Ansvar for liv - også når man er træt af sine fisk ...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ulle04 — 8. oktober 2013, 16:26

Klip fra annonce indrykket i dag:

" (...) skal afhentes senest kl17.00 idag rllers ryger de i toilettet (...)

Ja, et moralsk opstød - for det er sgu sørgeligt at se, hvordan nogle akvarister med et skuldertræk smider levende væsner væk - dyr, som de selv har skrabet til sig og hvis liv er 100% afhængig af deres ejers luner. Nogle har ikke engang så meget empati, at de afliver dem først - bare ud i potten med dem, når de tilfældigvis er blevet tilovers. For det er jo et stort og ubehageligt arbejde at aflive de 40-50 fisk, der er tale om denne gang.

Det er jo desværre langt fra 1. gang, en akvarist skriver den slags i en annonce her. Derfor vil jeg - sammen med andre akvarister, der finder den her adfærd værd at tage op - bede ham her og ligesindede tage ansvar. Det kunne jo være, at nogen tænkte sig om.

Prøv at give eventuelle købere lidt længere tid end 7-8 timer - og dukker der ingen op, så er det jo stadig en mulighed at bortgive! Dyrehandlerne tager for det meste også imod dem gratis - men det kræver selvfølgelig at man bevæger sig derhen!

sira666 — 8. oktober 2013, 17:26

mega dumt... have jeg set det og det var en i hovedstadsområdet var jeg kørt derud og havde taget dem med... så kan de da i det mindste få lov at gå i ens akvarie intil nogle andre tog imod dem? 🙁

sira666 — 8. oktober 2013, 17:30

kiggede så lige igennem... var en fra hovedstadsområdet... får man helt dårligt samvittighed over at man ikke så det 🙁 og hvorfor afleverede han dem dog ikke bare hos dyrehandleren?

Jubel-Bille — 8. oktober 2013, 17:55

Håber der er en der har hentet dem:(

Meng — 8. oktober 2013, 18:29

Det er simpelthen uansvarligt at behandle dyr på den måde, hvis man har sagt A må man også sige B, når det gælder dyr...Det er ok at man ikke længere har overskud, råd, lyst, eller interesse i at beholde sit dyr, men som #1 også skriver, er dyrene 100% afhængige af at vi som dyrenes ejere, tager ansvar overfor dem, og finder det bedste alternative næste hjem til dem, eventuel ved at annoncere her under borgives...og vel og mærke venter til der er en akvarie-interesseret med en slunken pengepung.

Man skal tænke på dem som om de var ens små børn....og dem ville man jo heller ikke lige skylle ud i toilettet, hvis de tissede i sengen, vel...😉

Tålmodighed er nødvendig hvis man vælger at have dyr.

Hugo — 8. oktober 2013, 19:35

Det kunne også være en ordlyd i forsøg på at fremme bortgivelsen.
Mange bruger den slags , også med hunde og katte, og der er næsten altid en som forbarmer sig

ulle04 — 8. oktober 2013, 21:35

Tak for responsen. Fiskene var til salg for 150 kr, så der var ikke engang tale om bortgivning.

Jeg synes at det er en skidt metode at få folk til at købe eller hente ens dyr gratis. Det kan hurtigt ende med at endnu flere fortsætter ad den bane - det er vel ikke ok at presse folk til at købe/anskaffe sig dyr, bare fordi de ellers bliver aflivet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.