mere end et varmelegeme i 360 liters?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Badman — 10. april 2014, 19:52

jeg tænkte om det kan skade at have to varmelegemer kørende i et akvarie? Mit akvarie har i et antal dage ikke haft låg og lys, da jeg har haft lidt problemer med at anskaffe den rigtige størrelse t5 rør, så jeg ved selvfølgelig ikke om det kan have givet problemer. det skal også siges at jeg jo skal have det op på en rimelig høj temperatur(29c) da jeg er ved at gøre klar til at få mine første discusfisk.
Jeg havde først kun sat et 210 watt varmelegeme til, da det var indebygget i min spandpumpe og jeg havde jo ikke lige tænkt over at undersøge watten først. Så jeg valgte efterfølgende at købe et fint 300 watt varmelegeme, men den havde også problemer, selv om jeg mistænkte flowet. Da jeg jo ikke havde låg på endnu turde jeg ikke rigtig at sætte det medfølgende udstrømmer rør på, da det jo nok vil få det til at sprøjte en helt del. Så satte jeg begge til, hvilket bevirkede at den ene ende af akvariet var på 29c og den anden på 28, hvilket var en aaaaanelse uheldigt mente jeg. Men så idag fik jeg endelig den rigtige størrelse t5 rør, fik sat udstrømningsrør på, hvilket straks rettede op på flowet, hvorefter jeg satte låg med lys på. efterfølgende stabiliserede temperaturen sig straks overalt i akvariet og nåede rimeligt enkelt den rette temperatur.
varmelegemet i pumpen kan sagtens slås fra. men tror i 300 watt i sig selv er nok til at give en så høj jævn temperatur?
uanset overvejer jeg selvfølgelig at sætte filterets varmelegeme til ved vandskift, da jeg nødigt vil udsætte mine kommende discusfisk for længere tid med lave temperature 🙂

mauri3000 — 10. april 2014, 20:18

Hvis jeg forstår dig korrekt, så er der nu lukket, og der bliver ved med at være det?
Hvis ja, så burde du snildt kunne klare det med de 300W.
Det kommer så også an på temperaturen i rummet hvor akvariet står. Der er jo forskel på om du har akvariet i garagen eller stuen. Men jeg går ud fra at det er et stue akvarie.
Jeg har 500W på mit 1120liters. Det holdt 31C under en varmekur, uden problemer. Det står så også i stuen. Det tog en evighed at varme vandet op, så det er nok en god ide at tænde det ekstra ved vandskift, hvis du skifter med køligt vand.

Badman — 10. april 2014, 21:54

du har gættet rigtigt til begge ja, akvariet top er lukket og fortsætter med at være det, og det står i stuen 🙂

ok jamen så vil jeg nøjes med mit 300W og kun sætte det andet til ved vandskift, det er jo altid rart at spare lidt strøm 🙂

daltiny — 10. april 2014, 21:59

hej vil også mene 300w er rigeligt jeg kører med et 300w i et 530 et 660 og et 900 liter alle står i stuen og det fungerer perfekt 😀 mine er juvel varmelegmer der kan være forskel på hvor meget de forskellige producenter yder i forhold til watt
mvh bjarne

Svend Erik — 10. april 2014, 23:44

Jeg har lige lukket et 200 liters ned, stod i stuen hvor der er 19 - 20 grader, jeg havde let ved at holde 26 g med et 50watts varmelegeme, så det lyder utroligt at du har behov for så meget varme

mauri3000 — 11. april 2014, 00:07

#5 Jo hurtigere og højere du skal hæve temperaturen, jo mere energi (W) kræver det.
I princippet er det jo egentlig lige gyldigt om man har 300,500 eller 1000Watts varmelegeme.
Der bliver kun overført den mængde energi til vandet der behøves for at opnå den ønskede temperatur, hvor efter varmelegemet slår fra af sig selv. Det er kun et spørgsmål om hvor hurtigt du vil have vandet varmet. Man kan så argumentere for at et kraftigere varme legeme, vil have nemmere ved at regulere temperaturen, så den bliver mere konstant. Men så kan man også sige at jo mere vand der er, jo mere vil temperaturen ligge stabilt.

Badman — 11. april 2014, 09:43

tjaa umiddelbart ser det ud til at fungere nu med blot det ene 300 watt varmelegeme. det har nok bare været de førnævnte problemer(manglende låg så varmen blev frigivet, begrænset flow og intet lys + nyetablering). Men så lærte man da det 😀

Altså jeg undrede mig bare fordi akvariet brugte det meste af en uge på at nå fra koldt hanevand til den ønskede temperatur. og så en dag, da det manglende låg havde forårsaget at op mod 20-25 liter vand er fordampet(spørg mig om det var godt for min astma) og jeg måtte smide et par ekstra spande i, så brugte den to døgn på at nå den rigtige temperatur. men det var med 210 watts varmelegemet jeg brugte der.

Svend Erik — 11. april 2014, 15:17

#6
Det var ikke så meget hvor hurtigt det skal stige, det lød mere (i min verden) som om der skulle mere end de 210w til at holde temp oppe, så der blev sat 300 w mere på for at temp skulle stige

Badman — 11. april 2014, 18:56

altså jeg har jo ikke fisk i endnu, men hvis jeg havde, så kunne jeg, da ikke forestille mig at det nødvendigvis ville være gavnligt for fiskende at varmelegemet skulle bruge flere dage på at nå en idéel temperatur, specielt, hvis der kun skal 1 spand vand til at forårsage det. jeg tør ikke tænke på hva et stort vandskift ville gøre så. det var mest det der fik mig op på mærkerne.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.