør det heller ikke hvis man skriver man har en hårdhed på 12... ok, det var rart at vide, men hvilken hårdhed ... er den Calcium/Magnesium relateret den hårdhed, så kaldes den del på dansk for den blivende hårdhed og er en del af totalhårdheden som iøvrigt skrives 12odGH, hvilket betyder 12 deutche härtegrad GesamtHärte... altså 12 tyske hårdhedsgrader total hårdhed...
måler og angiver man Karbonathårdhed angives det som odKH gradstegnet kan undværes og derfor ser man ofte værdierne angivet som henholdsvis dGH og dKH og angives det sådan er der ingen tvivl om hvilken hårdhed man taler/skriver om.... jeg har også ofte set at der i artiklerne, som må formodes at være skrevet af rimeligt erfarne akvarister angives udelukkende dH, men som nævnt kan det ikke stå alene vil man angive værdier for en hårdhed, så skal det pensles ud hvilken hårdhed man taler/skriver om.

Med hensyn til links man læser på nettet er det rigtigt fornuftigt at være kritisk, for linket i#7 angiver bla. følgende "Add a small amount of acid (eg uric acid) and it will shift the pH very rapidly. It is also highly osmotic and will react with the turtles renal system."
oversat: "Tilføj en smule syre(f.eks. urinsyre) og det vil meget hurtigt ændre pH. ... Resten af teksten er vist ligegyldig i denne sammenhæng.....
men bid mærke i at det handler om skildpadder, de er ikke som fiskene eet med vandet,... ændres der på salte, syre,metaller, i vandet hos fiskene så straks påvirker det fiskene enten i form af en osmotisk påvirkning... eller via pH virkningen... her skal man holde for øje hvis man ændrer på pH, så er denne logaritmisk, det vil sige ændrer man pH værdien med 1, så bliver vandet 10 gange så sur, ændrer man med 2, så er der tale om en ændring der er 100 gange så sur og endelig er der tale om 3 på pH-skalaen er det en ændrig på 1000 gange.... så tænk jer om mere end eengang hvis i giver jer til at "lege" med disse værdier.... der er virkelig god grund til at akvarieforhandlerne anbefaler at aklimatisere fiskene inden de sættes i akvariet...
Kommer man en fisk i vand der har et lavt saltindhold og den kommer fra noget hvor der er rimeligt højt saltindhold, så vil fisken i løbet af nul komma dut blive drænet for diverse salte og har i ikke set en fisk dø hurtigt ... så prøv endelig en af metoderne af ... uden det skal være en opfordring...