For mange fisk i akvariet?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Birgittem — 20. maj 2014, 09:11

Hej.
Jeg er ny herinde og håber at kunne få lidt hjælp.
Jeg har fået et akvarium og guppyerne i det har nu fået 10 unger, som jeg har sat i en fødekasse.
Mit akvarium er 54 L og indeholder følgende:
4 rød Rio tetra
1 sol tetra
1 platy
4 pansermaller
2 pragtsmerlinger
5 guppyer og deres 10 unger som ca er tre uger (1 cm)

Problemet er som følger:
Jeg står overfor en stor flytning og skal flytte ca 350 km om 3 uger, så jeg vil ikke starte et nyt akvarium op nu. Kan alle fiskene gå sammen på den lille plads indtil jeg er flyttet og har fået startet et nyt akvarium op. Eller kan jeg opbevare dem på en anden måde?
På forhånd tak
Mvh

AndersNø — 20. maj 2014, 09:37

Pragtsmerling er meget sart og bliver jo også meget stor så hvis du ik får plads til dem i det nye akvarie så sælg dem nu da de jo er rimelig dyre.

Jeg ved ik så meget om de tetra men hold øje med de ik napper i finner hvis de keder sig.

Ole H — 20. maj 2014, 11:12

Hej Birgitte og velkommen her :-)

Jeg tror godt du kan slippe af sted med at ha fiskene gående sammen i dit 54 liters akvarie i de tre uger, men som Anders foreslår så kunne det jo bestemt være en mulighed, at lave den første sortering nu, og skabe lidt mere plads til de tilbage blevne :-)

Artsbeskrivelserne er vældig gode, og der kan du finde de enkelte fisk og se hvad deres behov er for vand og størrelse akvarie. Disse er tommefinger regler, og der er delte meninger om, hvorvidt især størrelserne der er beskrevet er gode nok, men som hovedregel, er de et fint pejlemærke.

Håber din flytning forløber smertefrit og at alle de små overlever :-)

Velkommen til :-)

Bruger #816623 — 20. maj 2014, 12:03

Jeg vil mene, at godt du kan have dem i det lille akvarie til den tid 🙂

Birgittem — 20. maj 2014, 13:48

Tak for jeres hjælp - og velkomsten 🙂
Ang pragtsmerlingerne - jeg har haft et snegleproblem, hvorfor jeg henvendte mig i dyrehandlen.. Og kom hjem med to pragtsmerlinge. Men så blev jeg da den erfaring rigere, at jeg ikke skal tage blindt mod vejledning i dyrecentret.*blink*

DanielJensen — 20. maj 2014, 16:48

Prøv Anentome Helena rovsnegle til at bekæmpe dine snegle i stedet for pragtsmerlinger.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.